
Da FC Helsingør i foråret 2022 havde direkte kurs mod endnu en oprykning til Superligaen, rasede debatten om, hvorvidt Helsingør Kommune skulle investere yderligere penge i at opgradere Helsingør Stadion til Superligastandard. Idrættens Analyseinstitut har nu offentliggjort værdien af en sådan opgradering for byens borgere.
Da cheftræner Morten Eskesens tropper i foråret 2022 stod foran oprykningsspillet i NordicBet Ligaen, med et forspring på hele 8 point ned til Lyngby BK og Hvidovre IF, bredte Superligaeuforien sig igen i Helsingør. Men de var ledsaget af store politiske diskussioner om, hvorvidt Helsingør Kommune skulle stå bag yderligere finansiering, således at Helsingør Stadion kunne leve op til de skærpede superligakrav.
Det endte med at kommunen afsatte en halv mio. kroner, således at arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco kunne gennemføre en forundersøgelse af mulige stadionløsninger. Nu rykkede FC Helsingør som bekendt ikke op (!), men i september 2022 var undersøgelsen klar og i foråret 2023 var et forslag til en ny lokalplan i offentlig høring. Den skulle blandt andet skulle gøre det muligt at opgradere Helsingør Stadion.
På baggrund af dette scenarie i Helsingør, har Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med Syddansk Universitet undersøgt hvad værdien af en sådan stadionopgradering egentlig er for byens borgere.
Her har man undersøgt den såkaldte ikke-brugsværdi, som kan betragtes som en indirekte værdi for alle borgere, uanset om de kommer på stadion og betaler en éntrebillet, eller ej. Ikke-brugsværdi er f.eks. i form af øget begejstring, stolthed, værdi ved at være fan og/eller følge klubben.
Undersøgelsen omfattede et spørgeskema der blev sendt til tilfældigt udvalgte borgere i kommunen, der skulle tage stilling til hvor meget de var villige til at acceptere i årlig skattestigning i 10 år, for at finansiere en opgradering (fra 70 kr til 2040 kr). Forudsætningen var, at kommunen ikke havde midler i anlægsbudgettet og at private investorer ikke deltog, således at en skattestigning var eneste mulighed.
Udfra undersøgelsen beløber de estimerede ikke-brugsværdier sig til mellem 43 og 87 millioner kroner for de 30.176 husstande i Helsingør Kommune. Konklusionen er dermed, at ikke-brugsværdierne næppe kan forsvare en fuldt offentligt finansieret opgradering af Helsingør Stadion, men at de dog retfærdiggør en betydelig offentlig støtte på mindst 43 millioner kroner.
Undersøgelsen konkluderer også, at Divisionsforeningens stadionkrav skaber en kunstig efterspørgsel på bedre og større stadions, der med al sandsynlighed resulterer i et samfundsmæssigt ressourcespild.
Du kan læse hele den interessante undersøgelse hos Idrættens Analyseinstitut her.