Nyhedsarkiv


Nyheder i september 2009:

30. september 2009:
Kunstgræsbanen er nu officielt indviet
 
25. september 2009:
Hverdag igen - FB venter
 
22. september 2009:
Løvetæmmerne klar til at gå i arenaen
 
21. september 2009:
Onsdagens kampprogram i lukuskvalitet
 
Kæmpe succes ved Spar Nord arrangement
  
19. september 2009:
Næsten 2000 billetter nu solgt til pokalbraget
 
18. september 2009:
Hamberg skadet - ny keeper til Elite 3000
 
17. september 2009:
1400 billetter er allerede solgt til FCK-kampen
 
11. september 2009:
Til Frem med ændringer i truppen
 
9. september 2009:
Billetsalget er startet til FCK-kampen
 
4. september 2009:
Officielt: FCK-opgøret som aftenkamp
 

Casper Sørensen klar til Lyngby-kamp

 
2. september 2009:
FCK-kampen: Lysanlæg på vej til Helsingør Stadion ?
 
 
 
 


 

 

 

 

Nyheder September 2009
 
Onsdag d. 30.  september 2009
 

Kunstgræsbanen er nu officielt indviet
Årgang 98 fra hele kommunen deltog i festlighederne
 
Efter et par måneders hektisk aktivitet blev den nye kunstgræsbane ved Helsingør Hallen endelig klar.
 
I fredags kunne formand for kommunens idrætsudvalg Steen Thomsen foretage den officielle åbning, godt hjulpet af fodbolddrenge fra hele kommunen.
 
Det var spillere fra årgang 98 der deltog i festlighederne, iøvrigt samme dag som der var udtagelse til kommunens Talent Akademi. En udtagelse der efterfølgende også gjaldt årgangene 97, 96 og 95.
 
Den officielle indvielse sluttede med at alle spillerne sparkede hver deres bold i luften.
 
Der mangler nu kun to lysmaster, før den tidligere grusbane 2 er helt klar. De skulle være på plads i løbet af et par uger.
 

 
 
 


 
Officiel indvielse af den nye kunstgræsbane.  Fotos: Henrik Backe.
  
Fredag d. 25.  september 2009
 

Så er det hverdag igen - FB venter lørdag
Begge klubber har været i pokalaktion onsdag
 
En flok tilfredse Elite 3000 spillere trænede let dagen derpå, og kunne som alle os andre konstatere at pokalkampen mod FC København blev klaret forrygende flot.
 
Holdet viste stor kampgejst og tro på egne evner, og efterlevede Bjarne Jensens ønsker om offensiv fodbold i en grad, som vel ingen havde turde tro på.
 
Nu er det så tilbage til hverdagen, når det gælder FB i morgen på Frederiksberg Stadion. Et hold der iøvrigt også har været i pokalaktion onsdag, og tabte 0-4 til Vejle Boldklub.
 
De lyseblå tog naturligt nok kun en let træning, og heldigvis kunne Nicklas Jonassen melde sig klar, efter han måtte humpe ud med en knæskade mod løverne. Også Christian Magleby er reelt klar, men han venter lige en uge mere med at melde sig 100 % kampklar. Tilgengæld er David Rasmussen tilbage på holdet, efter at han måtte melde fra til onsdagskampen på grund af arbejde.
 
Det giver disse 14 spillere:
1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
20. Morten Johansen
 
Skulle der opstå en skade forinden, vil Christian Tyron være 15. mand.
 
Jonas Kallehauge i duel med Ulrik Laursen, mens Atiba Hutchinson er klar til at gribe ind. I morgen er rammerne noget anderledes når FB venter på Frederiksberg Stadion.  Foto: Claus Birch.
 

 

Tirsdag d. 22.  september 2009
 

Løvetæmmerne klar til at gå i arenaen
Ståle Solbakken tager ingen chancer: Profilerne er med i Helsingør
 
Så er vi klar. Kampen alle har ventet på, ligger foran os. Spillere og trænere har forberedt sig så godt som muligt, det samme kan siges om Elite 3000's ledelse. Hele dagen i dag er flere tons udstyr blevet kørt i stilling på Helsingør Stadion, der med garanti ikke kommer til at ligne sig selv onsdag aften kl. 18:00, når Anders Hermansen fløjter kampen igang.
 
Elite 3000 har udtaget samtlige nitten spillere i truppen, der alle vil være med på sidelinien. Præcis hvilke 15 mand der noteres på holdkortet, ved vi ikke før i sidste øjeblik. Sikkert er det dog at Mads Hamberg er klar, mens ynglingemålmand Patrick Brender overtager reserverollen i stedet for en skadet Philip Guldager. Det giver denne trup fra Bjarne Jensens hånd:

1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm Nielsen
11. Dennis Borup
12. Christian Magleby
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
17. Andreas Svinggaard
18. Christian Tyron
20. Morten Johansen
21. Jannik Billesø
22. Patrick Brender

Ståle Solbakken har udtaget 16 spillere, og det fremgår vist med al tydelighed at FCK ikke har tænkt sig at tage let på opgaven. Det er ganske enkelt et frygtindgydende mandskab.
21. Johan Wiland
3. Niclas Jensen
5. Ulrik Laursen
7. Ailton Almeida
11. Cesar Santin
13. Atiba Hutchinson
14. Dame N’Doye
16. Thomas Kristensen
17. Oscar Wendt
20. Martin Vingaard
24. Libor Sionko
25. Mathias Zanka Jørgensen
28. Saban Özdogan
29. Danni Jensen
30. Jacob Albrechtsen
41. Rune Nilssen (reservemålmand)
FCK'erne vil spille i deres orange udebanetrøjer.
 
Mandag d. 21.  september 2009
 

Onsdagens kampprogram i lukuskvalitet
Flot program med alt om pokalkampen er på vej i trykken
 
De seneste uger har der været arbejdet hektisk i kulisserne for at blive klar til onsdag, og også Elite 3000's kampprogram har fået en kærlig hånd med på vejen, forud for den historiske kamp.
 
På 12 sider i fuld farve får tilskuerne således en flot og informativ velkomst til opgøret, med portrætter af de to hold, spillerne samt interessante ord fra både træner Bjarne Jensen og formand Finn Moseholm. 
 
Der er naturligvis også komplette facts på begge spillertrupper, alt om Elite 3000's vej til 3. runde i turneringen, og mange andre nyttige oplysninger om kampen, pokalturneringen, krydret med små historier.
 
Programmet koster kun 20,- og giver desuden mulighed for at vinde en flot præmie - skænket af FC København.
 
Kampprogrammet kan kun købes på Helsingør Stadion i forbindelse med kampen, og trykkes i begrænset oplag. 
 
 

Et lille udsnit af det flotte 12 siders program 
- et herligt minde om en stor aften på Helsingør Stadion.
 
Mandag d. 21.  september 2009
 

Kæmpe succes ved Spar Nord arrangement
Gratis spilletrøjer, billetter og autografer trak køer til bankens Helsingør-afdeling
 
Skulle nogen være i tvivl om helsingoranernes interesse for onsdagens pokalkamp, så skulle de blot lægge turen forbi Spar Nord i Sct. Olaigade tidligere på dagen.
 
Her var Michael Gorm Nielsen og Kienn Jensen et par eftertragtede herrer, da de uddelte gratis spilletrøjer, pokalbilletter samt naturligvis autografer til børn mellem 8 og 16 år.
 
Den glade giver var hovedsponsor Spar Nord, og allerede en time før arrangementet startede stod de første i kø foran banken.
 
Godt halvanden time senere var 275 trøjer og billetter delt ud, til en flok meget glade unge mennesker, der med garanti bliver endnu en oplevelse rigere på onsdag.
 

Michael Gorm (billedet) og Kienn Jensen var et par eftertragtede spillere i eftermiddag.
 
Lørdag d. 19.  september 2009
 

Næsten 2000 billetter nu solgt til pokalbraget
De fleste solgt i Nordsjælland - er der plads til FCKs fans ?
 
Op til weekenden er billetsalget til onsdagens FCK-kamp nu opgjort til lige knap 2000 billetter - langt de fleste solgt fra udsalgsstederne i Helsingør. Dermed bliver det uden tvivl den lokale fodboldfest der har været lagt op til, og spørgsmålet begynder at melde sig. Er der overhovedet plads til FCKs fans?
 
Fortsætter salget i samme takt er det ihvertfald langt fra sikkert at der er billetter nok på selve kampdagen, hvis det skulle vise sig at et par tusinde københavnere tager turen til Helsingør.....
 
På forhånd er der garanti for 3000 pladser, med en mulighed for at øge dette op til ca. 3500, afhængig af fordelingen mellem børn og voksne.
 
 

Plakaten til FCK-braget. Tilsyneladende vil rigtig mange nordsjællændere være med til at skrive historie på onsdag.
Fredag d. 18.  september 2009
 

Hamberg skadet : Ny målmand akut hentet til Elite 3000
Den mangeårige divisions- og superligakeeper Stefan Campagnolo spiller søndag
 
Trods en indædt kamp mod tiden, stod det torsdag aften klart at målmand Mads Hamberg ikke bliver klar til at spille mod B.1903 på søndag. Den 26-årige keeper har døjet med efterveerne fra FC BOrnholm-kampen i nogle uger, og er nu definitivt ude af spillet til weekendens vigtige opgør. Reservemålmand Philip Guldager pådrog sig onsdag aften en skade i serie 3 kampen mod FC Øresund, og dermed er kvoten opbrugt i Elite 3000.
 
Det fik klubben til at handle hurtigt, og her til morgen er det blevet afgjort at Stefan Campagnolo skifter til Elite 3000 med øjeblikkelig virkning. Den franske målmand, der netop er fyldt 40 år, har spillet flere franske klubber samt et par hundrede divisions- og superligakampe for bl.a. Frem, HIK, Lyngby Boldklub, FC Amager og senest AB. Han havde kontrakt med akademikerne indtil sommerferien, hvor han egentlig havde besluttet sig for at stoppe karrieren på topplan. Heldigvis for Elite 3000 har han ikke spillet kampe i efteråret, og er dermed spilleberettiget søndag for de lyseblå.
 
- Vi er meget glade for at Stefan vil hjælpe os i denne situation. Han stod øverst på vores liste, da det begyndte at stå klart for os, at Mads ikke kom i kamp. Han kender flere af vores spillere i forvejen, blandt andre Ronni Andersen fra HIK, "Gummi" fra Lyngby og David Rasmussen fra FC Amager, så vi er helt trygge ved at lade ham få trøjen på søndag. Vi vurderede naturligvis om ynglingemålmand Patrick Brender skulle ind i stedet, men har vurderet at det ikke var den rigtige måde at løse problemet på, siger sportschef Johnni Christensen.
 
På spørgsmålet om hvorvidt Hamberg står mod FC København, er sportschefen ikke skråsikker:
- Nu tager vi én kamp ad gangen, og kæmper alt hvad vi kan for at få Mads spilleklar. Den oplevelse skal han have, og vil naturligvis selv meget gerne spille. 
 
Udover ændringen på målmandsposten er holdet ved fuld styrke, idet hele højre flanke er tilbage. Nicklas Jonassen og KIenn Jensen træder dermed ind istedet for reserverne Andreas Svinggaard og Christian Tyron der vikarierede fint mod Frem i lørdags.
 
Holdet ser dermed således ud:
1. Stefan Campagnolo
3. Nelson Costa
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
20. Morten Johansen
 

Torsdag d. 17.  september 2009
 

1400 billetter er allerede solgt til FCK-kampen
Unge mellem 8 og 16 år kan afhente gratis billetter hos Spar Nord i Helsingør
 
Som ventet har der været run på udsalgsstederne efter at billetterne til næste onsdags pokalkamp blev klar til salg umiddelbart op til weekenden.
 
I går havde salget således nået 1400 billetter, hvilket må siges at være meget flot - en uge før kampen.

Er du mellem 8 og 16 år, er der iøvrigt mulighed for at komme gratis ind til kampen - og få en gratis Elite 3000 spilletrøje ovenikøbet. Det er hovedsponsor SPAR NORD der er de glade givere, og det foregår på mandag den 21. september fra kl. 14:30 - 16:00 i fillialen i Sct. Olai Gade 39 i Helsingør.
 
Michael Gorm Nielsen og Kienn Jensen fra holdet vil møde op og signere de attraktive trøjer og uddele billetterne efter først-til-mølle princippet.
 

 
Fredag d. 11.  september 2009
 

Til Frem med ændringer i truppen
Elite 3000 stiller op uden Nicklas Jonassen og Kienn Jensen.
 
Lørdagens kamp i Valby mod Frems divisionsreserver byder på et par ændringer i den trup, der indtil nu har spillet efterårets første kampe. Nicklas Jonassen står over med en skade, mens Kienn Jensen skal på studietur og derfor ikke kan spille. I stedet er Christian Tyron og Andreas Svinggaard med i truppen. Hvordan start 11'eren kommer til at se ud, er naturligvis ikke til at vide, men mon ikke Morten Johansen tager pladsen på højre back og Jonas Rohrberg stiller op på midten. Det giver en bænk med Tyron og Svinggaard samt Nelson Costa.
 
I sin helhed ser de 14 navne altså således ud:
1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
17. Andreas Svinggaard
18. Christian Tyron
20. Morten Johansen
 
 

Elite 3000s DS-hold stillede tirsdag op til årets holdfoto. Bagest (fv) er det Dennis Borup, David Rasmussen, Michael Gorm
Nielsen, Jonas Kallehauge, Nelson Costa og Jannik Billesø. I midten (fv) Lars Mosevang (zoneterapeut), Stefan Bidstrup (assistenttræner), Casper Sørensen, Jeppe Christiansen (anfører), Christian Tyron, Nicklas Jonassen, Kienn Jensen, Bjarne
Jensen (cheftræner), Tommy Johansen (holdleder), Johnni Christensen (sportschef). Forrest (fv) sidder Jonas Rohrberg, Morten
Juul Hansen, Andreas Svinggaard, Mads Hamberg, Phillip Guldager, Ronni Andersen og Morten Johansen. Foto: Claus Birch.
 
Onsdag d. 9.  september 2009
 

Billetsalget er startet til FCK-kampen
Billetnet har åbnet forsalg
 
Så er startskuddet gået til den kommende fodboldfest på Helsingør Stadion, når FC København kommer forbi i Ekstra Bladet Cup. Billetterne er fra i dag til salg i www.billetnet.dk og kan fra fredag også købes i Kvickly Helsingør og Pit-Stop Helsingør.
 
Der vil være et begrænset antal billetter til salg, hvilket altså i yderste konsekvens kan betyde at der ikke vil være salg på selve kampdagen, såfremt der er udsolgt forinden.
 
 
Fredag d. 4.  september 2009
 

Officielt: FCK-opgøret som aftenkamp
Forventer at der skabes plads til minimum 3000 tilskuere på Helsingør Stadion
 
Efter en hektisk uge for Elite 3000's fodboldbestyrelse er der her til eftermiddag udsendt en pressemeddelelse, der først og fremmest slår fast at kampen spilles kl. 18:00 som aftenkamp på Helsingør Stadion, og at datoen fastholdes til onsdag den 23. september.
 
Det bliver dermed den første officielle kamp der spilles i lys på Helsingør Stadion, efter bestyrelsen har gransket de muligheder der var for at opstille et midlertidigt anlæg. Og det bliver ikke et lysanlæg der er sådan lige at overse:
- Vi har lejet det anlæg der også var i brug i Horsens, inden deres nye stadion var helt færdigt. Det er således gennemprøvet til direkte transmissioner fra SAS-ligaen, og vi har fået den garanti som både vi og DBU skal bruge. Det bliver 4 BMS-kraner der køres i stilling i hvert hjørne af området, hvorpå der er monteret et anlæg der garanterer os 1000 Lux, fortæller formand Finn Moseholm.
 
Firmaet har besigtiget Helsingør Stadion her til formiddag og givet grønt lys for opgaven. Det betyder også at det nu ligger fast at opgøret transmitteres direkte på Kanal 5:
- Vi sætter alle sejl til, for at dette skal blive en fodboldoplevelse for hele familien og for hele Helsingør, siger Finn Moseholm, der ligesom resten af bestyrelsen har haft en meget travl uge.
 
Sikkerheden skal være i top
Finn Moseholm har allerede tidligt på ugen været i kontakt med Nordsjællands Politi, og udarbejdet den sikkerheds- og beredskabsplan der kræves. Han forventer på den baggrund at tilskuerkapaciteten sættes til minimum 3000, måske flere, afhængig af hvordan fordelingen er mellem voksne og børn.
 
Elite 3000 har allerede hyret et stort antal professionelle vagter, der sammen med FCK's kontrollører og frivillige fra Elite 3000 skal sørge for at det bliver et sikkert og mindeværdigt arrangement:
- Vi har en god dialog med FCK og overvejer også deres tilbud om at opsætte en mobil tribune på Marienlystbanen, bag den ene målende. Men det må tilskuerinteressen også være med til at afgøre, siger Finn Moseholm.
 
Billetter klar i næste uge
Med spilletidspunktet endelig klarlagt er billetsalget også ved at være på plads, og de kan købes i løbet af den kommende uge. Det kan ske hos Billetnet, Pit-Stop i Helsingør samt Kvickly i Prøvestenscenteret. Priserne bliver 100,- for voksne og 50,- for børn (indtil 16 år).
 
I pausen vil der være underholdning og optræden af den lokale sanger Lene Riebau, som netop har vundet en pris i Nashville Tennessee USA.
 
Birch.
Der bliver fuldt blus på Helsingør Stadion, efter at Elite 3000 har besluttet at leje det lysanlæg der kræves for en TV-transmission. 
 
Elite 3000 formand Finn Moseholm forventer at tilskuerkapaciteten bliver mindst 3000, når Elite 3000 tager i mod FC København..  Foto: Claus Birch.
 

 

Fredag d. 4.  september 2009
 

Casper Sørensen klar til Lyngby-kamp
Til gengæld er Christian Magleby ude med en mindre skade 
 
Det meste af den forløbne uge har handlet om den forestående FCK-kamp, men i morgen skal fokus i høj grad rettes mod den vigtige DS-kamp i Lyngby. En kamp hvor Elite 3000 skal op i mod en teknisk stærk og hurtig modstander, helt anderledes end den netop overståede kamp mod NB Bornholm.
 
Desværre bliver Lyngby-kampen ikke en mulighed for at Christian Magleby kan dyste mod sin tidligere klub. Han fik en forstrækning i baglåret ved aftenens træning, og må stå over i denne weekend.
 
Tilgengæld er Casper Sørensen nu helt klar igen, og også Dennis Borup er fit for fight efter den grimme hovedskade, der sendte ham på skadestuen i sidste weekend.
 
Det sender følgende 14 mand afsted til Lyngby, sandsynligvis i den nye orange / hvide spilledragt:
1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
20. Morten Johansen
 
For såvel Morten Juul Hansen og Morten Johansen bliver det således en kamp mod deres tidligere klub, i et opgør der traditionelt altid har været spændende og velspillet.
 
Efter en enkelt spilledags pause er Casper Sørensen heldigvis klar igen, og spiller lørdag i Lyngby.  Foto: Claus Birch.
 

 

Onsdag d. 2. september 2009
 

FCK-kampen: Lysanlæg på vej til Helsingør Stadion ?
TV-transmission kan betyde aftenkamp for første gang nogensinde i Helsingør
 
Fodboldfans fra nær og fjern har allerede kimet Elite 3000 ned, for at sikre sig en af de formentlig (få!!!) billetter til pokalkampen mod FCK på Helsingør Stadion.
 
Det fortæller sportschef Johnni Christensen, der er med i den aktionsgruppe der på rekordtid skal få det store arrangement op og stå. Allerede samme aften, da det stod klart at Helsingør står overfor sin største kamp nogensinde, blev der indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde:
- Vi er i fuld gang med forberedelserne, og har allerede i går igangsat trykningen af billetter. De vil komme i forsalg fra FCK-shoppen i Parken samt 2-3 udsalgssteder i Helsingør indenfor få dage. Lige nu venter vi faktisk kun på at få bekræftet hvornår kampen rent faktisk bliver spillet, fortæller sportschefen.
 
Aftenkamp er en mulighed
Såvel Divisionsforeningen som Kanal 5, der har rettighederne, finder at det er et opgør de meget gerne vil lave en live transmission fra. Men det handler først og fremmest om lys - eller rettere sagt det lysanlæg som Helsingør Stadion ikke har......
 
- Skal vi spille uden lys, bliver det klokken 16 af hensyn til TV, mens en lyskamp vil starte ved 18-tiden. Og vi er faktisk inde i overvejelserne omkring at opstille et mobilt lysanlæg. Vi har fået et tilbud som vi kigger på, og prøver at opstille nogle scenarier for tilskuertal osv, på baggrund af kick-off tidspunktet, fortæller sportschefen, der også afventer en melding på hvorvidt det bliver onsdag eller torsdag d. 23 eller 24. september.
 
Tilskuerkapaciteten skal vurderes
I samarbejde med politiet er Elite 3000 også ved at vurdere hvor mange tilskuere der kan lukkes ind. Rekorden på 3500 er tilbage fra 1972, mens der adskillige gange har været over 2000 tilskuere. I den forbindelse skal det måske tilføjes at Allerød havde ikke færre end 3510 tilskuere omkring banen, da de i august 2007 mødte Brøndby i pokalturneringen. De der har været i Allerød, kan vist godt skrive under på, at så kan der være MINDST 3500 i Helsingør......
 
Mindst 16 gange har der været 2000 tilskuere - eller flere - på Helsingør Stadion:
3.500 (HIF - B.93, 5. juni 1973)
2.600 (HIF - Næstved, 13. november 1949)
2.500 (HIF - Hvidovre, 21. oktober 1962)
2.500 (HIF - Næstved, 27. april 1958)
2.500 (HIF - Brønshøj, 21. september 1958)
2.415 (HIF - Fremad A, 23. april 1978)
2.253 (HIF - Lyngby, 20. april 1969)
2.200 (HIF - Fremad A, 28. august 1977)
2.200 (HIF - Lyngby, 23. maj 1972)
2.200 (HIF - Vejle. 12. oktober 1958)
2.200 (HIF - B1909, 14. maj 1950)
2.070 (HIF - Fremad A, 9. november 1986)
2.002 (FC København - Sheffield W, 16. juli 2002)
2.000 (HIF - B93, 1. juni 1958)
2.000 (HIF - B1903, 23. november 1958)
2.000 (HIF - Frederikshavn, 15. september 1957)

 
 
Der var helt præcist 2002 tilskuere til kampen mellem Sheffield Wednesday og FC København på Helsingør Stadion i sommeren 2002. Som det ses på dette billede fra kampen, var der langt fra fyldt op - og en stadionkapacitet omkring de 3500 er slet ikke fra umulig - hvis ellers politiet siger OK.  Foto: Claus Birch.
 
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.