Brian Andersen


 
Fulde navn: Brian Heller Andersen
Fødselsdato: 28. april 1973
 
Kampe for HIF: 8
Mål for HIF: 0
 
Debutkamp for Helsingør IF:
29. august 1993 (H) Randers Freja FC(2. Div. V) 5-3

 
Karrieren:
Klub Sæson Række Kampe Mål
 
Helsingør IF Efterår 1991 2. Div Ø 0 0
         
Helsingør IF Efterår 1993 2. Div V 8 0
Antallet af kampe for HIF omfatter både turneringskampe samt officielle pokalkampe under SBU og DBU. En kamp medregnes kun hvis spilleren har været på banen fra start eller er blevet indskiftet.
Opdateret 9. januar 2012
Konkurrencen var mere end almindelig hård, da Brian Andersen som ynglingemålmand fik lov at snuse til divisionsfodbold allerede i efteråret 1991. HIF var på det tidspunkt rykket ud af 1. division og rådede over to klassekeeperen, i skikkelse af Lennart Jørgensen og U21-landsholdsmålmanden og senere LIverpool-keeper Jørgen Nielsen. Alligevel blev det til 3 kampe på bænken for den da 18-årige målmand, der herefter søgte væk fra HIF for at få mere spilletid.
 
I sommeren 1993 vendte Andersen så tilbage, på et hold der havde været udsat for noget af en åreladning. Opholdet i 2. division vest blev en dans på torne, men HIF reddede lige akkurat livet på sidste spilledag. Det kunne Brian Andersen tage sin del af æren for, med 8 kampe mellem stængerne dette efterår, i skarp konkurrence med daværende førstevalg Thomas Vinding. 
 
Brian Andersen blev trukket op fra 2. holdet i Sjællandsserien og debuterede i en gyserkamp mod Randers Freja, hvor HIF figtede sig til en 5-3 sejr. Også i årets sidste kamp havde HIF Andersen mellem stængerne og med 3-3 mod Svendborg lykkedes det at overleve som divisionshold.
 
Han var den stille og rolige målmand, ikke med de store armbevægelser, men med stemme nok til at dirigere og typen der først og fremmest koncentrerede sig om sit eget spil.
 
Brian Andersen stoppede i HIF med udgangen af 1993, hvor han valgte at holde pause fra fodbolden.
 
 
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.