FC Helsingør har fredag indgået en aftale med 22-årige Pierre Larsen, som kommer til klubben fra Boldklubben Frem. Dermed har FCH sikret sig en stærk offensiv midtbanespiller, der har alle muligheder for at blive en rigtig publikumsfavorit.
Pierre Dahlin Larsen (f. 16. juli 1994)
Position: Midtbane
Klubber: KB, FC København, Brønshøj Boldklub, FC Roskilde, Boldklubben Avarta, Boldklubben Frem, FC Helsingør
Kontrakt til: 30. juni 2017
En hurtig og udfordrende type, der sparker godt med begge ben og har været den helt store profil i Valby Idrætspark det seneste år.
– Det er en rigtigt dygtig spiller vi får ind, med en fin teknik, og nogle gode offensive kvaliteter. Pierre passer, umiddelbart, rigtigt fint ind i vores spillestil, og han har vist nogle rigtigt fine takter da han var heroppe og træne. Han er en dygtig offensiv spiller, som kan spille flere af de forreste pladser og jeg har en ganske god fornemmelse for at det her kan blive rigtigt godt, skriver FC Helsingørs direktør Janus Kyhl i en pressemeddelse.
Også cheftræner Christian Lønstrup glæder sig.
– Pierre er et stort talent, som jeg har store planer med og jeg er sikker på, at han vil blomstre i det rigtige miljø.
Pierre Larsen startede i KB som 6-årig og fortsatte sin fodboldudvikling i FC København, indtil han som 19-årig i 2013 blev hentet til Brønshøj Boldklub. Her gjorde han hurtigt opmærksom på sig selv, hvilket betød at han allerede året efter blev tilbudt kontrakt i FC Roskilde. Siden var midtbanespilleren et halvt år i Avarta, inden han for et år siden tiltrådte i Valby hos BK Frem.
Pierre Larsen startede i Helsingør fredag og har foreløbigt indgået en kontrakt for resten af sæsonen.