FC Helsingørs 19-årige forsvarsspiller Icare Djiki Gnenzeko skifter til Brønshøj Boldklub, skriver Helsingør Dagblad. Den unge højreback har haft svært ved at spille sig ind i de lyseblå’s superligatrup, siden oprykningen fra ungdomsafdelingen i sommer.
Det blev til en enkelt træningskamp mod Fredensborg i januar 2017 og siden har Gnenzeko spillet et par kampe for Snekkerstens oprykkere til Serie 1.
Den store camerounske forsvarsspiller skal nu jagte spilletid i Tingbjerg, hvor Brønshøj Boldklub i foråret er i nedrykningsspillet i 2. Division.