Nyhedsarkiv


Nyheder i juni 2008:

25. juni 2008:
Helsingborg besejrede Elite 3000 med 5-2
 
22. juni 2008:
De lyseblå kæmpede forgæves mod FCN
 
21. juni 2008:
Flot punktum med 4-2 over B.1921
 
20. juni 2008:
Ingen fodboldfusion i denne omgang
 
14. juni 2008:
Nulløsning i historisk kamp
 
10. juni 2008:
Elite 3000 gled i svinget i Solrød
 
8. juni 2008:
Herfølges gejst afgjorde sagen
 
1. juni 2008:
Svendborg vandt flot kamp i Helsingør
 

 

 

Nyheder Juni 2008
 
Onsdag d. 25. juni 2008
Helsingborg besejrede Elite 3000 med 5-2
Dy lyseblå fulgte med til pausen, men så satte storebror tingene på plads
Scandlines Invitation turneringen bød i dag på endnu en spændende kamp for Elite 3000's Danmarksseriehold, der var oppe imod Helsborgs IF. Ikke overraskende vandt de stærke svenskere nabodysten, men efter en hidsig start, fik de lyseblå også lov at spille med. Michael Gorm Nielsen snittede bolden i mål til reducering og så kunne gæstespilleren Morten Johansen fra Lyngby endda udligne, efter et flot gennemspillet angreb.
 
Efter pausen satte svenskerne mere rutine på banen, og så blev tempoforskellen også udtalt. Det blev 4-2 inden Elite 3000 fik en god scoringsmulighed, da Jeppe Christiansen headede over efter hjørnespark. Forhindre en 5-2 sejr kunne de lyseblå dog ikke, men mon ikke oplevelsen var belønning nok for de fleste af hjemmeholdets spillere. Ronni Andersen og Jabu Mahlanku blev valgt til de to holds bedste.
 
Efter kampen mødtes Zenit St. Petersburg så FC Nordsjælland, og her kom tigrene alvorligt i kløerne på den russiske bjørn. UEFA-Cup vinderne sejrede hele 5-1 og udspillede i perioder det danske SAS-liga mandskab.
 
Onsdag d. 25. juni 2008, 17.00. Helsingør Stadion
Helsingør Elite 3000 - Helsingborgs IF
2-5 (2-2). Tilskuere: 800
17.: 0-1 Jabu Mahlanhu
20.: 0-2 Fredrik Svanbäck
30.: 1-2 Michael Gorm Nielsen
42.: 2-2 Morten Johansen
60.: 2-3 Fredrik Olsson
65.: 2-4 Tobias Holmqvist
85.: 2-5 Mattias Unkuri
 
 
Helsingør: Ignacio Sanchez - Jacob Seiger, Hulusi Dolar, Jeppe Christiansen, Ronni Andersen - , Abel Ramirez, Michael Gorm Nielsen, Mikkel Vindahl Nielsen,  Morten Johansen (Lyngby Boldklub) - Anders Henriksen, Jonas Rohrberg.
Indskiftede reserver: Jacob Jensen, Jacob Wedell, Tarik Benjellou, Casper Mørk, Christian Pind, Taner Dal (ynglinge), Enes Ünsün og Christian Tyron.
Helsingborgs IF: Oscar Berglund, Skuru Mandla, Marcus Nilsson, Samir Beloufa, Fredrik Svanbäck, Mattias Unkuri, Henrik Fribrock, Jabu Mahlanhu, Martin Kolár, Fredrik Olsson, Tobias Holmqvist.
Indskiftede reserver: Mambousch, Daniel Andersson, Erik Wahlstedt, May Spiwe, Viktor Agardius og Johan Falkesäter.
 

Storebror er stadig stærkest, skrev Helsingør Dagblad og mente at 5-2 var et ganske passende resultat efter en anden halvleg der var klart mest svensk. På udklippet er Michael Gorm Nielsen i offensiven med Hulusi Dolar i baggrunden.
 
 
Søndag d. 22. juni 2008
De lyseblå kæmpede forgæves mod FCN
FC Nordsjælland vandt sikkert  Scandlines-kampen i Helsingborg 
Med en turneringskamp fra dagen i forvejen i benene var forberedelserne ikke optimale for Lars Dalsborgs tropper, da de stillede op til første opgør i Scandlines Invitation på Olympia i Helsingborg. Nu var FC Nordsjælland også kun lige trådt ud af badesandalerne, men alt i alt slap Elite 3000 nok billigt med kun at tabe 1-5. I særdeleshed fordi SAS-liga klubben udskiftede 8 spillere i pausen, og dermed satte sig tungt på anden halvleg, mod et efterhånden godt slidt Helsingør-mandskab.


Dennis Borup i kamp på Olympia.
(Foto: FC Nordsjælland)

- Der var noget godt spil ind i mellem, og vi turde, men i anden halvleg kom de i et andet tempo. Vi kommer til målchancer og er på den vis gode nok. Men vi skal bare tage sådan nogle kampe med og sige "Se, hvad det er, vi skal forbedre", sagde Lars Dalsborg til Frederiksborg Amts Avis, der uddelte roser til Ronni Andersen og målscorer Jeppe Christiansen.
 
Søndag d. 22. juni 2008, 15.30. Olympia Helsingborg
FC Nordsjælland - Helsingør Elite 3000
5-1 (2-0). Tilskuere: 75
12.: 1-0 Henrik Bødker
27.: 2-0 Christian Pihl Petersen
52.: 3-0 Thomas Kristensen
72.: 3-1 Jeppe Christiansen
74.: 4-1 Bajram Fetai
92.: 5-1 Bajram Fetai (straffe)
 
FC Nordsjælland: Theis Rasmussen - Henrik Kildentoft, Daniel Jensen (46.: Thomas Kristensen), Johnny Lundberg (46.: Christian Nielsen), Simon Richter (46.: Jonathan Richter) - Christian Pihl Pedersen (46.: Stephan Petersen), Henrik Bødker (46.: Bo Storm), Andreas Dahl (46.: Kenni Olsen), Søren Krogh (64.: Philip Rasmussen), Mads Thomsen (46.: Martin Bernburg), Marcus Pode (46.: Bajram Fetai).

Helsingør: Kristoffer Nilsson - Casper Mørk (70. Jacob Jensen), Hulusi Dolar (61.: Jacob Wedell), Jeppe Christiansen, Ronni Andersen - Abel Ramirez, Mikkel Vindahl Nielsen (52.: Michael Gorm Nielsen), Dennis Borup, Morten Kruuse (61.: Christian Tyron) - Tarik Benjellou (82. Andreas Svinggaard), Jonas Rohrberg (46.: Anders Henriksen). 

En udmærket kamp på Olympia, og en indsats som Elite 3000 sagtens kunne være bekendt med Ronni Andersen i særklasse og med Jeppe Christiansen valgt af Scandlines som Man of the Match, skrev Helsingør Dagblad. På udklippet ses Tarik Benlellou, anfører Jeppe Christiansen og Jacob Wedell.
 
 

Lørdag d. 21. juni 2008
Flot punktum med 4-2 over B.1921
Sejren over i Nykøbing Falster cementerede femte pladsen i DS
De lyseblå satte et flot punktum på sæsonen, da et reservespækket hold rejste til Nykøbing Falster og slog Alliancens reserver med 4-2. Det var ikke til at se, at det var hjemmeholdet der havde mest brug for de tre point, i deres bestræbelser på at undgå nedrykning. Nu reddede de livet alligevel, men Dalsborgs tropper gjorde uden tvivl mest reklame for egne evner. 

Abel Ramirez var tilbage i målhumør, og fik dermed sat sig på årets topscorerpris. Først med et sublimt sparket frispark og senere på straffe, begået mod ham selv. Indimellem scorede Jonas Rohrberg, da han sled sig fri på en stikning, og energiske Paw Bendixen lukkede og slukkede med et langskudsmål til 4-2.

Lars Dalsborg valgte at sende reserver som Jacob Wedell, Jacob Seiger, Jacob Jensen, Enes Ünsün og Christian Tyron i aktion, således at der blev sparet på kræfterne til morgendagens krævende opvisningskamp mod FC Nordsjælland på Olympia i Helsingborg. Uanset dette blev det altså til en slutplacering som nummer fem - ganske flot gået af de lyseblå i den første sæson efter oprykningen.

Lørdag d. 21. juni 2008, 15.00. B.1921's Anlæg
B.1921 (LFA II) - Helsingør Elite 3000
2-4 (1-2). Tilskuere: 100
13.: 0-1 Abel Ramirez
22.: 1-1 Michael Pedersen
30.: 1-2 Jonas Rohrberg
52.: 1-3 Abel Ramirez (straffe)
59.: 2-3 Michael Pedersen (straffe)
72.: 2-4 Paw Bendixen
 
Helsingør: Ignacio Sanchez - Casper Mørk (64.: Jeppe Christiansen), Marc Kraft, Jacob Wedell, Jacob Seiger (46.: Ronni Andersen) - Jacob Jensen, Paw Bendixen, Michael Gorm Nielsen, Enes Ünsün (28.: Christian Tyron) - Jonas Rohrberg, Abel Ramirez. Advarsler til Helsingør: Casper Mørk & Jacob Wedell.
Dommer: Michael Skaarup
 
 
Fre
dag d. 20. juni 2008
Ingen fodboldfusion i denne omgang
Som ventet (!) fik Nivå-Kokkedal kolde fødder og afviser Elite 3000's frieri
Gårsdagens generalforsamling i NKF nåede aldrig at tage stilling til forslaget om en overbygningsaftale med Elite 3000 Fodbold om en storstilet nordsjællandsk fodboldfusion. Bestyrelsen havde fået kolde fødder og forslaget blev således aldrig bragt til afstemning. Årsagen var ifølge NKF-formand Peter Krohn at den komplicerede opbygning af Elite 3000 Fodbold gjorde det umuligt at gå ind i samarbejdet. Især det låste forhold omkring sponsoraftaler har tilsyneladende været afgørende, idet Elite 3000 Fodbold er helt underlagt Elite 3000 A/S.
 
Dermed må Elite 3000 Fodbold og NKF altså fortsætte deres enegang, selvom trænerne Lars Dalsborg og Bjørn Holm begge så store fordele i projektet. Ideen var at det nye hold skulle træne i Nivå og spille kampe i Helsingør. Derved var der taget hensyn til at mange af spillerne bor eller studerer i København, mens forholdene på Helsingør Stadion mildet sagt er klasser over anlægget på Karsemosegaard.
 
 
Lørdag d. 14. juni 2008
Nulløsning i historisk kamp
Uafgjort 0-0 mod Avedøre på træningsbanen
Uafgjort 0-0 mod Avedøre IF lyder ikke ligefrem som en kamp der vil gå over i historiebøgerne. Men ikke desto mindre blev lørdagens opgør i Helsingør en kamp, der alligevel vil blive husket for fremtiden. For første gang siden indvielsen af Helsingør Stadion - tidligere kaldet Sportspladsen - den 1. juli 1923, blev en hjemmekamp ikke spillet på denne bane. 

Baggrunden var en halvskidt grønsvær - præget af den manglende regn - kombineret med kvindelandsholdets træning i byen, og de forestående opvisningskampe med deltagelse af Zenit Skt. Petersborg, FC København og Helsingborgs IF. De lyseblå rykkede således op til opvisningsbanen ved Helsingør Hallen, der behørigt afspærret med bånd, blev en trist ramme om en passende trist kamp!

Lars Dalsborg valgte at sende begge sine målmænd i aktion, i det der mere lignede en træningskamp. Skulle opgøret have haft en vinder, burde det dog ha' været Helsingør, der imidlertid igen havde mere end svært ved at finde vej til målet. Mikkel Vindahl var tættest på med et følt skud på træværket. 

Lørdag d. 14. juni 2008, 15.00. Bane 6, Helsingør Idrætspark, Gl. Hellebækvej
Helsingør Elite 3000 - Avedøre IF
0-0. Tilskuere: 75
 
Helsingør: Ignacio Sanchez (46.: Kristoffer Nilsson) - Casper Mørk, Hulusi Dolar, Jeppe Christiansen, Ronni Andersen - Mikkel Vindahl Nielsen, Dennis Borup, Michael Gorm Nielsen, Paw Bendixen (63.: Anders Henriksen) - Tarik Benjellou (80.: Dario Grahovac), Jonas Rohrberg. Advarsel til Helsingør: Mikkel Vindahl Nielsen (67).
Dommer: Leif Herstal
 

Alt i alt blev det en god gang underholdende sommerfodbold garneret med det typiske danske sommervejr med byger, der går og kommer, skrev Helsingør Dagblad. På udklippet udfordrer Jonas Rohrberg et par Avedørespillere i de usædvanlige omgivelser på træningsbanen.
 
 

Tirsdag d. 10. juni 2008
Elite 3000 gled i svinget i Solrød
Pokaleventryret sluttede før det var begyndt
Det startede lovende på den flotte men blæsende aften i Solrød, men siden gik det helt galt, og så måtte Elite 3000 se topholdet i Kvalifikationsrækken løbe med en 2-0 sejr. Havde de lyseblå være mere træfsikre, havde det imidlertid stået 4-0 efter den halve time. Chancerne blev misbrugt på det groveste, enten af Solrøds kopulente keeper eller ufattelig koncentrationssvigt hos Elitens angribere. I stedet gik det galt i den anden ende, da Solrøds Christian Stoltenberg slap fri på en kontra, og scorede på hgjemmeholdets første chance i opgøret. 

Efter pausen forsøgte gæsterne at presse spillet frem, men chancerne blev færre og hjemmeholdet lugtede blod. Et par gode muligheder blev misbrugt og til sidst var det næsten forudsigeligt at det ville gå galt bagude. En trist aften for Elite 3000, ikke mindst fordi Abel Ramirez temperament kogte over, således at han blev udvist mens han befandt sig udenfor banen. Elite 3000 spillede således hele opgøret med 11 mand på banen, men det var altså ikke nok!
 
Landspokalturneringen, Indl. 5.rd.. Tirsdag d. 10. juni 2008, 19.00. Solrød Idrætscenter
Solrød FC (Kval.rk) - Helsingør Elite 3000
2-0 (1-0). Tilskuere: 120
28.: 1-0 Christian Stoltenberg
84.: 2-0 Arian Shokraneh
  
Helsingør: Ignacio Sanchez - Casper Mørk, Jeppe Christiansen, Marc Kraft (Anf.), Ronni Andersen - Michael Gorm Nielsen, Dennis Borup, Mikkel Vindahl Nielsen, Abel Ramirez - Tarik Benjellou, Anders Henriksen.
Benyttede reserver: Jonas Rohrberg, Christian Tyron & Paw Bendixen (fri udskiftning).
Advarsler til Helsingør (10 minutters udvisning): Christian Tyron (80), Tarik Benjellou (81).
Udvisning: Abel Ramirez, Helsingør (23. min) - fra reservebænken
Dommer: Tonni Ristorp

 

Søndag d. 8. juni 2008
Herfølges gejst afgjorde sagen
De nedrykningstruede sjællændere vandt 3-1
Der var motivationen - og måske en lidt ensidig dommer - til forskel, da Elite 3000 søndag formiddag tabte til Herfølge, der ved dermed definitivt reddede sig i DS efter et flot forår. Men udfaldet var ikke helt så klart som cifrene måske antyder, for Elite 3000 var godt med og 2-2 ved pausen havde givet et mere retvisende billede af begivehederne. Bare syv minutter senere stod det 3-0 da Elitens forsvar tøvede lovlig meget, og så var kampen reelt afgjort. Resten af kampen var gæsterne igen fremme, men fik kun en enkelt scoring ud af anstrengelserne. Abel Ramirez pressede en forsvarsspiller, der fik lagt for kort tilbage og så smuttede Tarik Benjellou imellem og reducerede.
 
Søndag d. 8. juni 2008, 10.30. Herfølge Stadion
Herfølge Boldklub (II) - Helsingør Elite 3000
3-1 (1-0). Tilskuere: 50
10.: 1-0 Jeppe Dybdahl
48.: 2-0 Simon Christoffersen
53.: 3-0 Gürkan Koynucu
77.: 3-1 Tarik Benjellou
 
Helsingør: Ignacio Sanchez - Jeppe Christiansen, Hulusi Dolar, Marc Kraft, Ronni Andersen - Michael Gorm Nielsen, Dennis Borup, Tarik Benjellou (80. Taner Dal - DEBUT), Abel Ramirez - Anders Henriksen (62.: Casper Mørk), Jonas Rohrberg (62.: Paw Bendixen). Advarsler til Helsingør: Tarik Benjellou (25), Mark Kraft (34).
Dommer: Brian Qvist

 

 


Casper Mørk i drev med bolden i Herfølge. 
(Foto Herfølge Boldklub).

Søndag d. 1. juni 2008
Svendborg vandt flot kamp i Helsingør
De fynske oprykkere sikrede sig en fortjent 3-1 sejr
Allerede lørdag stod det klart at Svendborg kunne følge Avarta op i 2. Division, men det afholdt ikke fynboerne fra at levere varen på Helsingør Stadion dagen efter. Det var imidlertid Elite 3000 der begyndte bedst, og kun fremragende målmandsspil af Svendborg-keeper Nikolai Larsen forhindrede Abel Ramirez og Marc Kraft i at bringe Helsingør foran. Efterhånden fik gæsterne stabiliseret opspillet og kunne kort før pausen bringe sig i spidsen, uden chance for Ignacio Sanchez i Helsingør-målet.
 
Anden halvleg startede som første, og begge hold leverede flot med direkte angresspil. Efter kun tre minutter sendte Jonas Rohrberg et dommedagsskud på overliggeren, en afslutning der havde fortjent bedre. I stedet viste Svendborg hvorfor de er oprykkere, da de slog kontra og
 øgede til 2-0. Abel Ramirez, der var Elite 3000's bedste, bragte lidt spænding tilbage i opgøret, og da Helsingør pressede for en udligning kunne de hvidblusede øge til slutfacit 3-1.
 
Søndag d. 1. juni 2008, 13.00. Helsingør Stadion
Helsingør Elite 3000 - Svendborg fB
1-3 (0-1). Tilskuere: 266
40.: 0-1 Jonas Rahbek
52.: 0-2 Søren M. Pedersen
80.: 1-2 Abel Ramirez
89.: 1-3 Jonas Rahbek
 
Helsingør: Ignacio Sanchez - Jeppe Christiansen, Marc Kraft, Hulusi Dolar, Ronni Andersen - Abel Ramirez, Casper Mørk (70.: Tarik Benjellou), Dennis Borup, Michael Gorm Nielsen - Anders Henriksen, Jonas Rohrberg (78.: Dario Grahovac).
Ikke benyttet: Kristoffer Nilsson. Advarsel til Helsingør: Abel Ramirez
Dommer: Peter Feigh
 

Svendborg spillede som et oprykningshold og ville mest. Elite 3000 havde gode chancer endda, så 3-1 til fynboerne var nok i overkantenh, mente Helsingør Dagblad. På udklippet er Ronni Andersen i nærkamp med en Svendborg-spiller.
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.