Nyhedsarkiv


Nyheder i oktober 2009:
 
30. oktober 2009:
Uændret trup til efterårets sidste hjemmekamp
 
23. oktober 2009:
Forstærket trup tager imod Skovlunde
 
9. oktober 2009:
Alle mand klar til B1921-kampen
 
2. oktober 2009:
Gratis topkamp mod GVI på søndag
 


 
 
 


 

 

 

 

Nyheder Oktober 2009
 
Fredag d. 30. oktober 2009
 

Uændret trup til efterårets sidste hjemmekamp
Svande Bernstein er tilbage og ny 15. mand
 
Et fantastisk efterår er ved at være ved vejs ende. Endnu resterer dog to kampe - på søndag mod AB Tårnby - og endelig næste lørdag i Frederikssund. Til sidstnævnte kampe arrangerer fanklubben iøvrigt bustur - den kommer der mere information om de næste par dage.
 
Men først gælder det altså årets sidste hjemmekamp, og det bliver som udgangspunkt med uændret trup i forhold til kampen mod Skovlunde. Dog er Jonas Kallehauge fortsat lidt tvivlsom efter det spark han fik på knæet. Også Casper Sørensen døjer med lidt smerter, men begge er opsatte på at spille.
 
For en sikkerheds skyld har Bjarne Jensen dog udtaget 15 spillere, og det kan betyde et gensyn med Svande Bernstein, der har spillet for HIF siden han vendte tilbage fra Italien. 
 
De 15 spillere er dermed:
1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm Nielsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
17. Svande Bernstein
20. Morten Johansen

 

Casper Sørensen regner med at blive klar til opgøret mod 
AB Tårnby. Foto: Claus Birch.
 
Fredag d. 23. oktober 2009
 

Forstærket trup tager imod Skovlunde
David Rasmussen og Jonas Kallehauge er tilbage
 
Ganske som forventet er både David Rasmussen og Jonas Kallehauge tilbage i truppen, når det i morgen gælder nedrykkerne fra Skovlunde IF. Københavnerne har for få kampe siden skiftet ud på trænerposten, hvor Søren Hermansen blev erstattet af 2.holdstræner Claus Jensen. Det har tilsyneladende givet den fornødne gejst, for siden har holdet besejret både DMI (3-0) og NB Bornholm (2-1). Det skal altså blive ganske spændende at se de to hold i duellen i Ballerup Idrætspark.
 
På Elite 3000 holdet meldes Kienn Jensen en smule tvivlsom, efter at han tirsdag fik et spark til træning. Hvorvidt han spiller bliver først afgjort lørdag, og der er derfor udtaget 15 mand til kampen. I forhold til sidste weekends 6-0 sejr over Værløse, er det dermed Christian Tyron der glider ned på serieholdet.
 
De 15 mand er således:
1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm Nielsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
17. Andreas Svinggaard
20. Morten Johansen
  

Kienn Jensen er tvivlsom til lørdagens opgør, efter et spark til tirsdagstræningen. Foto: Claus Birch.
 
Fredag d. 9. oktober 2009
 

Alle mand klar til B1921-kampen
Elite 3000 tager sydpå med den vante trup
 
De lyseblå jagter efterårets 9. sejr i træk, når det i morgen gælder B.1921 i Nykøbing. Hjemmeholdet har fået en sæsonstart der er diamentralt modsat Elite 3000, og ligger netop nu uhjælpelig sidst i rækken. Inden man bliver FOR sejrssikker, skal man dog huske på at holdet for få uger siden vandt 1-0 ude over HB Køge. Så er man ligesom advaret....
 
Bjarne Jensen tager afsted med to ændringer i truppen. Efter flere kampe som indhoppere, skal Morten Johansen og Christian Tyron have en hel kamp for andetholdet. Til gengæld er Nicklas Jonassen klar igen og der er også blevet plads til unge Andreas Svinggaard, der blev dobbelt målscorer for HIF sidste weekend.
 
Det giver følgende 14 spillere en plads i bussen lørdag morgen:
1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm Nielsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
17. Andreas Svinggaard
 

Nicklas Jonassen er tilbage på holdet.
Foto: Claus Birch
Fredag d. 2. oktober 2009
 

Gratis topkamp mod GVI på søndag
Klubben kvitterer for den store opbakning til FCK-kampen og åbner portene for alle
 
Sidste onsdag så 3.038 tilskuere på stadion og vel et par hundrede tusinde via den direkte TV-transmission, at Elite 3000 spiller offensivt underholdende fodbold – også når modstanderen er FC København.
 
I klubben er man med rette enormt stolte af den PR, som spillerne har givet Elite 3000 Fodbold og Helsingør efter den mandfolkepræstation, vi var vidne til mod FCK, hvor holdet faktisk i store dele af kampen matchede danmarksmestrene. 
- Vi har fået en masse positive tilbagemeldinger fra alle egne af landet, hvor man er dybt imponerede af, at der kan spilles så flot fodbold i Danmarksserien, fortæller formand Finn Moseholm fra Elite 3000-bestyrelsen.

- Vi vil gerne kvittere for den store opbakning og den positive interesse, vi møder for tiden, ved at invitere alle gratis til fodbold, når spillerne på søndag, den 4. oktober kl. 13.00 skal forsøge at vinde den 8. sejr af lige så mange mulige. Modstanderen er et af de øvrige tophold, Gentofte Vangede. Stillingen lyver ikke. Vi har for tiden rækkens klart bedste hold. Maksimumpoint og 26 mål i 7 kampe viser med al tydelighed, at man får noget for pengene, når man tager til fodbold på Helsingør Stadion. På søndag skal man kun huske penge til pølser og drikkevarer, slutter Finn Moseholm.

Zoneterapeut Lars Mosevang har allerede gjort sit for at få flere på stadion på søndag, idet han har inviteret sin svoger, svigerfar og hele svigerfamilien til kampen - alle glødende GVI-fans igennem det meste af deres liv og trofaste tilskuere når GVI spiller hjemme.
 
Spisning på Ciao Ciao
Efter mandagens træning, var hele truppen incl. trænere og ledere - ialt 24 mand - inviteret til middag på restaurant Ciao Cia ved Sommariva. Ciao Ciao ønskede at honorere holdet flotte præstationer på banerne men en dejlig italiensk middag, hvilket faldt i alles smag. Spillertruppen kvitterede for gæstfriheden ved at overrække Ciao Ciao både en signeret bold og en signeret trøje, hvilke nu begge dele har fået hædersplads i restauranten.
 
Træningsfri tirsdag
Efter et par hårde og intensive uger, valgte trænerteamet at give spillertruppen træningsfri tirsdag, således at krop og hoved får mulighed for at hvile og forberede sig optimalt på de næste vigtige kampe.
 
Da det nu bliver tidligere mørkt er det i øvrigt besluttet, at træningen resten af året flyttes til lysbanen ved Sommariva. Banen er i god form, idet den stort set har stået uberørt siden de sidste træningskampe ultimo marts.
 
Til kampen mod GVI må Nicklas Jonassen sidde over med sin knæskade, hvilket giver plads til Christian Tyron:
1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
18. Christian Tyron
20. Morten Johansen
 
Altså noget nær stærkeste hold, og det kan der også blive brug for, mod et GVI-hold der kan blive en hård nød at knække. Med deres fysik og arbejdsrate kan det meget vel blive efterårets hidtil sværeste kamp for de lyseblå...
 
 
Der er gratis adgang når Hamberg & Co. tager i mod Gentofte Vangede på søndag.  Foto: Claus Birch.
 

 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.