
Der blev tanket både spilletid og selvtillid, da FC Helsingør ved middagstid besejrede Hillerød 4-3 i en træningskamp. Begge hold stillede med spillere der skulle have kamptræning og det betød comeback til FCHs langtidsskadede midtstopper Tobias Elmelund.
Det handlede først og fremmest om spilletid til reserverne, da FCH i dag stillede op til lokalderby mod Hillerød på Helsingør Stadion. Truppen på 18 spillere bestod således udelukkende af spillere, der ikke har fået så mange minutter i benene i de seneste kampe, suppleret med U19-spillerne Frederik Enggaard, Elias Rørsted Christensen, Frederik Simonsen, Sigurd Ulriksen og Gustav Johansen.
Glædeligt var det at se forsvarsspilleren Tobias Elmelund tilbage på banen, i dagens anledning med anførerbindet. Det var første optræden efter den ledbåndsskade han pådrog sig i sommerens træningskamp mod Helsingborgs IF.
Førstedivisionsklubben bragte sig foran 2-0 i regnvejret inden U19-spilleren Frederik Simonsen fik reduceret kort før pausen efter et målmandsdrop. Anden halvleg var kun programsat til 20 minutter, men bød på noget af et målorgie. Frederik V. Kristensen udlignede på hovedstød med sit første mål i FCH-trøjen og Tobias Augustinus-Jensen omsatte et straffespark til en 3-2 føring til FCH.
I slutfasen fik Hillerød udlignet, men i de absolut døende sekunder lykkedes det Cheikh Diouf at score til 4-3, da han var over en afrettet afslutning fra U19-holdets Sigurd Ulriksen. Senegaleseren er ikke spilleberettiget før til foråret grundet en administrativ fejl, men endte således som matchvinder i en kamp, der forhåbentlig har givet en god portion selvtillid til de deltagende FCH-spillere.
Matchfacts
Træningskamp, tirsdag den 7. oktober 2025 kl. 12 på Helsingør Stadion
FC Helsingør Reserver – Hillerød Fodbold Reserver
4-3 (1-2).
0-1 Jannik Pohl (straffespark)
0-2 Gregers Arndal
1-2 Frederik Simonsen
2-2 Frederik V. Kristensen
3-2 Tobias Augustinus-Jensen (straffespark)
3-3 Solomon Opoku
4-3 Cheikh Diouf
Spilletid: 65 minutter (45 + 20)
FC Helsingør-trup: Mikkel Markdal (M), Frederik Enggaard (M, U19), Elias Rørsted Christensen (U19), Daniel Issa Amtrup, Tobias Elmelund (Anf), Sebastian Slettegaard, Frederik Simonsen (U19), Ameth Diouf, Tobias Nielsen, Frederik V. Kristensen, Gustav Johansen (U19), Sigurd Ulriksen (U19), Robert Marcus, Cheikh Diouf, Thomas Basbøll, Rasmus Dupont, Frederik Winding, Tobias Augustinus-Jensen.