Nyhedsarkiv


Nyheder i juni 2006:
 
29. juni 2006:
De lyseblå møder Slagelse i første runde
 
20. juni 2006:
Efterårets puljeinddeling er klar
 
19. juni 2006:
Så er der dømt sommerferie
 
8. juni 2006:
Kim Pedersen ansat som brobygger
 
1. juni 2006:
Mørkøv venter i pokalen
 
 
 
 

 

 

Nyheder Juni 2006
 

Torsdag d. 29. juni 2006
De lyseblå møder Slagelse i første runde
DBU trak i dag lod til 1. runde af årets Landspokalturnering, og det gav en spændende hjemmekamp til Helsingør. Modstander blev nemlig Slagelse B&I fra 2. division, og dermed en god mulighed for at få testet styrken mod en bedre modstander. Opgaven er på ingen måde uløselig for Sundbyens spillere, og de fleste husker givetvis pokaleventyret for få år siden, hvor HIF ekspederede adskillige 2. divisionsklubber ud, og blev belønnet med 75.000,- som det seriehold der nåede længst.

Årets pokalturnering er endda endnu mere interessant, idet de fleste af SAS-liga-klubberne indtræder allerede i 2. runde. Kampen mod Slagelse spilles på Helsingør Stadion, onsdag d. 9. august kl. 18.30.

  
Tirsdag d. 20. juni 2006
Efterårets puljeinddeling er klar
DBU har ikke kun været hurtige med puljeinddelingen, de har været MEGET hurtige. Allerede i dag foreligger rammerne for efterårets kvalifikationsrækker, og Helsingør kom i en meget spændende nordsjællandsk pulje:

Pulje 1
Sundby
Jægersborg
Nivå/Kokkedal
Farum
AB
Hillerød
Skovshoved
Elite 3000, Helsingør

NIvå/Kokkedal og Hillerød er flyttet over fra den fynske pulje, mens Sundby, Jægersborg og Farum er nedrykkere fra Danmarksserien. Dermed hele fem nye modstandere, og kun AB og Skovshoved som gengangere fra forårets kampe.
 
Mandag d. 19. juni 2006
Så er der dømt sommerferie
Efter storsejren i Dragør kan Helsingørs fodboldspillere holde sommerferie, med bevidstheden om at man skal igang igen i Kvalifikationsrækken til efteråret. Vanen tro vil DBU være hurtigt ude med puljeinddelingen, og så håber vi ikke det bliver den fynske pulje!
 
Spillerne kan træne hele ferien to gange om ugen, men selve opstartstræningen begynder mandag d. 17. juli. Turneringspremieren er endnu ikke fastlagt, men det er sikkert og vist at Helsingør deltager i 1. runde af DBU's Landspokalturnering, der spilles onsdag d. 9. august.
 
 
Torsdag d. 8. juni 2006
Kim Pedersen ansat som brobygger
HIFs tidligere formand, ungdomsformand m.m. Kim Pedersen er tilbage omkring byens bedste fodboldspillere. Det blev en kendsgerning i dag, da han indgik en halvandenårig aftale med Elite 3000 Fodbold. Kim Pedersen er ansat i en funktion som "brobygger" omkring junior og ynglingeholdet, en slags ungdomsmanager. Blandt arbejdsopgaverne bliver ansættelse af trænere og ledere omkring de to hold, koordinering med bestyrelse, samarbejdsklubber, talenttræning m.m. samt en overordnet styring af Elite 3000's to ungdomshold.
 
 
Torsdag d. 1. juni 2006
Mørkøv venter i Landspokalturneringen
SBU har i dag trukket lod til 5. runde i Landspokalturneringen, og det betød at Helsingør skal en tur vestpå. Mørkøv IF spiller til daglig i serie 2, hvor holdet er helt suveræne med 8 sejre i sæsonens første 8 kampe. Det kan således blive svært nok for Helsingør, der muligvis vælger at spare nogle spillere på grund af oprykningskampene i kvalifikationsrækken. Mørkøv IF er nået 5. runde med sejre over Jyderup, Serie 3 (7-1), Gørlev, Serie 3 (3-0) og Friheden, Serie 2 (6-2). Kampen i Mørkøv spilles sandsynligvis tirsdag den 13. juni kl. 19.
 

 


 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.