FCH henter brasiliansk angriber

Douglas Ferreira hentet i Moldova

Den brasilianske angriber Douglas Ferreira har skrevet en to-årig kontrakt. Foto: FC Helsingør.

Få dage efter transfervinduets åbning har FC Helsingør i dag præsenteret årets første forstærkning. Det er den 24-årige brasilianske angriber Douglas Ferreira, der har signeret en to-årig kontrakt.

FAKTA
Douglas Starnley Ferreira (f. 11. februar 1993)
Position: Angreb
Klubber: AC Baraúnas (Brasilien), CA Atenas (Uruguay), Farroupilha (Brasilien), EC Pelotas (Brasilien), FC Zimbru Chișinău (Moldova), FC Helsingør
Kampe/Mål for FC Helsingør: 0 / 0
Kontrakt til: 31. december 2019

Douglas er hentet på en fri transfer i Moldova, hvor han i efteråret spillede i den bedste række, Divizia Nationala, for Zimbru Chișinău. Her blev det til 4 mål i 10 kampe for brasilianeren, der forinden spillede i hjemlandet og i Uruguay

Om den nye signing fortæller direktør Janus Kyhl i en pressemeddelelse.
– Vi har jo studeret Douglas gennem nogle måneder nu. Projektet gik allerede i gang kort efter Matheus kom til, og trænerteamet og undertegnede har brugt en del tid på at scoute ham. Han er god i boksen. Han kan spille udenfor boksen også, men det er som boksangriber han har sin store styrke. Han har noget fysik som vi godt kan bruge, og nogle spændende elementer i sit spil. Han er en spiller vi forventer noget af. Han kommer med seks mål og to assists i ti kampe, i en række der kun er blevet bedre de sidste par år, og hvor de bedre hold begynder at gøre sig i Europa. Så vi forventer, at det er en spiller der kan forstærke os med det samme.

At den brasilianske angriber ikke kendte meget til Danmark, lagde han ikke skjul på ved kontraktunderskrivelsen.
-Jeg kendte ikke meget til Danmark, men jeg er glad for at være her, og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg havde hørt, at FC Helsingør er en veldrevet klub, der skulle kæmpe for sin plads i Superligaen i foråret. Jeg synes det lød som en spændende udfordring, og jeg følte at Danmark og Helsingør var det rigtige næste skridt for mig i min karriere. Jeg er boksangriber, men kan samtidigt godt være ret bevægelig og tager gerne dybdeløb. Jeg er ikke så stationær som min kropsbygning indikerer, siger han med et smil.

 

GemGem

GemGem