FC Helsingør har indgået aftale med den svenske angriber Faton Trstena, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Den 21-årige angriber har i 2014 spillet for den norske klub Nybergsund og efter nogle ugers prøvetræning i Helsingør, er der nu lavet en aftale der i første omgang gælder for resten af sæsonen.
– Faton er en fysisk stor og stærk angriber, som vil være med til at øge konkurrencen på de offensive pladser, fortæller sportschef Johnni Mosevang Christensen. Ligeledes vil det give cheftræner Lønstrup nogle flere taktiske muligheder med tilgang af en angriber på 193 cm, afslutter sportschefen.
Faton Trstena har fået tildelt trøje nr. 22.