Nyhedsarkiv


Nyheder i marts 2006:
 
30. marts 2006:
Ekstra træningskamp mod Hvidovre
 
28. marts 2006:
Sæsonpremieren i Allerød er aflyst
 
25. marts 2006:
Nulløsning mod Frem reserver
 
24. marts 2006:
Sæsonpremiere i fare for aflysning
 
20. marts 2006:
Flot sejr over Lyngbys talenter
 
19. marts 2006:
Skidt præstation mod Sundby
 
11. marts 2006:
Christian Pind kommet fra Hørsholm
 
5. marts 2006:
Holdpræstation bag sejr over Vanløse
 
3. marts 2006:
Elite 3000 henter Martin Buch- Frederiksen hjem
 
 

 

 

Nyheder Marts 2006
 
Torsdag 30. marts 2006
Ekstra træningskamp mod Hvidovre
Efter meddelelsen om aflysningen af weekendens sæsonpremiere mod Allerød FK, arrangerede manager Flemming Pedersen hastigt en ekstra træningskamp - mod Hvidovres 2. divisionshold. Kampen blev afviklet i Helsingør, med en smal 3-2 sejr til gæsterne, sikret i næstsidste minut.
 
Helsingør Elite 3000 - Hvidovre IF
2-3 (0-1).
25.: 0-1 NN
52.: 1-1 Patrick Petersen
65.: 2-1 Marc Kraft
78.: 2-2 NN
89.: 2-3 NN

Helsingør: Michael Skjold - Daniel Husen, Nicklas Eggert, Marc Kraft, Christian Pind - Thomas Ryttov, Svande Bernstein, Dimitri de Martignac, Henrik Pedersen - Bjørn Holm - Jonas Rohrberg. Indskiftede reserver: Patrick Petersen, Christoffer Thaysen og Jacob Jensen.

 
Tirsdag 28. marts 2006
Sæsonpremieren i Allerød er aflyst
Sæsonpremieren er aflyst. Som frygtet er kampen på lørdag på Skovvang Stadion mod Allerød FK blevet udsat, da banen endnu ikke er klar. Manager Flemming Pedersen er dog forhåbningsfuld med hensyn til Helsingørs første hjemmekamp, mod AB den 9. april.
 
 
Lørdag 25. marts 2006
Nulløsning mod Frem-reserverne
På en dårlig grusbane spillede Helsingør 0-0 mod Frem's divisionsreserver, og gav endnu engang et fornuftigt indtryk forud for den kommende sæsons oprykningskampe. Holdet stillede op uden den småskadede Anders Sørensen i midterforsvaret.
 
Helsingør Elite 3000 - Frem (II)
0-0.
 
Helsingør: Michael Skjold - Daniel Husen, Søren Schaarup, Marc Kraft, Christian Pind - Thomas Ryttov, Svande Bernstein, Dimitri de Martignac, Martin Buch-Frederiksen - Bjørn Holm, Jonas Rohrberg. Indskiftede reserver: Christoffer Thaysen, Nicklas Eggert, Patrick Petersen og Henrik Pedersen.

 
Fredag 24. marts 2006
Sæsonpremiere i fare for aflysning
Aflysninger truer nu i alvorlig grad premieren i forårets kvalifikationsrække. De fleste baner døjer fortsat med frost i de øverste lag, og i følge manager Flemming Pedersen er det mere end tvivlsomt om premieren i Allerød den 1. april kan afvikles. Han er ligeledes skeptisk med henblik på den første hjemmekamp, der skulle have været mod AB søndag den 9. april. Helsingør Stadion er fortsat dækket af sne og frost.
 
 
Mandag 20. marts 2006
Flot sejr over Lyngbys talenter
Helsingør sikrede sig her til aften en flot sejr i træningskampen mod kval-række kollegaerne fra Lyngby Boldklub. Københavnerne er ellers udnævnt til storfavoritter i forårets oprykningskampe, men efter en flot indsats og en sidste sekunds scoring, løb helsingoranerne med sejren. Kampen blev spillet på kunststofbanen i Lyngby, og begge mandskaber stillede med en del ændringer i forhold til de forventede idealopstillinger.
 
Lyngby Boldklub (II) - Helsingør Elite 3000
1-2 (1-1).
22.: 1-0 Patrick Payberg
30.: 1-1 Jonas Rohrberg
90.: 1-2 Patrick Petersen
 
Helsingør: Michael Skjold - Nicklas Eggert, Søren Schaarup, Marc Kraft, Christian Pind - Daniel Husen, Svande Bernstein, Dimitri de Martignac, Thomas Ryttov - Bjørn Holm, Jonas Rohrberg. Indskiftede reserver: Patrick Petersen, Sebastian Hviid og Jacob Jensen.
 
 
Søndag 19. marts 2006
Skidt præstation mod Sundby
Helsingør tabte lørdag 0-1 til Sundby Boldklub på en mildt sagt skandaløs dårlig grusbane i Helsingør. De findes imidlertid ikke bedre i byen, og manager Flemming Pedersen har derfor taget konsekvensen, og flyttet den kommende træningskamp mod Lyngby til kunststofbanen i Lyngby. Kampen er samtidig flyttet til mandag.

Mod Sundby manglede Helsingør 3-4 stamspillere, men indsatsen var alligevel under middel. Et par store afbrændere i anden halvleg kunne have ændret resultatet, men fjerner ikke helhedsindtrykket af en præstation, der var den hidtil dårligste i årets testkampe. Især gennembrudsspillet led under fraværet af kantspillerne Daniel Husen og Martin Buch-Frederiksen.
 
Helsingør Elite 3000 - Sundby Boldklub
0-1 (0-1).
14.: 0-1 NN
 
Helsingør: Michael Skjold - Jacob Jensen, Anders Sørensen, Marc Kraft, Christian Pind - Svande Bernstein, Henrik Pedersen, Dimitri de Martignac, Thomas Ryttov - Bjørn Holm, Jonas Rohrberg. Indskiftede reserver: Patrick Petersen og Mikkel Nielsen. 

 
Lørdag 11. marts 2006
Christian Pind kommet fra Hørsholm
Helsingør fortsatte i dag de lovende takter, da træningskampen mod Herlev IF's Danmarksseriehold endte 2-2. Spillet var bedre end i sidste uges opgør mod Vanløse, men Herlev mødte med et meget stærkt mandskab, der har gjort rent bord i de hidtidige testkampe. Helsingør stillede op med et nyt ansigt, i skikkelse af den nyoprykkede Christian Pind fra Hørsholm UI, på venstre back pladsen.
 
Helsingør Elite 3000 - Herlev IF
2-2 (1-1).
15.: 1-0 Svande Bernstein
30.: 1-1 NN
60.: 2-1 Jonas Rohrberg
70.: 2-2 NN
  
Helsingør: Henrik Bebe - Daniel Husen, Søren Schaarup, Anders Sørensen, Christian Pind - Thomas Ryttov, Svande Bernstein, Dimitri de Martignac, Martin Buch-Frederiksen - Bjørn Holm - Jonas Rohrberg. Indskiftede reserver: Marc Kraft & Jacob Jensen.

 
Søndag 5. marts 2006
Holdindsats bag sejr over Vanløse
Med en 2-1 sejr over Danmarksseriens oprykningskandidater fra Vanløse, kronede Helsingør lørdag en fortræffelig holdindsats med succes. Jonas Rohrberg var igen særdeles stærk oppe foran, og sørgede for begge mål. Vanløse var klart det bedste hold, som Helsingør endnu har mødt. Men sidste uges træningslejr havde båret frugt, og der blev ydet en stor fælles indsats med konstruktiv kommunikation fra første fløjt. Helsingør måtte stille op uden de skadede Dimitri de Martignac, Bjørn Holm og Patrik Norell.

Helsingør Elite 3000 - Vanløse IF
2-1 (1-0).
25.: 1-0 Jonas Rohrberg
60.: 1-1 NN
74.: 2-1 Jonas Rohrberg
 
Helsingør: Henrik Bebe - Daniel Husen, Anders Sørensen, Søren Schaarup, Marc Kraft, Christian Poulsen - Thomas Ryttov, Svande Bernstein, Christoffer Thaysen, Martin Buch-Frederiksen - Jonas Rohrberg. Indskiftede reserver: Nicklas Eggert, Mikkel Nielsen, Jacob Jensen.

 
Fredag 3. marts 2006
Elite 3000 henter Martin Buch-Frederiksen hjem
Helsingørs kval-række hold er i ugens løb blevet forstærket med den 22-årige offensive venstrekant-spiller Martin Buch-Frederiksen. Martin kommer fra Lyngby Boldklub, hvor han har spillet siden foråret 2004. Nogle vil måske huske Martin fra hans ungdomstid i HIF, hvor han spillede indtil han var 16 år. Herefter tog han til Helsingborg IF, inden Lyngby altså hentede ham tilbage til Danmark. Manager Flemming Pedersen ser Martin som en meget spændende spiller, der kan give bredde og gennembrudskraft på venstrekanten.  
 

 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.