I weekenden rejste han til Færøerne og nåede på øernes deadline dag, at skrive kontrakt med klubben TB fra Tvøroyri. Klubben ligger netop nu på 7. pladsen i den bedste færøske række og det var en god deal for alle parter, fortæller FC Helsingørs sportschef Johnni Mosevang Christensen.
Opholdet i TB betyder dog ikke, at FCH har sagt endegyldigt farvel til den tidligere Esbjerg-spiller, der nu i to omgange har prøvetrænet i sundbyen.
– Bestemt ikke. Aftalen med Jonas er, at han kan komme tilbage til os i oktober når den færøske sæson slutter. Desværre betyder transferreglerne, at han ikke umiddelbart kan spille for os på det tidspunkt, men vi har inviteret ham tilbage og træne med, så han kan holde sig i form, siger sportschefen.
Jonas Gejel Hansen, der har færøske rødder, nåede kun en enkelt førsteholdskamp for Esbjerg fB og var i foråret udlejet til Varde IF i 2. Division Vest.
Midtbanespilleren har spillet 14 U19-landskampe og 2 U18-landskampe, siden debuten i rødt og hvidt i 2013.