Benny Gluver

Det var en tung arv der skulle løftes fra afgående succestræner Per Madsen, da HIFs nye træner, 34 årige Benny Gluver i foråret 1969 kunne begynde forberedelserne på det længe ventede comeback i 3.Division.

Han var københavner med stort K – med fortid på Østerbro hos både B.93 og Boldklubben Skjold. Herefter var han omkring Taastrup og Svebølle, inden turen gik til Helsingør. Selvom han ikke mødte frem med de store resultater på cv’et, afholdt det ham ikke fra at se med kritiske øjne på den succesfulde forgænger.
– Jeg må først fastslå, at Per Madsen har gjort det strålende heroppe. Men når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at de kampe som jeg har overværet, har ikke imponeret mig. Modsat Per Madsen er jeg tilhænger af intervaltræning. Jeg mener, at jeg kan gøre spillerne hurtigere – og stærkere gennem mine programmer.

Den tidligere B.93’er var i den fordelagtige udgangsposition at samtlige spillere fra oprykningsholdet fortsat var til rådighed, og de fleste havde da også forventninger om at det unge HIF-hold ville gøre en god figur i de nye rammer.

Der var ikke spillet mange runder i turneringen, før det var åbenlyst at HIF’s mandskab fik brug for at vise nye sider af talentet, og fighte sig til hvert eneste point. Efter et forår med kun tre sejre, og et uhyre ineffektivt angreb, kom der dog anderledes format over holdet over sommeren. Og efter 32 mål i syv kampe var man tidligt på efteråret klar over, at HIF på ingen måde ville komme i nedrykningsfare. I stedet blev fokus rettet mod Landspokalturneringen, hvor HIF nåede kvartfinalen for kun anden gang i historien. Lodtrækningen sendte HIF til Lyngby, og de to 3.Divisionshold leverede et brag af en kamp, hvor hele 4141 tilskuere så hjemmeholdet vinde 1-0.

En skuffelse, naturligvis, men alt i alt var der alligevel tilfredshed, efter en sæson hvor pokalsuccesen og en 6.plads i 3.Division absolut vidnede om, at HIF igen havde klasse til divisionsfodbold. Men under facaden ulmede uroen, og den sprang ud i lys lue allerede midtvejs året efter.

Gluver skrev i et åbent brev til divisionsspillerne i medlemsbladet bl.a.
– Man kunne have opnået et meget bedre resultat, hvis blot der havde været nogle, der havde kendt sig selv og kæmpet for holdet og klubben. Vi mangler nogle mandfolk, som vil vise vejen frem. Der findes mange, alt for mange tøsedrenge, som kun tænker på sig selv.

I sæsonpremieren blev HIF sendt hjem fra divisionsdebuterende Herfølge i choktilstand og et 1-7 nederlag i bagagen. Og så var stilen ligesom lagt! I løbet af forårssæsonen blev stemningen mellem spillerne og Benny Gluver værre og værre. Den grundigt upopulære træner udtalte offentligt at spillerne tog sig selv alt for højtideligt og kæmpede for lidt. Og hans stilskifte undervejs fra det foretrukne 4-2-4 til det mere defensive 4-3-3 var naturligvis uden virkning i den opskruede konflikt.

Et par krisemøder undervejs hjalp intet, og den 17. juni – efter fire nederlag på stribe – var der ingen vej tilbage. Fodboldformand Ove Nielsen måtte gå den tunge gang og sende Gluver ud i kulden…

Allerede samme efterår var Gluver tilbage til BK Skjold, hvor han i flere år var cheftræner. Også til B.93 kom han tilbage – i en rolle som assistenttræner.