FC København – FC Helsingør 4-1

Reserveligaen, 28. august 2017 på KB's Anlæg

Den bare 15-årige angriber Anosike Ementa kom på banen for FC Helsingør og vinder her en hovedstødsduel med Løvernes kaptajn Mikael Antonsson. Foto: Claus Birch

FCH’s reserver stod overfor noget af en opgave, da holdet mandag eftermiddag spillede sin anden kamp i Reserveligaen. Med adskillige etablerede superliga-profiler på holdet, lignede FC København på forhånd en umulig opgave, da de to hold stillede op på KB’s anlæg.

Det var da også “Løverne” der satte sig solidt på opgøret og bragte sig foran efter 11 minutter. Danny Amankwaa gled igennem på kanten og serverede bolden til Rasmus Falk. Hjemmeholdet stillede for første gang med nyindkøbte Martin Pusic og han var tæt på at komme på måltavlen kort efter, men måtte se bolden ramme opstanderen bag Aris Vaporakis.

Måns Herrmann spillede sin første kamp for FC Helsingør siden skiftet fra Höganäs BK. Foto: Claus Birch

FC Helsingør havde for første gang den svenske angriber Måns Herrmann i kamp og han viste i glimt dét, han er hentet ind til. Et kraftfuldt hovedstød mod Stephan Andersen i FCK-målet og et offside-annulleret mål var højdepunkterne for svenskeren, inden han blev skiftet ud i pausen.

Tættest på for FCH i de første 45 minutter var en veloplagt Tobias Christensen, der hamrede bolden på københavnernes overligger.

Efter pausen blev det hurtigt 3-0 da Pusic prikkede bolden ind efter forarbejde fra Uros Matic. Lucas Ohlander fik reduceret for FCH, inden unge Oliver Andersen afsluttede scoringerne med det fjerde mål for FC København.

Prøvespilleren William Kvist fik et fint indhop, med mange godt aktioner på kanten. Foto: Claus Birch

FCH sendte i anden halvleg den svenske prøvespiller William Kvist på banen og den tidligere AB-spiller viste mange gode momenter. Stærk på bolden og med et godt drive på kanten, satte han flere gange sin oppasser på prøve.

Også den kun 15-årige Anosike Ementa fik sine første seniorminutter for FC Helsingør, da han fik de sidste godt tyve minutter. Den mere end to meter høje angriber kom ikke til de store chancer, men fik alene på sin størrelse skabt lidt uro i FCK-forsvaret.

Reserveligaen, 2. runde
Mandag d. 28. august 2017, kl. 14 på KB’s Anlæg, Peter Bangsvej

FC København – FC Helsingør
4-1 (2-0). Tilskuere: 125
1-0 Rasmus Falk (11)
2-0 Nicklas Røjkjær (23)
3-0 Martin Pusic (50)
3-1 Lucas Ohlander (52)
4-1 Oliver Andersen (59)

FC København (4-4-2): Stephan Andersen – Danny Amankwaa (46.: Devrim Sahin), Mikael Antonsson (Anf), Rasmus Møller, Mathias Høst – Rasmus Falk (68.: Mads Bidstrup), Youssef Toutouh (46.: Oliver Andersen), Uros Matic, Nicolaj Thomsen – Martin Pusic (64.: Ibrahim Samrawi), Nicklas Røjkjær.
Ikke benyttet: Christoffer Monty (M), Sebastian Fabrin.
Cheftræner: Brian Priske

FC Helsingør (3-3-2-2): Aris Vaporakis – Jonas Henriksen (Anf), Morten Hegaard, Daniel Jørgensen (46.: Ismail Esen)– Adnan Mohammad (71.: Essam Salamoun), Lucas Ohlander, Frederik Bay (64.: Frederik Roepstorff) – Mark Leth Pedersen, Tobias Christensen (52.: William Kvist)– Måns Herrmann (46.: Alexander Fioretos), Daniel Stückler (67.: Anosike Ementa).
Ikke benyttet: Adrian Kappenberger (M)
Cheftræner: Christian Lønstrup

Dommer: Jesper Nielsen

Essam Salamoun i klemme mellem Uros Matic og Davrim Sahin. Foto: Claus Birch