Ole Backe: Medaljevinder i både fodbold og håndbold

Han fulgte i sin farfars og fars fodspor, og blev selv en stor personlighed i HIF-Fodbold. Danmarksmester med ynglingene og sågar en DM bronzemedalje i håndbold. Træner, bestyrelsesmedlem, stadionspeaker …. Ole Backe var det hele, HIF blev hans liv.

Familien Backe har siden HIFs stiftelse sat sit præg på fodbolden i Helsingør. Fire generationer opnåede at blive markante profiler på og omkring klubbens førstehold.

En af fodbold pionererne i HIF var Ole’s bedstefar Charles Backe, der var med til at vinde de allertidligste Sjællandsmesterskaber til HIF i foreningens første leveår. Hans søn – Poul – var på førsteholdet i 30’erne, hvor HIF en kort årrække var blandt landets ti bedste klubber. Og så fulgte Ole, der spillede på 1. holdet i ni sæsoner fra 1955 til 1964. Hans egen søn – Henrik – nåede ikke førsteholdet som spiller, men kom der i stedet som træner, da han i efteråret 2008 med succes trænede overbygningen Elite 3000 i Danmarksserien.

Ole Backe voksede op i Trykkerdammen i Helsingør, hvor idræt naturligt stod højt på dagsordenen. Det var derfor kun naturligt at han fugte i sin far’s og farfar’s fodspor og tidligt valgte fodbolden i HIF som sin sportsgren.
 
Ole var en af de meget få HIF’ere – faktisk er der kun elleve – der nogensinde har vundet et Danmarksmesterskab. Det var i foråret 1955, hvor HIF under ledelse af den populære og fremsynede ungarske træner Julius Kalocsa vandt ynglinge DM.

Samme efterår debuterede Ole Backe på divisionsholdet – dengang i 3. division – og bortset fra en ganske kort periode, var han fast på holdet i alle de år han spillede. I alt blev det til 207 kampe, og der noteredes imponerende 54 mål fra hans støvler gennem årene.

Den målfarlige og lynende hurtige kantspiller optrådte næsten altid som højre wing med enkelte kampe på innerwingen som undtagelser. Hans medspillere nød godt af de gode følte afleveringer og ikke mindst et bragende hårdt skud i støvlerne.

Sideløbende med fodbolden var Ole Backe en af de få HIFere der formåede at skabe en karriere indenfor håndbolden også. Således var han i en periode fast på 1. divisionsholdet, hvor højdepunktet var en DM bronze medalje. Hvor utrolig det end kan lyde i nutidens øren, var det ikke usædvanligt at Ole gik direkte fra divisionskamp på Stadion til håndbold – der dengang spillede i ”Badminton-hallen” på den anden side af Ndr. Strandvej.

Med udgangen af 1964 stoppede Ole karrieren i en alder af blot 26 år, for at koncentrere kræfterne om sin købmandsforretning og senere jobbet som bryggeriarbejder på Wiibroe. Slippe HIF kunne han dog ikke, og han virkede i en snes år som formand for UK, bestyrelsesmedlem og træner i ungdomsafdelingen.

Hvad de færreste måske kan huske, var at han i en kort periode i sommeren 1970 også vikarierede som træner for divisionsholdet, indtil Arne Thorius afløste den fyrede Benny Gluver.

I mange år var Ole fast medhjælp i speakerboksen på Helsingør Stadion, og det var ikke ret mange kampe den gamle HIFer gik glip af. Også Souvenirshoppen, støtteforeningen og HIFs Venner nød godt af hans hjælpsomhed.

I forbindelse med mit arbejde med HIFs fodboldhistorie var Ole altid klar til at hjælpe. Hans scrapbøger, udklip og fortællinger har været uvurderlige.

Desværre døde Ole Backe kun 68 år gammel, efter kort tids sygdom, den 25. januar 2007.