Erfaren engelsk dommer gæstede Helsingør

Russell Jones dømte træningskampen mellem FC Helsingør og Næstved

Engelske Russell Jones havde fået lov at gæsteoptræde i Helsingør. Foto: Claus Birch.

Det internationale islæt var markant hos både FC Helsingør og Næstved Boldklub i aftenens træningskamp. Og det blev så krydret yderligere af kampens dommer, Russell Jones, der til daglig dømmer i engelsk fodbold.

Den rutinerede dommer har personlige relationer til Danmark og selvom han ikke er indrangeret i det danske system, havde han alligevel fået lov at dømme opgøret i Helsingør. Det slap han aldeles glimrende fra og med et enkelt annulleret mål og et par advarsler, var det vist en af de mere rolige dage på kontoret for englænderen.

Jones fungerer som non-League dommer i hjemlandet, men som Level 3 Referee har han også erfaring som linjedommer fra den engelske liga.