I en steghed forestilling tabte FC Helsingør 1-2 til Superligamandskabet fra Randers FC. Cheftræner Morten Eskesen havde tre prøvespilleren med til opgøret mod sin tidligere klub.
Termometeret sneg sig op omkring de 30 grader, da FCH spillede sommerens anden testkamp mod et Randers FC-hold, der til gengæld var i aktion for første gang siden den sene sommerpause. På grund af Corona-virus udbruddet blev kampen afviklet på klubbens træningsanlæg uden adgang for tilskuere.
Det var et gensyn med tidligere klubkammerater for både cheftræner Morten Eskesen samt målmand Kevin Stuhr Ellegaard, der begge har en fortid hos kronjyderne.
Morten Eskesen havde tre prøvespillere med til kronjylland. Den brasilianske midtstopper Ramón Rodríguez da Silva – med en fortid i bl.a. SønderjyskE og FC Nordsjælland – stillede op i det centrale forsvar og i angrebet var HIKs Andreas Smed, der også spillede med i sæsonens første testkamp for to uger siden. Udenfor sad det uruguayske angriber Mateo Aramburu, der stod for FCHs reducering i slutfasen.
De to hold gav hinanden en jævnbyrdig første halvleg, hvor FCH dog kom til de største chancer. Tættest på var Daniel Norouzi, men stærkt målmandsspil af hjemmeholdets Patrik Carlgren gjorde, at det var målløst ved pausen.
De sidste 45 minutter var dog knap sat i gang, før Randers FC fik bragt sig foran. På et hjørnespark nåede Emil Riis højest og headede bolden i nettet bag Kevin Stuhr Ellegaard.
Kort efter blev det også 2-0, da østrigske Simon Piesinger fik for meget plads på kanten af feltet og øgede med et fladt venstrebensspark, der blev rettet af og snød Ellegaard.
FCH havde i pausen indskiftet angriberen Mateo Aramburu og han var tæt på at reducere kort efter, med Carlgren var endnu engang redningsmand for Randers. Også Carl Lange havde en fin mulighed, men lige forbi.
Midt i halvlegen fik Aramburu igen presset Randers-keeperen, der måtte give hjørnespark på et langskud, helt ude ved stolpen.
Til sidst lykkedes det så endelig for Aramburu, der reducerede, da han prikkede bolden i nettet, efter Carlgren kun kunne parere en afslutning fra Anders Holst.
FCH leverede generelt en fin indsats i varmen, med masser af løbevillighed og var et ligeværdigt match til Superligamandskabet. Især i første halvleg pressede FCH højt og viste gode kombinationer, især på venstrekanten.
Det sidste kvarter var der også spilletid til de to nye FCH’er Sebastian Czajkowski og Philip Rejnhold.
Næste træningskamp er på onsdag, hvor Næstved Boldklub fra 2. Division gæster Helsingør.
Træningskamp
Lørdag d. 13. august 2020, kl. 14
RFC Træningsanlæg, Viborgvej
2-1 (0-0). Tilskuere: 0
2-0 Simon Piesinger (55)
Ikke benyttet: Jonas Dakir (M), Oliver Holm-Schmidt.
Cheftræner: Thomas Thomasberg
FC Helsingør (4-4-2): Kevin Stuhr Ellegaard – Jonas Henriksen (75.: Philip Rejnhold), Ramón Rodrígues da Silva*, Nikolaj Hansen (Anf) (46.: Mathias Christensen), Dalton Wilkins – Elijah Just (75.: Sebastian Czajkowski), Daniel Norouzi, Frederik Juul Christensen, Carl Lange (60.: Anders Holst) – Oliver Kjærgaard (60.: Teddy Bergkvist), Andreas Smed* (46.: Mateo Aramburu*).
Ikke benyttet: Frederik Rej-Rosenqvist (M).
Cheftræner: Morten Eskesen.
*Prøvespillere
Advarsel (1): Daniel Norouzi, FCH (64)