Nyhedsarkiv


Nyheder i august 2009:

31. august 2009:
3000 Happiness: De lyseblå trak FC København
 
30. august 2009:
Elite 3000 måtte arbejde for de tre points
 
28. august 2009:
Nelson Costa tilbage i truppen
 
27. august 2009:
Kunstgræsbanen nærmer sig
 
26. august 2009:
Elite 3000 nedkæmpede Skjold
 
25. august 2009:
Elite 3000 med øget angrebspower mod Skjold
 
24. august 2009:
Problemfri 3-0 sejr i Døllefjelde
 
David Rasmussen hattrick i HIF-målorgie
 
21. august 2009:
Næsten uændret trup til DMI-kampen
 
17. august 2009:
Fanklubben kårede Gorm og Johansen
 

HIF vandt lokalopgøret i de døende minutter
 
16. august 2009:
Forrygende, festlig og unødigt spændende
 
15. august 2009:
David Rasmussen klar til DS-premieren
 
14. august 2009:
Elite 3000 møder Skjold i Ekstra Bladet Cup
 
13. august 2009:
Status quo hos HIFs serie 3 mandskab
 
Bookmakerne tror på Elite 3000
 
11. august 2009:
Hulubulu, "Hulu" hvor er du henne ?
 
9. august 2009:
Henriksen og Ramirez siger farvel til Elite 3000
 
8. august 2009:
Elite 3000 kørte sejren hjem på cruisecontrol
 
7. august 2009:
Ingen skader før pokalkampen i Nexø
 
Førsteholdstrup med mange muligheder
 
6. august 2009:
Træningskampene - komplet update
 
 
 


 

 

 

 

Nyheder August 2009
 
Mandag d. 31. august 2009
 

3000 Happiness: De lyseblå trak FC København
Kassekamp i vente på Helsingør Stadion om tre uger
 
Lykkens gudinde sendte et smaskkys til Elite 3000 da der i dag blev trukket lod til 3. runde i Ekstra Bladet Cup. Efter lunkne kampe mod Raklev, Herlufsholm, NB Bornholm og Skjold, var der jackpot da FC Nordsjællands Morten Karlsen trak mestrene fra FC København som næste modstander til Elite 3000 på Helsingør Stadion.
 
En kamp der uden sidestykke er den største i Elite 3000's godt fire-årige levetid, og måske endda den største på Helsingør Stadion nogensinde. Store ord, nuvel, men større end FC København fås altså ikke i dansk fodbold....
 
Elite 3000's sportschef Johnni Christensen fik hurtig en af de dage, hvor mobiltelefonen begyndte at gløde, men det lykkedes at fange ham for en kommentar til lodtrækningen:
- Man kunne selvfølgelig have satset på en lettere modstander, og gået efter de 80.000,- kroner der er til bedste seriehold. Men når det er sagt, jo så er FC København da en ønskemodstander for os.
 
- Det bliver sjovt for byen Helsingør, en kæmpe oplevelse for spillerne, og en udfordring for ledelsen, der på kort tid skal have et så stort arrangement på plads. Heldigvis har vi nogle erfaringer at bygge på, da vi sidste sommer havde FCK heroppe og spille mod Zenit Leningrad.
 
Sportschefen fokuserer først og fremmest på at få hele arrangementet på plads, og er ikke begyndt at se på de økonomiske perspektiver:
- Vi håber naturligvis at der falder en skilling af til klubben, men der er også omkostninger ved en sådan kamp. Ikke mindst et stort sikkerhedsapparat, som vi heldigvis også tildligere har arbejdet perfekt sammen med FCK omkring, fortæller Johnni Christensen.
 
Tilskuerrekorden på 3500 tilskuere er muligvis indenfor rækkevidde, og i den forbindelse kunne man forestille sig mobile tribuner bag de to mål:
- Det må vi sætte os ned og kigge på. Idéen har da strejfet mig, men det skaber også nogle andre faktorer vi må have diskuteret igennem, siger han, og lover at ledelsen er trukket i arbejdstøjet med det samme.
 
Kampen er i første omgang fastsat til onsdag den 23. september, men der er mulighed for at den flyttes:
- Jeg har netop været i kontakt med DBU, og tidspunkt og dato kommer til at afhænge af Kanal 5, der har rettighederne til kampene. De skal først beslutte hvilke kampe de vil transmittere, men jeg forventer at det sker indenfor et par dage, slutter den travle sportschef.
 
Den 16. juli 2002 skabte 2002 tilskuere en festlig ramme om sommerkampen mellem FC København og Sheffield Wednesday på Helsingør Stadion. Mon ikke det tal bliver overgået den 23. september ......  Foto: Claus Birch.
 
Som gammel Brøndby-back må Bjarne Jensen mere end nogen anden, være manden der kan føre Elite 3000 til succes mod FCK.... Foto: Claus Birch.
 
Søndag d. 30. august 2009
 

Elite 3000 måtte arbejde for de tre points
Jonas Kallehauge matchvinder i 1-0 sejren over NB Bornholm
 
Som ventet fik Elite 3000 kamp til stregen, da det søndag eftermiddag blev 1-0 over NB Bornholm. Gæsterne kæmpede om hver en centimeter græstørv, og fik flot oprejsning for pokalnederlaget på 0-3 for bare tre uger siden.
 
Alligevel vandt Elite 3000 en fortjent sejr, da Jonas Kallehauge headede David Rasmussens frispark flot i nettet midtvejs i første halvleg.
 
Se kamprapport og billedreportage her.
 
Se kampens højdepunkter fra TV2 Bornholm her.
 
Så er der mål... Jonas Kallehauge møder David Rasmussens frispark og header Elite 3000 foran 1-0.  Foto: Claus Birch.
 

 

Fredag d. 28. august 2009
 

Nelson Costa tilbage i truppen
En skade i lysken holder til gengæld Casper Sørensen ude
 
Efter fire sejre på stribe kan Elite 3000 jagte en hel håndfuld, når det på søndag - på det lidt usædvanlige tidspunkt 14:30 - gælder NB Bornholm.
 
Det er kun tre uger siden de lyseblå vandt 3-0 på klippeøen i pokalturneringen, og det får træner Bjarne Jensen til at råbe vagt i gevær:
- Det er en situation hvor vi skal være utrolig fokuserede på os selv, og ikke begynde at undervurdere dem. Det er en ny kamp, vi starter med 0-0, og vi skal arbejde hårdt på at nedbryde dem, som i enhver anden kamp. De vil naturligvis være topmotiverede for at slå os, og det kan igen blive en fysisk affære.
 
Elite 3000 må til kampen undvære centerforward Casper Sørensen, der udgik i pausen af onsdagens pokalkamp efter et vred i lysken. Han er blevet behandlet et par dage af zoneterapeut Lars Mosevang, men i samråd med træner Bjarne Jensen er man blevet enige om at lade ham stå over, for ikke at forværre skaden.
 
I stedet glider fysisk stærke Nelson Costa ind i truppen, og kan blive en god mand på midtbanen, når gæsternes fysik skal matches. Det giver disse 14 spillere:
 
1. Mads Hamberg
3. Nelson Costa
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
12. Christian Magleby
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
20. Morten Johansen
 
NB Bornholm må undvære den skadede Michael Pedersen i en måneds tid, og har yderligere et par tvivlsomme spillere. Til klubbens hjemmeside siger eliteudvalgets John Hansen:
- Vi tager til Helsingør for at give hjemmeholdet kamp til stregen, og denne gang undgår vi forhåbentlig et tidligt rødt kort. Det gav Helsingør for gode kort på hånden i pokalkampen, og de styrede faktisk resten af kampen med hård hånd og stærk boldomgang. Måske efterårets sværeste opgave, konstaterer bornholmerne.
 
Nelson Costa er klar til sæsondebut på søndag mod NB Bornholm.  Foto: Claus Birch.
 

 

Torsdag d. 27. august 2009
 

Kunstgræsbanen nærmer sig 
Nu er græsset omsider blevet grønt - også på den nye bane
 
Vi har løbende fulgt med i etableringen af den nye kunstgræsbane ved Helsingør Hallen, og nu er der for alvor noget at se på.
 
Det langsommelige arbejde med underlaget er forlængst overstået, og nu er "græsset" så også ved at være på plads.
 
Udover de umiddelbare og synlige ændringer på selve banen, er der lagt nyt dræn, opsat nyt hegn omkring banen og endelig skal de to lysmaster tættest på Idrætsbyen også skiftes.
 
De sidste forberedelser har været tilretning af banen, således at den får det rigtige fald. Det sker med knust norsk granit, der sikrer at vandet kan trænge igennem.
 
Kunstgræsbanen er anlagt på den gamle grusbane 2, og forventes at være spilleklar til oktober.
 
 

 

 

 


 

Der er mindre end en uge imellem disse billeder, der understreger at nu går det for alvor stærkt med den nye kunstgræsbane.  Foto: Henrik Backe
 
Anlægget som det tog sig ud i går - flot grønt og indbydende. Foto: Henrik Backe
 

 

Onsdag d. 26. august 2009
 

Elite 3000 nedkæmpede Skjold
Sendte 2. divisionsklubben ud i pokalmørket med 3-1 sejr
 
Efter endnu en overbevisende indsats er Elite 3000 klar til 3. runde i Ekstra Bladet Cup, da det her til aften blev 3-1 over Skjold fra 2. division.
 
Gæsterne startede stærkt og førte ved pausen, men de lyseblå tog stille og roligt pynten af favoritterne og scorede ved Jonas Kallehauge, Michael Gorm Nielsen og Dennis Borup.
 
Læs kamprapporten og se billederne fra kampen.
Casper Sørensen ærgrer sig efter en brændt chance i første halvleg. Siden fik de lyseblå dog masser af muligheder og scorede 3 gange mod Skjold.  Foto: Claus Birch
 

 

Tirsdag d. 25. august 2009
 

Elite 3000 med øget angrebspower mod Skjold
David Rasmussen erstatter Jacob Wedell i 14-mandstruppen
 
Elite 3000 møder frem til morgendagens pokaldyst mod 2. divisionsholdet Skjold med forøget angrebsstyrke. Anderledes kan man næppe tolke den trup der er udtaget til kampen, hvor David Rasmussen er tilbage efter sit hattrick i weekenden for reserverne.
 
Nu kender vi i sagens natur ikke selve startopstillingen, men det er ihvertfald ikke offensivspillere der mangler i truppen, hvor Jacob Wedell har fået en fridag.
 
Træner Bjarne Jensen håber at hans spillere kan drille favoritterne en smule:
- Skjold er vel styrkemæssigt blandt midterholdene i 2. division, og det skal blive spændende at måle os mod dem. Vi går naturligvis efter sejren, så vi kan trække en endnu mere attraktiv modstander, og forhåbentlig tjene nogle penge til klubben.
 
Hvordan gæsterne stiller op, fortaber sig i det uvisse, eftersom deres hjemmeside ikke er opdateret siden 2007 for førsteholdets vedkommende !!!!!! I forrige weekends 1-1 kamp mod Allerød, så opstillingen dog således ud: Andreas Rothmar - Niels Frederik Richter, Mikkel Elverkjær, Zadock McWere, Peter Hasselgren - Janus Blond, Nicolai Iversen, Sainey Bojang, Frederik Borg Hansen, Sigurd Jepsson og Frank Lindvig Nielsen. Reserver var Lasse Dahl, Patrick Boyden og Morten Overgaard.
 
Mere kendte navne kommer her - nemlig Elite 3000:
1. Mads Hamberg
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
6. David Rasmussen
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
12. Christian Magleby
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
20. Morten Johansen
  
Nicklas Jonassens gode kantspil kan måske blive en nøgle til fornyet succes i pokalturneringen mod Skjold. Foto: Claus Birch
 

 

 

Mandag d. 24. august 2009
 

Problemfri 3-0 sejr i Døllefjelde
Elite 3000 havde ingen problemer på Lolland, og burde have vundet større
 
Man kan ikke tillade sig at være utilfreds med en 3-0 sejr på udebane, men alligevel kunne man ikke undgå at ærgre sig bare en lille smule, over at de lyseblå ikke nåede ihvertfald en håndfuld i søndagens kamp mod Døllefjelde Musse.
 
Men spillerne brugte kun lige præcis de kræfter der skulle til, og så måtte vi "nøjes" med mål af Kienn Jensen, Dennis Borup og Michael Gorm Nielsen.
 
Læs hele kamprapporten og se billederne fra kampen her.
 
Tungen ud af vinduet ... Casper Sørensen har scoret til 2-0, tror han. For dommeren annullerede målet, der dog ikke var offside..... Foto: Claus Birch
 

 

Mandag d. 24. august 2009
 

David Rasmussen hattrick i HIF-målorgie
Reserverne vandt 6-5 i Bagsværd og er sluppet flot fra start
 
HIF er kommet flot fra start efter nedrykningen til serie 3, og lørdag gik det udover Bagsværd, der blev besejret 6-5 i en besynderlig kamp.
 
Selvom HIF således havde føringen i det meste af kampen, var værterne hele tiden tæt ved at være på omgangshøjde. 
 
Heldigvis lykkedes det at ridde stormen af, ikke mindst takket være et hattrick af Elite 3000's nye hitman David Rasmussen. Også Christian Tyron, Nelson Costa og Andreas Svinggaard fra førsteholdstruppen var i aktion i Bagsværd.
 
FAKTA
Serie 3, Lørdag d. 22. august 2009, kl. 14:00
Bagsværd Boldklub (II) - Helsingør IF
5-6 (3-4). Tilskuere: 10
0-1 Nicolai Smidt (2)
1-1 Jesper Christiansen (12)
1-2 Jannik Billesø (23)
2-2 Anders Smidt (25, straffe)
2-3 David Rasmussen (30)
2-4 David Rasmussen (44, straffe)
3-4 Jesper Christiansen (45)
3-5 David Rasmussen (58)
4-5 Frederik Villesen (70)
4-6 Patrick Hansen (81)
5-6 Thomas Gullach (87)
 
Helsingør IF (4-4-2): Philip Guldager - Rasmus Agger, Niklas Mellerup, Casper Nielsen, Christian Tyron - Enes Ünsün, Nelson Costa, David Rasmussen, Andreas Svinggaard - Nicolai Smidt, Jannik Billesø.
Indskiftede reserver: Patrick Hansen, Joachim Specht og Mickie Billesø.
 
Den tidligere FC Nordsjælland-topscorer David Rasmussen fik en kamp for reserverne i Bagsværd, og viste med et hattrick at målnæsen fortsat er intakt. Foto: Claus Birch
 

 

Fredag d. 21. august 2009
 

Næsten uændret trup til DMI-kampen
Christian Magleby er tilbage og får sæsondebut
 
Elite 3000 skal forsøge at fortsætte den gode sæsonstart, når det søndag eftermiddag gælder udekampen mod Døllefjelde Musse. Især håber vi på at de målsøgende takter fra de første kampe gentages, mens Bjarne Jensen forhåbentlig har gjort sig nogle overvejelser omkring det momentvise dårlige forsvarsspil.
 
Alle mand er fortsat helt klar og det betyder øget konkurrence om pladserne i truppen. Der er dog kun skiftet på en enkelt plads, hvor David Rasmussen glider ud til fordel for Christian Magleby, der får sæsondebut.
 
Holdet bliver dermed dette:
1. Mads Hamberg
2. Jacob Wedell
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
12. Christian Magleby
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
20. Morten Johansen

Der er forhåbentlig flere mål i støvlerne på centreforward Casper Sørensen, der her jubler over 3-1 scoringen mod HB Køge i søndags.. Foto: Claus Birch
 

 

Mandag d. 17. august 2009
 

Fanklubben kårede Gorm og Johansen
Årets Spiller og Fighter er nu kåret for 22. år i træk!
 
Ikke færre end 22 år i træk har fanklubben HIF-Fodboldfans kåret Årets Spiller og Fighter i HIF - og nu Elite 3000. En tradition der fortjener stor respekt, og som heldigvis holdes i hævd, selvom trøjerne nu er lyseblå og ikke længere røde.
 
Ligeledes som traditionen foreskriver, skete hyldesten i forbindelse med sæsonens første hjemmekamp, hvor de to spillere fik overrakt blomster og pokaler af fanklubbens repræsentanter.
 
Årets Spiller - kåret af fanklubbens medlemmer - blev Morten Johansen, der har vundet mange hjerter i sin første sæson hos Elite 3000, med sine optimistiske ryk på kanten og chanceskabende afleveringer.
 
Årets Fighter - ligeledes bestemt af fanklubben - blev Michael Gorm Nielsen.
 
De to spillere har derfor spillet sig ind på den lange og imponerende liste af HIF- og Elite 3000 profiler og legender fra næsten et kvart århundrede. Vi nævner i flæng navne som Lennart Jørgensen, Jan Blomsterberg, Henrik Pedersen, Stefan Bidstrup og Danny Andersen .... 
 
Kåringerne begyndte tilbage i 1988, og har altså fundet sted hver eneste sæson lige siden.
 
Du kan se hele listen over tidligere kåringer her.
 
Henrik Forchhammer fra HIF-Fodboldfans overrakte blomster og pokal til Morten Johansen, kåret som Årets Spiller 2008/09. Foto: Claus Birch
 

 
Årets Fighter 2008/09 blev Michael Gorm Nielsen, der fik blomster og pokal af fanklubbens Mogens Olufsen. Foto: Claus Birch
 

Mandag d. 17. august 2009
 

HIF vandt lokalopgøret i de døende minutter
Smal men fortjent sejr på 2-1 over Frem Hellebæk
 
Elite 3000-reserverne, alias HIFs serie 3 hold, tog lørdag hul på den nye tilværelse efter sommerens nedrykning, da turneringen blev sparket i gang med lokalopgøret mod Frem Hellebæk.
 
De rødblusede kæmpede sig til en fortjent sejr, omend den blev sikret noget sent, da Christian Tyron først tre minutter før tid fik bolden i nettet.
 
På HIFs hold var desuden 4 af de nyoprykkede U19 spillere fra Elite 3000, nemlig målmand Philip Guldager samt Niklas Mellerup, Andreas Svinggaard og Patrick Hansen.
 
FAKTA
Serie 3, lørdag d. 15. august 2009, kl. 15:00
Helsingør IF - Frem Hellebæk
2-1 (1-1). Tilskuere: 40
0-1 Jacob Svendsen (40)
1-1 Jannik Billesø (45)
2-1 Christian Tyron (87)
 
Helsingør IF (4-4-2): Philip Guldager - Taner Dal, Niklas Mellerup, Casper Nielsen, Christian Tyron - Andreas Svinggaard, Nelson Costa, Enes Ünsun, Patrick Hansen - Jannik Billesø, Nicolai Smidt.
Indskiftede reserver: Joachim Specht og Rasmus Agger.
 
Christian Tyron forstærkede i weekenden HIFs mandskab i serie 3, og kvitterede med at score sejrsmålet mod Frem Hellebæk bare tre minutter før tid. Foto: Claus Birch
 

 

Sørdag d. 16. august 2009
 

Forrygende, festlig og unødigt spændende
Elite 3000 leverede topunderholdning og besejrede HB Køge med 4-3
 
Med en sejr på 4-3 over HB Køges SAS-liga reserver kom Elite 3000 flot fra start, og sejren var endda langt mere overbevisende end cifrene antyder.
 
Dennis Borup, Casper Sørensen (2) og Kienn Jensen stod for de 4 mål.
 
Læs kamprapporten og se billeder fra kampen.
Jonas Kallehauge på jagt efter Mads Laudrup. I sidste ende var det Elite 3000 der trak det længste strå. Foto: Claus Birch
 

 

Lørdag d. 15. august 2009
 

David Rasmussen klar til DS-premieren
Premierekamp mod HB Køges talenthold
 
Forpremieren på Bornholm blev klaret til topkarakter i sidste weekend, men i morgen gælder det for alvor, når Danmarksserien 2009/10 sparkes i gang med opgøret mod HB Køge på Helsingør Stadion.
 
HB Køge storsejrede i træningskamp
Gæsterne er som bekendt den spritnye fusion mellem boldklubberne i Herfølge og Køge, hvis bedste hold i SAS-ligaen har fået en svær start. Men reserverne må forventes at have højt niveau i forhold til DS, så det bliver uden tvivl en svær åbningskamp for Elite 3000.
 
Hvordan gæsterne stiller op er på nuværende tidspunkt umuligt at spå om, idet SAS-liga holdet endnu ikke er udtaget til kampen mod FC Nordsjælland. Men at holdet er i god form afslørede deres sidste testkamp, hvor de vandt 9-0 over B1901, med litauiske Rytis Leliuga som fem-dobbelt målscorer, mens Mads Laudrup og Arman Mehakovicz begge nettede to gange.
 
David Rasmussen debuterer
Set med lyseblå briller er det naturligvis lige meget hvordan de andre stiller op, bare vi vinder! Og til den mission har Bjarne Jensen fortsat en skadesfri trup at vælge fra. Det betyder også at de 14 bliver identisk med sejrherrerne fra Nexø, lige bortset fra unge Andreas Svinggaard der udskiftes med David Rasmussen.
 
Dermed er der givetvis debut til den tidligere FC Nordsjælland-spiller, og i det hele taget skal det blive spændende for hjemmepublikummet at se de tre øvrige nye ansigter, Casper Sørensen, Jonas Kallehauge og Morten Juul Hansen for første gang.
 
Holdet bliver dermed dette:
1. Mads Hamberg
2. Jacob Wedell
4. Nicklas Jonassen
5. Jeppe Christiansen (Anfører)
7. Ronni Andersen
8. Jonas Kallehauge
9. Casper Sørensen
10. Michael Gorm NIelsen
11. Dennis Borup
13. Jonas Rohrberg
14. Morten Juul Hansen
15. Kienn Jensen
16. David Rasmussen
20. Morten Johansen
 
Den tidligere FC Nordsjælland, Hansa Rostock m.fl.-spiller David Rasmussen er klar til debut for Elite 3000 i DS-premieren mod HB Køge. Og så skal vi nok få taget et billede af ham i lyseblå trøje...... Foto: Hansa Rostock
 

 

Fredag d. 14. august 2009
 

Elite 3000 møder Skjold i Ekstra Bladet Cup
De lyseblå får lov at prøve kræfter med et 2. divisionshold
 
Fjerde gang blev lykkens gang for Elite 3000, da der i dag blev trukket lod til 2. runde af Ekstra Bladet Cup - alias Landspokalturneringen. Efter tre lange udebanerejser blev det nemlig til en hjemmekamp for de lyseblå, der til gengæld får den hidtil sværeste modstander.
 
Det blev Boldklubben Skjold fra 2. Division Øst der blev trukket ud af bowlen som næste modstander, og dermed får Bjarne Jensen og Co. ihvertfald mulighed med at måle sige med et hold på divisionsniveau.
 
Kampen spilles onsdag den 26. august.
 
Torsdag d. 13. august 2009
 

Status quo hos HIFs serie 3 mandskab
De nyoprykkede ynglinge kan sætte deres præg på HIF-holdet
 
Ikke siden 2003 har førsteholdsreserverne været placeret så langt nede som nu, hvor træner Henrik Voerby skal forsøge at genrejse HIF-holdet, der sidste år måtte forlade Serie 2 på en 10. plads.
 
Træneren selv overtog holdet ved nytårstid, på et tidspunkt hvor de fleste havde set skriften på væggen. En god forårsstart var ikke nok for et hold, der massivt kom til at betale prisen for den smalle trup hos Elite 3000.
 
I overbygningen ser situationen nu som bekendt noget lysere ud, og der er vel derfor basis for behersket optimisme på HIF-holdet, som klubben på deres egen hjemmeside kalder 1. senior. Det må vist være en skrivefejl...... for førsteholdet er nu engang Elite 3000!
 
Og netop samarbejdet mellem de to mandskaber bliver afgørende for HIFs muligheder for fortsat at være et tilstrækkeligt stærkt reservehold. I den forbindelse skal det blive spændende at se hvordan de nyoprykkede ynglinge vil klare sig, i deres kamp for at opnå spilletid for Elite 3000. Her kan en solid indsats for HIF meget vel bane vejen for de unge.
 
Til den kommende sæson er tilgangen desværre begrænset til de nye førsteårs seniorer, tilgengæld er der heller ikke meget frafald. Af de faste spillere fra foråret er kun Patrick Møller forsvundet fra truppen.
 
Holdet har kun spillet en enkelt træningskamp, mod Allerøds nyoprykkede serie 2 hold. Den første time så det ganske jævnbyrdigt ud, men så var Rasmus Agger så uheldig at lave selvmål, og så endte HIF med at tabte 0-4.
 
HIF starter sæsonen på lørdag med en hjemmekamp mod Frem Hellebæk. Som altid vil vi her på hjemmesiden - med god hjælp fra holdleder Michael Axelsen - holder læserne informeret om alle facts fra HIFs kampe.
 

 

HIF-træner Henrik Voerby skal forsøge at stabilisere HIFs nedrykkere, og forhåbentlig sikre en hurtig returbillet til serie 2. Foto: Henrik Backe
 
Links:
Turneringsplan Serie 3
 
Torsdag d. 13. august 2009
 

Bookmakerne tror på Elite 3000
Odds faldet til 3.25 på de lyseblå som vindere af DS
 
Turneringspremieren nærmer sig med hastige skridt, og traditionen tro er bookmakerne også på banen med deres tilbud på vinderne i de forskellige ligaer.
 
Et af de steder hvor man også kan spille på Danmarksserien er hos Norditbet, og de føler sig tilsyneladende overbevist om at Elite 3000 vil gøre en god figur i den kommende turnering. Ihvertfald har de holdet som favoritter til at vinde rækken. Den rolle har Elite 3000 ikke ligefrem været i tidligere....!
 
Faktisk er odds faldet efter pokalsejren over NB Bornholm, således at Elite 3000 kun giver 3.25 gange pengene igen.
 
I forfølgergruppen har Nordicbet placeret AB Tårnby (4.00) og Skovlunde IF (6.50).
 
Derefter følger Værløse, NB Bornholm, HB Køge, FB og Lyngby - alle med 10.00.
 
Længere nede forventer Nordicbet at finde Frederikssund (12.00), GVI (28.00), DMI (30.00).
 
Endelig sluttes feltet af med Frem, B.1903 og B1921, der alle giver indsatsen igen 40 gange, hvis de vinder rækken.
 

 
Kienn Jensen (15), Christian Magleby (12) og Michael GOrm Nielsen kommer til at juble mange gange i denne sæson. I hvertfald hvis man skal tro Nordicbet, der har Elite 3000 som favoritter til at vinde Danmarksseriens Kreds 1. Foto: Claus Birch
 

 

Tirsdag d. 11. august 2009
 

Hulubulu, "Hulu" hvor er du henne ?
Hulusi Dolar har fortrudt, og stiller i stedet op for BSV
 
Det er næsten ligesom børnesangen om den dag da Lotte blev usynlig. I Elite 3000 er det imidlertid "Hulu" der er væk, og nu er det desværre endegyldigt - tror vi ihvertfald.
 
Først sagde han nej, så sagde han ja, og nu er det altså nej igen. Så Hulusi Dolar er desværre ikke længere en del af Elite 3000 truppen, og forventes i stedet genforenet med sin tidligere træner Lars Dalsborg i BSV.
 
Hulusi kom til Elite 3000 fra Ängelholms FF i sommeren 2007 og nåede 52 førsteholdskampe. Tidligere har han i 2005 spillet en enkelt kamp for HIF.
 
Hulubulu - Hulusi er væk .....
 

 

Søndag d. 9. august 2009
 

Henriksen og Ramirez siger farvel til Elite 3000
De to offensive spillere ønsker større mulighed for førsteholdsfodbold
 
Det måtte jo ske på et eller andet tidspunkt. Elite 3000's sommeroprustning har indtil videre sendt en stribe stærke og erfarne spillere til Helsingør, mens kun Svande Bernstein var stoppet på grund af en udlandsrejse. 
 
Men nu har den skærpede konkurrence om pladserne fået Anders Henriksen og Abel Ramirez til at søge andre græsgange. 
 
Det stod klart forud for lørdagens kamp på Bornholm, hvor Ramirez måtte konstatere at han p.t. er langt fra truppen, mens Anders Henriksen faktisk var udtaget blandt de 14 der skulle med til klippeøen.
 
- Anders ringede til mig fredag aften, og meddelte at han havde besluttet sig for at stoppe. Det var en beslutning der havde været nogle uger undervejs, og han var i bund og grund ked af det, for han har været - og var fortsat - meget glad for at være i klubben, fortæller sportschef Johnni Christensen.
 
- Men han har vurderet at mulighederne for en fast førsteholdsplads var blevet meget små, ikke mindst fordi han jo var startet på bænken i de fleste af forårets kampe. Han frygtede at komme for langt ned i hierakiet, og ville så hellere finde en klub, hvor mulighederne så bedre ud, tilføjer sportschefen.
 
Udefra betragtet er Henriksens beslutning vel ikke unaturlig, men stadig beklagelig. Han var en spiller der gav sig for holdet, og en scoringsrate på 20 mål i 52 kampe er jo ikke at kimse af. Herfra skal lyde alt mulig held og lykke til den smilende 25-årige bomber, der sandsynligvis fortsætter karrieren i Sjællandsserien, nærmere bopælen i Hillerød. Mon ikke de står og mangler en hot-shot i Fredensborg ?
 
For Abel Ramirez så mulighederne for førsteholdsbold heller ikke for gode ud på nuværende tidspunkt. Den stærke svenske tekniker har ikke været på Elite 3000's bedste hold siden oktober 2008, og var ude hele foråret med en alvorlig knæskade. Det har sat ham langt tilbage, og den 24-årige svensker troede ikke selv på at han kunne komme tilbage. Abel nåede 43 kampe og 13 mål, siden han kom fra Hyllinge GIF i januar 2007. Han fortsætter givetvis karrieren hjemme i Sverige.
 
 
Anders Henriksen har jublet over en scoring i den lyseblå trøje for sidste gang. Den målfarlige angriber håber nu på fast førsteholdsfodbold i Sjællandsserien. Foto: Claus Birch
 

 

 

Lørdag d. 8. august 2009
 

Elite 3000 kørte sejren hjem på cruisecontrol
Kun ét hold på banen da de lyseblå fik drømmestart med 3-0 over NB Bornholm
 
Elite 3000 fik den bedste sæsonstart man kunne ønske sig, da det i eftermiddag blev 3-0 i Nexø i Ekstra Bladet Cup. Mål af Morten Juul Hansen, Jonas Rohrberg og Ronni Andersen sikrede en stensikker sejr mod et skræmt bornholmerhold.
 
Kamprapport: NB Bornholm - Elite 3000 Helsingør
 
Du kan se højdepunkter fra kampen på TV2Bornholm - sporten kommer midtvejs i udsendelsen!
 
Fredag d. 7. august 2009
 

Ingen skader før pokalkampen i Nexø
Ønskesituation for træner Bjarne Jensen før debutkampen
 
I morgen eftermiddag kl. 15:30 er det alvor for Elite 3000, når der fløjtes op for pokalkampen på Nexø Stadion mod NB Bornholm. Selvom de færreste nok går og drømmer om en pokalfinale i Parken, så er pokalturneringen altid et sjovt afbræk i turneringen, med mulighed for at møde nogle af de store klubber.
 
Inden det kommer så langt, er der dog et mellemværende i 1. runde der skal afgøres, og NB Bornholm kan nemt gå hen og blive en hård nød at knække. Efter sommerens oprykning har klubben oprustet kraftigt, og flyttet solskinsøens nye fodboldcentrum fra Rønne over på østkysten.
 
NB Bornholm har i sommer ansat den tidligere SAS-liga spiller i AC Horsens, Lasse Holmgaard (senest Lolland Falster Alliancen) som spillende træner. Han kommer dog ikke i aktion i morgen, da han før sommerferien brækkede foden i kamp for LFA. 
 
Til gengæld er der andre stærke navne, der har valgt at flytte - eller pendle - til Bornholm den kommende sæson. GVI's stærke angriber Mads Tiller, AB Tårnby's forsvarsspiller Martin Frandsen, HIKs Michael Pedersen, Hvidovres Morten Bech og LFA's Daniel Hartmann er alle spillere, der nok skal sikre NB Bornholm en plads i Danmarksseriens bedste halvdel.
 
For Elite 3000 ser situationen også ganske positiv ud, idet Bjarne Jensen har en veltrænet og skadesfri trup at arbejde ud fra:
- Det er lidt af en ønskesituation, for der er faktisk frit valg på alle hylder, siger træneren om truppen, som han er meget tilfreds med.
 
- Jeg har valgt 14 spillere der har været med de sidste 3-4 uger og været igennem hele grundtræningen. Og der er mange gode spillere at vælge imellem, siger Bjarne Jensen.
 
De 14 spillere der sparker sæsonen i gang på Bornholm bliver dermed disse:
 
Mads Hamberg
Jacob Wedell
Jeppe Christiansen
Morten Juul Hansen (debutant)
Ronni Andersen
Nicklas Jonassen
Michael Gorm Nielsen
Morten Johansen
Dennis Borup
Jonas Kallehauge (debutant)
Anders Henriksen
Kienn Jensen
Jonas Rohrberg
Casper Sørensen (debutant)
 
Jonas Rohrberg er naturligvis med når Elite 3000 skal forsøge at besejre NB Bornholm på Nexø Stadion i morgen. Scorer den hurtige frontløber, bliver det hans mål nummer 50 i den lyseblå trøje.....! Foto: Claus Birch
 

 

Fredag d. 7. august 2009
 

Førsteholdstrup med mange muligheder
Stærkeste trup i Elite 3000's korte historie
 
Efter fire ugers intensiv træning og fem veloverståede træningskampe, har Elite 3000 nu sat navn på de 24 spillere der i første omgang udgør førsteholdstruppen. Og vi generer nok ingen tidligere spillere, ved at konstatere at det - på papiret - er den stærkeste trup der har repræsenteret de lyseblå i de fire år overbygningen har eksisteret. Nu husker de fleste nok eventyret om Konen med æggene, så inden vi knejser for meget med nakken, så lad os slå fast at det jo handler om indsatsen på grønsværen, og ikke navnene og tidligere meriter. Men faktum er ihvertfald, at Bjarne Jensen og co. står ganske godt rustet forud for den kommende sæson.
 
I forhold til de navne der tidligere har været præsenteret her på siden, er der sket en enkelt ændring. Målmand Christian Haberecht har fået tildelt en studieplads et år tidligere end han forventede, og derfor bliver der ingen fodbold i Elite 3000 for ham i denne omgang. Ganske ærgerligt, for "H" leverede en habil indsats sidst han havde handskerne på for de lyseblå. Det betyder også at nyoprykkede Philip Guldager er avanceret til reservekeeper, og med al respekt for den unge mand, så er det måske den eneste position, hvor endnu en forstærkning vil pynte. Med sine kun 19 år er det en stor opgave der venter for Guldager, hvis Hamberg skulle blive skadet eller få karantæne.
 
Derudover ser det ud til at Hulusi Dolar mod forventning fortsætter, da han har fået studier og fodbold til at gå op i en højere enhed. En markant positiv kendsgerning, idet Hulusi var en af sidste sæsons mest fremgangsrige og stabile spillere på højre back.
 
Endelig skulle HIKs Kasper Heide nu også være på plads, og dermed er der mange bud til pladserne både i forsvaret og på midtbanen, hvor også Christian Magleby nu ser kampklar ud.
 
På tabssiden er det dermed kun Svande Bernstein vi må undvære, idet han igen er rejst til Italien, samt reservekeeper Michael Haxthausen, der ikke fik spilletid i dette forår.
 
Du kan se hele førsteholdstruppen via linket her til højre.
 
 
Det ser ud til at Hulusi Dolar fortsætter i lyseblåt, og forhåbentlig kan følge op på sidste sæsons meget positive indtryk. Foto: Claus Birch
 
Links:
Førsteholdstrup 2009/10

 

 

Torsdag d. 6. august 2009
 

Træningskampene - komplet update
Den fuldstændige oversigt med alle fakta
 
Sommerferien er vel overstået, og her fra redaktionen skal lyde en stor tak til Jacob Wedell, der har holdt læserne opdateret med sidste nyt fra træningskampene. Endnu en understregning af at den solide forsvarsspiller har mange kvaliteter!
 
Skulle sommerens træningskampe være undsluppet opmærksomheden, er her en kort faktuel opdatering:
 
Tirsdag, 4. august 2009, Helsingør Idrætspark, kl. 18:30
Elite 3000 Helsingør – Allerød FK (2.div øst)
2-2 (0-1). Tilskuere: 50
0-1 Mark Parrish
0-2 Ibrahim El-Faour
1-2 Anders Henriksen
2-2 Anders Henriksen

Elite3000 (4-5-1): Mads Hamberg – Jeppe Christiansen, Jacob Wedell, Morten Juul Hansen, Ronni Andersen , Kienn Jensen, Jonas Kallehauge, Jonas Rohrberg, Michael Gorm Nielsen, Dennis Borup , Casper Sørensen.

Indskiftede reserver: Andreas Svingaard, Morten Johansen, David Rasmussen, Nicklas Jonassen, Christian Tyron, Anders Henriksen, Nelson Costa.
 

Lørdag, 1. august 2009, Birkerød Station, kl. 13:30
Skjold Birkerød (DS) - Elite 3000 Helsingør
1-1 (0-0). Tilskuere: 40
1-0 Thomas "Hugger" Jensen (80)
1-1 Anders Henriksen (90)

Elite3000 (4-5-1): Mads Hamberg – Nicklas Jonassen, Jacob Wedell, Morten Juul Hansen, Ronni Andersen , Kienn Jensen,, Jonas Kallehauge, Jonas Rohrberg, Michael Gorm Nielsen, Dennis Borup , Casper Sørensen.

Indskiftede reserver: Abel Ramirez, Morten Johansen, Jeppe Christiansen, Christian Tyron, Anders Henriksen. 


Tirsdag, 28. juli 2009, Fredensborg Stadion, 18:30
Fredensborg BI (SS) - Elite 3000 Helsingør
2-4 (1-2).
1-0 NN
1-1 Jonas Rohrberg
1-2 Jonas Rohrberg
1-3 Abel Ramirez (straffe)
1-4 Jonas Kallehauge
 
Elite3000 (4-5-1): Mads Hamberg - Nicklas Jonassen, Jeppe Christiansen, Morten Juul Hansen, Ronni Andersen, Kienn Jensen, Jonas Kallehauge, Jonas Rohrberg, Michael Gorm Nielsen, Kasper Heide, Casper Sørensen.

Indskiftede reserver: Abel Ramirez, Dennis Borup, Anders Henriksen , Jacob Wedell, Christian Tyron, Christian Magleby, Andreas Svinggaard, Morten Johansen. 


Lørdag, 25. juli 2009, Helsingør Idrætspark, 10:30
Elite 3000 Helsingør - Brøndshøj (KS)
4-2 (0-0). Tilskuere: 10
0-1 NN
1-1 Andreas Svinggaard
1-2 NN
2-2 Christian Magleby
3-2 Christian Magleby
4-2 Christian Tyron
 
Udvist: Jonas Kallehauge

Elite3000 (4-3-2-1): Mads Hamberg - Christian Tyron, Jacob Wedell, Jeppe Christiansen, Ronni Andersen
Morten Johansen, Jonas Kallehauge, Jonas Rohrberg, Michael Gorm Nielsen, Kienn Jensen , Anders Henriksen.
Indskiftede reserver: Abel Ramirez, Dennis Borup, Casper Sørensen, Christian Magleby, Andreas Svinggaard 


Tirsdag, 22. juli 2009, Helsingør Idrætspark, 18:30
Elite 3000 Helsingør - Stenløse Boldklub (2. div)
1-3 (0-1). Tilskuere: 30
0-1 Thomas Wagner
0-2 NN
1-2 Jonas Kallehauge
1-3 Thomas Wagner
 
Helsingør (4-4-1-1): Mads Hamberg - Christian Tyron, Jacob Wedell, Jeppe Christiansen, Ronni Andersen - Morten Johansen, Mikkel Vindahl Nielsen, Jonas Kallehauge, Kasper Heide - Kienn Jensen - Anders Henriksen.
Indskiftede reserver: Nicolai Smidt, Abel Ramirez, Michael Gorm Nielsen, Stefan Bidstrup.
 

Jacob Wedell og Mads Hamberg lagde skumle planer i forårets DS-kamp i Allerød. I tirsdags spillede Elite 3000 igen lige op med det kommende 2. divisionshold. Foto: Claus Birch
 
Anders Henriksen og Thomas Hugger Jensen i kamp om bolden tidligere på året. De to sørgede for målene da Elite 3000 og Birkerød delte i sommerens træningskamp. Foto: Claus Birch
 
En fit og kampklar Christian Magleby blev sendt på banen mod Brønshøjs divisionsreserver og scorede to gange efter pausen. Foto: Claus Birch
 
Links:
Træningskampe sommer 2009
Birkerød - Elite 3000, Læs modstandernes kamprapport
Elite 3000 - Allerød, Læs gæsternes kamprapport

 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.