Alexander Holst fortsætter i Frem

DEn 19-årige angriber forlod FCH i sommerpausen

Alexander Holst nåede en enkelt kamp for FCH og stiller nu op for Boldklubben Frem. Foto: Claus Birch.

FC Helsingørs 19-årige offensivspiller Alexander Holst, var en af flere spillere fra U19-holdet, der ikke lykkedes med at spille sig til en kontrakt i ligatruppen. Han fortsætter nu karrieren hos Boldklubben Frem, hvor han debuterede i pokaldramaet mod Brønshøj forleden.

Alexander Holst nåede at spille en enkelt kamp på FCHs bedste hold, da han blev indskiftet de sidste fem minutter i 5-0 sejren over B.93 sidste efterår.

Holst – der gerne spiller en offensiv fløj – er nu på plads i 2. Division hos Boldklubben Frem. Her var han i startelleveren da Valbyklubben tabte 1-2 til Brønshøj BK i et vaskeægte pokaldrama, som “Hvepsene” vandt 2-1 på to scoringer i overtiden. Der var dog genvalg til Holst, da Frem i weekenden spillede uafgjort mod FC Sydvest.