Født: 27. januar 1915 i Haslev
Død: 5. juni 1972
Karriere som spiller: AB (64 kampe / 4 mål, 1935-41)
Karriere som træner: IF Standard (forår 1942), Helsingør IF (efterår 1942).
Af Claus Birch
Den tidligere AB-back Finn Spanning blev engageret som amatørtræner i HIF i efteråret 1942. Han indledte træningen den 11. august og foreningen meddelte, at han skulle stå for træningen tirsdag og torsdag aften, et stykke ind i efteråret.
Idrætsbladet skrev ved tiltrædelsen “Helsingør IF haaber at kunne skaffe Midler til at beholde ham for længere Tid”.
Det blev dog ikke meget længere, idet Spanning kun var tilknyttet HIF dette efterår, hvor holdet i Danmarksturneringens Kreds 2 blot fik 1 point i 8 kampe!
Karriere som sportsjournalist
Efter den aktive karriere var han sportsjournalist ved Jyllands-Posten og Dagbladet Information. Han udgav i 1952 bogen “Med A.B. i Østen” og blev i 1965 kåret til Årets Sportsjournalist.
Finn Spanning var far til skuespiller Søren Spanning (1951 – 2020).
Kan du bidrage til biografien, hører jeg gerne fra dig.