Nye spilledragter afsløret

Det har længe været kendt, at FC Helsingør fremover skal spille i tøj fra Diadora. Nu er de nye spilledragter så blevet offentliggjort og hjemmebanedresset kommer designmæssigt til at ligge tæt op af den gamle fra Mitre. Det betyder at FCH bevarer de tværgående striber, i de klassiske lyseblå og hvide faver.

FODBOLD: Kasper Enghardt ved FC Helsingør's officielle fotosession den 23. juli 2015 på Helsingør Stadion. Foto: Claus Birch
Kasper Enghardt i den nye hjemmebanetrøje fra Diadora. Foto: ClausBirchDK

Den nye udebanedragt har til gengæld fået noget af en makeover og fremtræder i en helt ny version i orange med sorte tværgående striber.

Som noget nyt er centrale dele af udsmykningen, blandt andet logoet, nu vævet ind i stoffet. Desuden vil spillerne fremover have deres navn trykt øverst på ryggen.

FODBOLD: Klaus Lykke i udebanedragten ved FC Helsingør's officielle fotosession den 23. juli 2015 på Helsingør Stadion. Foto: Claus Birch
Klaus Lykke i den nye redesignede udebanedragt, når nok skal vinde mange tilhængere. Den får premiere allerede på søndag i udekampen mod FC Roskilde. Foto: ClausBirchDK

Designet er lavet i tæt samarbejde mellem Diadora og FC Helsingør. Udover Diadora som ny tøjpartner, så fortsætter FC Helsingør sit samarbejde med Sportmaster og Select, som skal levere bolde, sportsplejemidler, målmandshandsker m.m.

FC Helsingørs spillere var torsdag aften igennem det officielle fotoshoot på Helsingør Stadion, hvor årets holdfoto også blev skudt.

FODBOLD: Holdfoto ved FC Helsingør's officielle fotosession den 23. juli 2015 på Helsingør Stadion. Bagest f.v. Assistenttræner Brian Gellert, Cheftræner Christian Lønstrup, Anders Holst, Ricki Olsen, Mikkel Ketelsen, Kasper Enghardt, Hulusi Dolar, Mads Danekilde, Jonathan Petersen, Daniel Thorup, Fysisk træner Tobias Willerslev Jørgensen, Målmandstræner Lennart Jørgensen. I midten f.v. Zoneterapeut Lars Mosevang, Holdleder Torben Fleischer, Holdleder Allan Mølgaard, Aleksandar Lazarevic, Martin Koch, Jonas Hebo Rasmussen, Rasmus Minor Petersen, Andreas Holm, Dia Raofat, Mikkel Knudstrup, Klaus Lykke, Massør Niels  Bøgh Jensen, Massør Catharina Green. Forrest f.v. André Riel, Essam Salamoun, Christoffer Ringø, Mikkel Bruhn, Frederik Mehder, Mads Aaquist, Mads Laudrup. Foto: Claus Birch
FC Helsingørs officielle holdfoto 2015/16: Bagest f.v. Assistenttræner Brian Gellert, Cheftræner Christian Lønstrup, Anders Holst, Ricki Olsen, Mikkel Ketelsen, Kasper Enghardt, Hulusi Dolar, Mads Danekilde, Jonathan Petersen, Daniel Thorup, Fysisk træner Tobias Willerslev Jørgensen, Målmandstræner Lennart Jørgensen. I midten f.v. Zoneterapeut Lars Mosevang, Holdleder Torben Fleischer, Holdleder Allan Mølgaard, Aleksandar Lazarevic, Martin Koch, Jonas Hebo Rasmussen, Rasmus Minor Petersen, Andreas Holm, Dia Raofat, Mikkel Knudstrup, Klaus Lykke, Massør Niels Bøgh Jensen, Massør Catharina Green. Forrest f.v. André Riel, Essam Salamoun, Christoffer Ringø, Mikkel Bruhn, Frederik Mehder, Mads Aaquist, Mads Laudrup. Foto: ClausBirchDK