Første træning efter juleferien

HIF-manager Flemming Pedersen havde i dag sine spillere samlet for første gang, og kunne byde velkommen til flere nye navne. Angrebsmæssigt kan HIF således blive forstærket med Hornbæks topscorer Patrick Petersen (tidl. i HIF som ynglingespiller) samt Kvistgaards målfarlige Morten Harpsøe. Fra Fredensborg kom duo’en Rasmus Agger og Kim Celander, og så vendte Morten Skou tilbage fra Vapnagaard FK72.

På afgangssiden ligger det fast at Michael Pedersen trapper karrieren ned i Hornbæk, at Mads Hamberg forsøger sig i B.93 og at Peter Eriksen og Ignacio Sanchez spiller i Sverige.