Sebastian Elvang tager til AB

Kan debutere for sin nye klub mod FCH

Sebastian Elvang skifter til AB efter kun et halvt år i FC Helsingør. Foto: Claus Birch

Den offensive midtbanespiller Sebastian Elvang skifter til AB efter bare et halvt år i FC Helsingør. Dermed nåede den 23-årige kreative venstrebensspiller kun 6 kampe i FCH-trøjen, heraft de 4 i NordicBet Ligaen.

Elvang blev hentet i Skovshoved IF i sommeren 2018, hvor han indgik en to-årig kontrakt. Spilletiden har imidlertid været begrænset, med kun sammenlagt 56 minutter på banen i de fire ligakampe hvor han er blev skiftet ind og kontrakten er derfor blevet ophævet.

– Sebastian fylder 25, og har en alder hvor han skal spille fast. Det kan vi ikke tilbyde ham i FC Helsingør, da vi har en del midtbanespillere foran ham i køen, og med Carl Lange og senest Lucas Harens ankomst, er det også begrænset hvor mange chancer han ville kunne få på kanten, forklarer FCH-direktør om klubskiftet.

Sebastian Elvang spillede ungdomsfodbold i HIK og siden Skovshoved IF, hvor han debuterede på førsteholdet i Københavnsserien i foråret 2013. Han havde en stor andel i klubbens fremgang, hvor man i 2015/16 rykkede op i Danmarksserien og allerede året efter videre op i 2. division. Her fortsatte de gode resultater og SIF overraskede ved at kvalificere sig til oprykningsspillet i foråret 2018.

AB meddeler ikke noget om længden på den aftale han har fået i Bagsværd-klubben, hvor han har trænet med de seneste dage.

Midtbanespilleren får pudsigt nok mulighed for at spille sin første kamp for AB på lørdag – mod FC Helsingør i Snekkersten!