Frederik V. Kristensen i norsk lynskifte

Debut for Kvik Halden FK i den tredjebedste række

Frederik V. Kristensen nåede kun 13 kampe for FC Helsingør og er nu taget videre til norsk fodbold. Foto: Claus Birch

Det blev kun til et år i FC Helsingør for midtbanespilleren Frederik V. Kristensen, der kort før transfervinduets afslutning kom på plads hos norske Kvik Halden FK – og allerede søndag fik debut for sin nye klub.

Det blev ikke til det gennembrud i FC Helsingør, som Frederik V. Kristensen havde håbet på.

Den 25-årige midtbanespiller kom til FCH i august 2025, men efter sommerens store udskiftning i truppen var konkurrencen om pladserne på midtbanen hård.

I efterårets første kampe har Kristensen således haft meget langt til spilletid. Han har blot været med i kamptruppen to gange – mod Ringsted IF og BK Frem – men i ingen af kampene kom han på banen.

Det har fået midtbanespilleren til at kigge i andre retninger og nu ført til en aftale med Kvik Halden FK i den tredje bedste norske række PostNord Ligaen. Her blev det til lyndebut allerede få dage efter ankomsten til den sydnorske klub.

Kontrakten med FC Helsingør er således blevet revet over et år før udløbet næste sommer, og dermed nåede Kristensen kun 13 kampe i FCH-trøjen i sidste sæson.

Frederik V. Kristensen har tidligere spillet i Vejle Boldklub, Thisted FC, AC Horsens og BK Frem, inden han kom til FC Helsingør