Traditionen tro benyttede fanklubben FC Helsingør Fodboldfans sæsonens første hjemmekamp til at kåre Årets Spiller og Årets Fighter.
Før kick-off til søndagens opgør mod AB, var der således blomster og gaver til to af holdets profiler, Mikkel Bruhn og Mads Aaquist.
Mikkel Bruhn blev kåret til Årets Spiller 2015/16, mens Mads Aaquist tog sig af titlen som Årets Fighter. En titel som den energiske kantspiller iøvrigt også tog, da FC Helsingør før sommerferien kårede klubbens egne profiler for debutsæsonen i Bet25 Ligaen.