Souheib Dhaflaoui udlejes til Fremad Amager

Nåede 35 kampe og 1 mål for FCH

Souheib Dhaflaoui i sæsonpremieren mod Skive IK. Det blev hans sidste kamp i FCH-trøjen. Foto: Claus Birch

Efter en lang periode med meget begrænset spilletid, er FC Helsingør og den 29-årige offensivspiller Souheib Dhaflaoui blev enige om en lejeaftale med Fremad Amager. Aftalen gælder for resten af året, der også er Dhaflaoui’s resterende kontraktperiode.

Souheib Dhaflaoui afslutter dermed sin anden periode som spiller i FC Helsingør, hvor han ialt nåede 35 kampe og 1 mål.

Første gang han trak i den lyseblå trøje var  tilbage i 2016. Dengang kom spilleren med de tunesiske rødder til Helsingør i august på transfervinduets sidste dag, på en lejeaftale fra FC Nordsjælland. Dét efterår blev det til ti kampe, men ingen scoringer for den da 20-årige kantspiller, inden han efter udløbet af den halvårlige lejeaftale tog turen til Næstved Boldklub.

Siden fulgte ophold hos FC Roskilde og B.93 inden han vendte tilbage til klubben ved Susåen, og udviklede sig til en profil i NordicBet Ligaen.

I januar 2024 tog han så igen turen til FC Helsingør, som direkte erstatning for Oliver Drost, der var taget til indisk fodbold. Desværre er det aldrig rigtig lykkedes Dhaflaoui at forløse sit store potentiale i FCH, hvor der har været flere pladser på bænken end i startelleveren. I denne sæson er det kun blevet til et enkelt indhop og 11 minutter i sæsonpremieren mod Skive IK.

Nu rykker offensivspilleren så tættere på bopælen i København, hvor FCHs 2. divisionskonkurrenter fra Fremad Amager har sikret sig den rutinerede spiller.