Martin Junior Christensen


 
Fulde navn:
Martin Brandt Christensen
Kaldenavn: Junior
Fødselsdato: 26. december 1983
 
Klubber: Næstved Boldklub, Herlufsholm, Nykøbing FA, FC Roskilde, Elite 3000 Helsingør
 
Debutkamp for Elite 3000 Helsingør:
1. april 2010: HB Køge - Elite 3000 0-4  (DS)
  
 
Karrieren:
Klub Sæson Række Kampe Mål
Næstved Boldklub (ungdom)
Herlufsholm (ungdom)
Næstved Boldklub (2001-04) 61 24
Nykøbing FA (2004 - 2008) 118 51
FC Roskilde (2009) 10 3
Elite 3000 2009/10 DS 11 1
Elite 3000 2010/11 2. Div Ø 28 2
Elite 3000 2011/12 2. Div Ø Se aktuel sæson her
Antallet af kampe omfatter både turneringskampe samt officielle pokalkampe under SBU og DBU. En kamp medregnes kun hvis spilleren har været på banen fra start eller er blevet indskiftet.
Opdateret 11. juli 2011
Gennem hele sin karriere havde han været kendt som den hurtige, målsøgende angriber med den gode sparketeknik. Men da 26-årige Martin Junior Christensen i januar 2010 skiftede FC Roskildes lyseblå trøje ud med Elite 3000's, endte det også med et fodboldmæssigt skifte.
 
Få kampe inde i forårssæsonen fik Junior nemlig pladsen som højre back og det blev en så stor succes, at han ikke har spillet andet siden. Naturligvis en back med mange offensive kvaliteter, men også med den råstyrke og påpasselighed der kræves af den position.
 
Martin Junior debuterede for Elite 3000 på Køge Stadion mod HB Køge. Foto: Claus Birch.Det lå ellers ikke i kortene at den tidligere Næstved, Lolland Falster og Roskilde-spiller skulle rykke ned ad rangstien og spille danmarksseriebold i Helsingør. Men en skade havde givet ham en skæv start i Roskilde og bopælen i Helsingør gav også Elite 3000 gode kort på hånden:

- Vi har ellers ikke haft planer om at forstærke truppen her i vinterpausen. Vi har ønsket at koncentrere os om fortsat at udvikle og forberede vores eksisterende trup på det kortsigtede mål - oprykning til 2. division. Derfor havde vi først planlagt at tænke i forstærkninger, når det hedder 2. division. Men når vi får muligheden for en lokalt forankret spiller, med de kvaliteter som Martin besidder, så kunne vi ikke sidde med hænderne i skødet, forklarede Johnni Christensen.
 
Også cheftræner Bjarne Jensen var naturligvis glad for den nye angriber, der dækkede alle pladserne i offensiven:
- Det er en klassespiller på dette niveau, som vi her får tilført truppen. Og det er flot arbejde, at der er lykkedes at få ham til Elite 3000, sagde Bjarne Jensen. 
 
Det blev dog i de bageste rækker at Junior gjorde sig bemærket i Helsingør og allerede et halvt år efter var han tilbage som divisionsspiller. 
 
Martin Christensen, der altid har været kendt som "Junior", stammer fra Næstved, hvor han i ungdomsårene også spillede i Herlufsholm. 
 
Sit divisionsgennembrud fik han med Næstved Boldklub, hvor det blev til 61 kampe og 24 mål i 2. Division fra 2001-04. Herefter gik turen til Nykøbing Falster Alliancen, hvor han nåede 51 mål i 118 kampe, heraf en del i 1. Division. Under opholdet på Falster blev skarpskytten sat i forbindelse med såvel Vejle som Hvidovre, inden skiftet til FC Roskilde. En skade i foråret 2009 forsinkede hans debut, og derfor nåede han kun 10 kampe (3 mål) for "Ørnene", inden kontrakten blev ophævet efter gensidig aftale ved nytår 2010.
 
Junior har ikke sine fodboldkvaliteter fra fremmede, idet hans morfar spillede for B.1901 og Næstved.
 
 


 
 
 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.