Henning Nilsson: Strygerens vej til Flygtningelandsholdet

Under Anden Verdenskrig måtte mange i modstandsbevægelsen i kortere eller længere tid gå under jorden eller flygte til Sverige. Her blev mange af dem en del af Den Danske Brigade og for de bedste fodboldspillere, gav det samtidig en mulighed for at optræde på Flygtningelandsholdet. En af dem var HIFs 20-årige halfback Henning Nilsson…..

At den unge HIFer på den måde skulle tilskrive sig samtidens hæder, lå vel ikke lige i kortene for den unge mand, der var gået i lære som kleinsmed og i juli 1942 fik arbejde på Helsingør Skibsværft. På fodboldbanen fik han sin førsteholdsdebut i sæsonen 1942/43, som højrehalf. Men unge Nilsson var som mange andre på den tid optaget af frihedskampen for Danmark og da hans bror Børge rejste over sundet, fulgte Henning med i november 1943 og tilsluttede sig den nystiftede “brigade”.

Den Danske Brigade var en militær enhed, bestående af blandt andre danske modstandsfolk og militære personer der var flygtet til Sverige. Brigaden bestod af op mod 5000 personer og var en del af den danske modstandsbevægelse, under kommando af Frihedsrådet.

Flygtningelandsholdet
Blandt dem der flygtede til Sverige var også en række fodboldspillere fra landets bedste klubber og de fandt sammen i det svenske. En af initiativtagerne var den kendte KB-målmand Eigil Nielsen, der allerede i 1940 havde fået debut på det “rigtige” danske landshold.

Således gik det til, at Henning Nilsson den 13. april 1944 fik en invitation fra selvsamme Eigil Nielsen:
– Holdet  ser ud til at blive meget stærkt. Der er blandt andet 3 landsholdsspillere og resten er på 2 nær københavnske 1. holdsspillere, hvoraf du ser, at der bliver kamp om pladserne, skrev Eigil Nielsen og inviterede HIFeren til Stockholm.

Herefter samlede man, med assistance af Sveriges Fotbollforbund en gruppe på de 20 bedste, der efter et intensivt 14 dages træningsophold på Bosjön dannede ”Det Danske Flygtningelandshold”. Under stor opmærksomhed rejste holdet rundt i Sverige i sommeren og efteråret 1944 og spillede en række kampe, naturligvis i de rød/hvide danske landsholdsfarver.

Når Flygtningelandsholdet fik så stor opmærksomhed, skyldtes det ikke mindst at Danmark slet ikke spillede landskampe i den periode. Under en landskamp mod Sverige i Idrætsparken i 1943  begyndte tilskuerne spontant at afsynge den norske nationalmelodi efter den svenske og danske – og det opfattede besættelsesmagten som en så stor provokation, at de forbød flere landskampe.

Flygtningelandsholdet derimod var på farten og spillede i en række svenske byer mod BK Derby i Linköping, Göteborg-Alliancen, Elfsborg IF, BK Halmia i Halmstad, Jönköping Södra IF, Malmö FF, Kalmar FF og slutteligt i Stockholm den 26. september 1944. Sidstnævnte kamp blev en enestående begivenhed med taler for et frit Danmark og en berusende optakt i de danske farver. 80 danskere marcherede ind med dannebrogsfaner, klædt i rødt henholdsvis hvidt, så man under indmarchen dannede et levende Dannebrog og derefter inde på grønsværen Christian Xs navnetræk. At Henning Nilsson og Co. så vandt 2-1 over et stækt svensk hold, der blandt andre talte den kendte landsholdsspiller Henry “Garvis” Carlsson gjorde ikke glæden mindre.

Lang HIF-karriere
Efter Tysklands kapitulation i maj 1945 vendte Henning Nilsson og Brigaden tilbage til Danmark og efter festlighederne ventede senere hverdagen, hvor Nilsson vendte tilbage til både Værftet og HIF.

Indsatsen i Sverige var dog ikke gået ubemærket hen. Som et blad skrev:
– Henning Nilsson er en energisk ung spiller, som inden befrielsen havde gjort sig særdeles godt bemærket som centerhalf på det danske Brigade-landshold i Sverige.

Han vendte da også tilbage til HIFs bedste hold, der efter krigen havde fået en plads i 2. Division. Her var han mest kendt som “Strygeren”, et øgenavn der fulgte fra Værftet. Selvom han kun sparkede med højre ben var pladsen som fløjhalfback hans foretrukne og det var ikke kun i defensiven han gjorde sig bemærket med sin omhyggelige placeringsevne
– Nilsson er ved at udvikle sig til at blive en farlig wing spiller, ikke just målsøgende, men det er en utrolig masse bolde han samler op, får tvunget igennem og centret, lød skudsmålet.

Ialt nåede “Strygeren” 69 kampe på førsteholdet inden han definitivt lagde op i efteråret 1952.

Efter tiden på Værftet var Henning Nilsson, der bosatte sig i Espergærde, ansat ved DSB. Han sidste år blev desværre præget af lungesygdommen Asbestose og Nilsson døde 72 år gammel i oktober 1995.