
FC Helsingørs to bedste ungdomshold leverede dét som klubbens førstehold ikke kan – mål! Nykøbing FC måtte indkassere ikke færre end 11 gange da akademiholdene tog imod på Helsingør Stadion og vandt 4-1 og 7-2.
FCHs U19-mandskab kom tilbage på sejrskurs efter sidste weekends dumme nederlag til B.93. Anfører Gustav Johansen var igen mand for at eksekvere fra 11-meter pletten og selvom gæsterne fik udlignet umiddelbart efter, satte de lyseblå tingene på plads i anden halvleg.
Indenfor mindre end ti minutter scorede FCH ikke færre end tre mål ved Oliver Juul-Jensen, indskiftede Victor Kristensen og Noah Williams.
Der var debut til Filip Mirazov, der er kommet i sommer fra Emire FC i Dubai
Holdets næste opgave er udekampen mod HB Køge på lørdag.
U19 Divisionen, lørdag d. 23. august 2025
FC Helsingør U19 – Nykøbing FC U19
4-1 (1-1).
1-0 Gustav Johansen (37, straffespark)
1-1 William Hansen (38)
2-1 Oliver Juul-Jensen (65)
3-1 Victor Kristensen (72)
4-1 Noah Williams (73)
Du kan se alle U19 holdets kampe her. Oversigten opdateres løbende gennem sæsonen.

For U17-holdet handlede det om at få visket 0-5 premiere blamagen sidste weekend af sig og man må konstatere, at cheftræner Christian Camilo Lindegaard havde fundet det helt rigtige vaskepulver i kurven.
Ikke mindre end 7 mål blev det til, i en kamp hvor både Bastian Lyngenbo og Diaco Rahdar blev dobbelte målscorere.
U17-holdets næste opgave er først om 2 uger, hvor det gælder HIK på Helsingør Stadion.
U17 Divisionen, lørdag d. 30. august 2025
FC Helsingør U17 – Nykøbing FC U17
7-2 (4-1).
1-0 Alfred Johansen (16)
2-0 Bastian Lyngenbo (18)
3-0 Diaco Rahdar (38)
4-0 Bastian Lyngenbo (42)
4-1 Toke Hannemann (45)
5-1 Vitus Bjørnsen (66)
6-1 Jacob Kronquist (71)
7-1 Diaco Rahdar (73)
7-2 Tristan Refnov (90)
Du kan se alle U17 holdets kampe her. Oversigten opdateres løbende gennem sæsonen.