Alexander Lyng udtaget til U18-landsholdet mod Spanien

FCH-talentet kan nå sin ottende landskamp

Alexander Lyng har scoret 3 gange i 7 landskampe. Nu får han chancen igen mod Spanien. Foto: Claus Birch.

FCHs Alexander Lyng er igen udtaget til U18-landsholdet, der om to uger møder Spanien i en træningskamp i Pinatar.

U18-landstræner Jens Fønsskov Olsen har i dag udtaget truppen, der skal møde Spanien den 23. februar. Set med FCH-øjne er det glædeligt at der igen er blevet plads til Alexander Lyng blandt de 18 spillere.

Alexander Lyng debuterede på U18-landsholdet i september 2021 og er noteret for 7 kampe, hvor det er blevet til 3 scoringer.