Halvandet år til Zinckernagel

Den hurtige angriber sikret til sommeren 2017

FC Helsingør har forlænget kontrakten med offensivspilleren Philip Zinckernagel, skriver klubben i dag i en pressemeddelse.

Den tidligere HB Køge spiller har underskrevet en aftale der holder ham i FC Helsingør til sommeren 2017. Kontrakten blev underskrevet umiddelbart efter kampen mod Lyngby Boldklub søndag på Helsingør Stadion.

Her mødtes sportschef Johnni Mosevang Christensen med Philip Zinckernagel og hans rådgiver Niclas Jensen, for at underskrive en forlængelse af den kontrakt som blev indgået for blot 6 uger siden.

– Det blev hurtigt klart for os efter Philips ankomst til klubben, at vi meget gerne ville forlænge kontrakten med ham, hvorfor vi gik i forhandling med hans rådgiver, siger sportschefen. Der har været en god dialog i hele processen, og jeg er derfor glad for at kunne meddele, at vi er blevet enige om at forlænge kontrakten med Philip og nu også har fået papirerne underskrevet.

FODBOLD: Philip Zinckernagel (FC Helsing¿r) jubler efter sin scoring til 1-0 under kampen i Bet25 Ligaen mellem FC Helsing¿r og Vendsyssel FF den 13. september 2015 pŒ Helsing¿r Stadion. Foto: Claus Birch
Philip Zinckernagel har forlænget sin kontrakt med FC Helsingør, der nu løber til sommeren 2017. Foto: ClausBirchDK.

Trods sine kun 20 år, havde Philip Zinckernagel allerede opnået 64 kampe i 1. division hos HB Køge, inden han ankom til FC Helsingør.

Han dækker alle de offensive pladser, spillede U19 hos FC Nordsjælland inden han skiftede til HB Køge og har endvidere optrådt fire gange på U18-landsholdet (samt én uofficiel landskamp) og to gange på U20-landsholdet. Som ungdomsspiller har han også spillet i FC København, hvor han bla. spillede på hold med sin nuværende holdkammerat Mads Aaquist.

Kontrakten med Philip Zinckernagel løber nu til 30. juni 2017.