Ny hollandsk tøjaftale til FC Helsingør

Kommer i selskab med flere hollandske topklubber

Oliver Drost i den nye trænings shirt under testkampen mellem FC Helsingør og Fremad Amager den 19. juli 2025. Foto: Claus Birch.

FCH skifter tøjsponsor fra svenske Craft til hollandske Robey, der officielt byder FC Helsingør velkommen i et opslag på Instagram. Ifølge mediet “De Ondernemer” bliver FCH bliver en af firmaets første samarbejdsklubber udenfor Holland.

Har man kigget godt efter under sommerens træningskampe, kommer det ikke som en stor overraskelse at der er noget nyt på vej. Selvom FC Helsingør har stillet op i sidste sæsons spilledragter med Craft-logoet, har træningstøjet været nyt og anderledes.

Nu bekræfter Robey Sportswear så på Instagram, at de bliver “Officiel Teamwear Supplier” til FC Helsingør.

Det hastigt voksende brand bæres i den kommende sæson af syv klubber i Æresdivisionen og er for tredje år i træk det foretrukne mærke i de hollandske topklubber.

Dermed kommer FC Helsingør i fornemt selskab, med klubber som Sparta Rotterdam, N.E.C. Nijmegen, De Graafschap, Willem II, Telstar, FC Groningen, FC Volendam, Vitesse og Fortuna Sittard og Excelsior.

FC Helsingør’s tøjsponsorer:

Craft (5 sæsoner fra 2020/21 til 2024/25)

Diadora (5 sæsoner fra 2015/16 til 2019/20)

Mitre (2 sæsoner fra 2013/14 til 2014/15)

Adidas (3 sæsoner fra 2010/11 til 2012/13)

H2O (5 sæsoner fra stiftelsen i 2005/06 til 2009/10)

Robey Sportswear har indtil nu fokuseret på det hollandske marked, hvor også omkring 450 amatørklubber supplerer de ti professionelle klubber i de bedste rækker.

Robey Sportswear nyder FC Helsingør velkommen på Instagram.

Men efter succesen i Holland kigger Robey nu forsigtigt mod udlandet.
– Det begyndte sidste år med tyske Fortuna Köln og nu er Cascais i Portugal og FC Helsingør i Danmark også med. Sidstnævnte er interessant, fordi Andrés Iniesta for nyligt blev medejer med sit firma Never Say Never, fortæller direktør og medejer Toine van den Berg til “De Ondernemer”.

Indtil videre har vi kun set smagsprøver på det nye træningstøj og endnu ingen indikationer på spilledragten.

virksomhedens hjemmeside kan man dog få et indtryk af de kollektioner der er lavet til de store hollandske klubber.