Erik Gynild

Det lå slet ikke i kortene, at HIF skulle have ny førsteholdstræner i 1982! Efter fire år med den tidligere udlandsprofessionelle landsholdsspiller Preben Arentoft ved roret, havde trænertalentet Birger Peitersen signeret en to-årig kontrakt fra 1. januar 1981.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før de planer blev kuldkastet. Allerede i maj – efter fem måneder på posten – måtte Peitersen meddele fodboldbestyrelsen, at han var blevet tilbudt et drømmejob som pædagogisk inspektør på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og ikke så sig i stand til at fuldføre aftalen for 1982.

Dermed skulle HIF igen ud at finde en divisionstræner. På ønskelisten stod tre navne, Erik Gynild (Skjold Birkerød), Torben Nielsen (Kastrup Boldklub) og rutinerede Svend Hugger (Viborg FF). Peitersen pegede selv på Gynild og så vendte HIF blikket mod succestræneren hos de nordsjællandske naboer.

Succestræneren fra Birkerød
I Skjold Birkerød havde de gang i noget ganske særligt i de år. Fra en placering i Serie 2, bevægede klubben sig i rekordtempo op i hierarkiet. Fra 1979 hed dirigenten Erik Gynild, der overtog holdet i Sjællandsserien og førte dem til oprykning samme år. Sæsonen efter strøg holdet lige gennem Danmarksserien og dermed havde træneren ført klubben tilbage i divisionerne efter 33 års fravær. Men det stoppede ikke her for Erik Gynild og de gulblusede, for også 3. Division bragede man igennem i 1981 og så var Skjold Birkerød pludselig blandt landets 32 bedste fodboldklubber.

Inden den sidste oprykning kom i hus, havde Erik Gynild imidlertid besluttet sig for at stoppe som træner for divisionsholdet. I stedet ventede et job i Birkerøds ungdomsafdeling – troede han!

HIF-træner på afbud
For i sommeren 1981 indløb så pludselig bud fra Helsingør IF. Jobbet som træner for 2. divisionsholdet var ledigt fra årsskiftet …..

Skjold Birkerød indvilligede i at frigøre Erik Gynild fra sin kontrakt som kommende ungdomstræner. Selv sagde han:

”Jeg havde indvilget i at køre ungdomsafdelingen fordi Skjold er en god og sund klub, som jeg gerne gør et stykke arbejde for. Stillingen i Helsingør er imidlertid en sportslig udfordring for mig, fordi de som Birkerød har et ungt talentfuldt hold. Derfor er jeg glad for, at klubben viste sig forstående, da Helsingørs tilbud dukkede op.”

At Birger Peitersen selv pegede på Gynild som sin afløser, var egentlig naturligt. Han var kendt for at træne efter principper meget lig dem Peitersen brugte, med fokus på teknik og sammenspil. Og valget blev billiget af HIFs hovedformand, den gamle divisionskæmpe Svend Aage Andersen.
”I Birkerød, var det blandt andet deres gode sammenspil der faldt mest i øjnene. Dengang tænkte jeg, har han kunnet lære Birkerød at spille så god fodbold, må han også her, med sine evner, lære HIF at spille fodbold”.

En uriaspost
”En af de trænere i Danmarksturneringen, der får der sværest, bliver den 40-årige skolelærer Erik Gynild.”

Forventningerne til HIFs nye træner var dog ikke store udenfor bygrænsen og det skulle også snart vise sig, at den tidligere divisionsspiller i B.93 havde fået noget af en uriaspost.

Godt nok havde klubben i den netop færdigspillede 1981-sæson placeret sig på 9. pladsen i 2. Division, landets dengang næstbedste række, som det bedst placerede amatørhold. Men det kostede dyrt at stikke snuden frem, for to af holdets allerstørste profiler smuttede i vinterpausen. Anfører og U21-landsholdsspiller John Larsen tog til Lyngby Boldklub og topscorer Michael Debois til KB. Nøglespillerne var væk, tilbage var en samling talenter, som Gynild hurtigst muligt skulle modne.

Penge var der heller ingen af i HIF, der fortsat skyldte en betragtelig sum efter det mislykkede eventyr med kontraktfodbold i 1978. Så der var småt med forstærkninger og undervejs måtte holdets mest rutinerede spiller, klubrekordholder Freddi Nielsen, så tilmed indstille karrieren efter tilbagevendende rygproblemer.

Gynild måtte manøvrere på små midler og det lykkedes aldrig at få opbygget en stamme. Positivt var det, at unge Stig Jensen fik noget af et gennembrud og det lignede en genistreg, at Gynild fik den idé at den tidligere sweeper John Erik “Sorte” Kristensen skulle være holdets nye spydspids. Men pointmæssigt var det et hårdt år og HIF måtte acceptere at materialet simpelthen ikke var godt nok til at bevare pladsen i 2. Division.

Opbakning til træneren
De manglende resultater til trods, var opbakningen til Erik Gynild usvækket. HIF var en af de få nedrykkere der ikke fyrede træneren – tværtimod. Kontrakten blev forlænget!

”Vi har en af landets bedste trænere i Erik Gynild, som heldigvis fortsætter og ser en opgave med det unge hold. Vi er klar til at tage fat på en frisk”, fastslog fodboldformand Keld Agri.

Tredje division og HIF var også et bedre match. HIF fik vendte nedturen og endte på 6. pladsen, ikke mindst takket været den nye topscorer – en vis ung fyr fra Græsted – Jan Blomsterberg.

Erik Gynild forlængede endnu engang og sagde:
”Jeg har absolut fået indfriet mine forventninger til holdet i denne sæson. Vi var ukonstante i foråret og løb ind i flere problemer. Men her i efteråret har holdet spillet dejlig fodbold. De unge mennesker har lært de hurtige et-to-kombinationer, som er farlige for ethvert forsvar. Nu skal vi bare have bedre afslutninger”.

Den vildeste afsked
Sæsonen 1984 blev Erik Gynilds sidste i HIF og den blev mere dramatisk end træneren havde håbet på.

I foråret nåede HIF kvartfinalen i DBUs Landspokalturnering, for bare fjerde gang i klubbens historie, men måtte se 1. divisionsklubben BK Frem vinde en 1-0 favoritsejr i Valby Idrætspark.

Kampene i 3. Division blev også mere spændende end HIF brød sig om og holdet kæmpede en indædt kamp i bunden af rækken. For at gøre ondt værre, gik den ivrige Gynild ind i en tackling med den kontante midtbanespiller Kim Pedersen ved tirsdagstræningen, en aften i september og så lå cheftræneren i græsset med et brækket ben!

Uden betænkningstid trådte Birger Peitersen til – han skyldte jo også et år (!) – og sammen fik de to træneren reddet kastanjerne ud af ilden. Dagen efter sad Peitersen med taktikblokken ved trænerkollegaens sygeseng på Amtssygehuset og få dage efter gav spillerne Gynild den bedste hilsen af alle, med en 3-0 sejr over Greve.

En måned senere var Erik Gynild tilbage og humpende måtte han konstatere, at sæsonen allersidste kamp – i Nørresundby – blev en veritabel finale …..

Bolden blev hængende i mudderet, og nåede aldrig at røre nettet. Men det var også fuldstændig ligegyldigt. For med bare tre minutter tilbage havde HIF bragt sig foran 3-2. På et mål af Stig Jensen, hvor bolden kun lige nøjagtigt trillede over stregen. Dermed kunne en flok dødtrætte HIF’ere kaste sig i armene på hinanden i beruset lykke. Hvad ingen havde troet muligt, var pludselig en realitet. Kravet for at undgå nedrykning var en sejr i Nørresundby, og det var præcis hvad man fik. Et fantastisk efterår kulminerede i de døende minutter på Limfjordens solside, og HIF’erne kunne vende hjem i triumf!

Det pulserende drama blev også Gynilds sidste kamp for HIF, inden han også vendte ”hjem” til Birkerød og igen overtog de gul-sortes divisionshold. I HIF overlod han pladsen til en vis Ole Mørch fra Valby, men det er en helt anden historie.

Erik Gynild døde 76 år gammel den 18. december 2018.