HIF sejrede i bundkampen

Fire mål af Arton Deliu sikrede HIF en vital 5-3 sejr i bunddysten mod SC Egedal
 
Af Claus Birch
  
Med 12 mål i sæsonens første 10 kampe, er det ikke på HIFs topscorerliste der har været trængsel i dette efterår. Men den kendsgerning valgte de rødblusede at ændre på i lørdagens vitale bundkamp mod SC Egedal. 

Ikke færre end fem gange scorede HIF i opgøret mod lokalrivalerne og så mange mål skal man en helt år tilbage, for at finde magen til. Nok så bemærkelsesværdigt var det imidlertid, at den enlige angriber Arton Deliu scorede fire af målene. Det er ikke sket tidligere, siden HIF i sommeren 2005 indtrådte i overbygningen.

Allerede efter tre minutters spil var Deliu på pletten første gang og selvom gæsterne fik udlignet to gange, først direkte på frispark og derefter på et tvivlsomt dømt straffespark, så sørgede den målfarlige angriber for, at HIFerne kunne gå til pause med en 3-2 føring.

Første halvleg var en tæt og helt lige forestilling og det fortsatte efter pausen, hvor det meste af spillet foregik på midtbanen.

Godt tyve minutter før tid blev der imidlertid løsnet op i de to forsvar og begge hold fik gode chancer. For en gangs skyld var det HIF der var mest effektive. Mod slutningen pressede Egedal hårdt på for en reducering, men det lykkedes HIFerne at kæmpe 5-3 sejren i hus.

Det var kun anden gang i denne sæson at HIF kunne synge sejrssangen, men så sandelig en af de vigtige. Det betyder nemlig at HIF fortsat har kontakt til holdene på den rigtige siden af nedrykningsstregen.

Endnu et stort skridt mod redning kan tages på lørdag, når HIF spiler mod Ølstykke Boldklub, der blot har samlet 2 point mere end sundbyens drenge.
 




  

Kampfakta:
Helsingør IF - SC Egedal
5-3 (3-2). Tilskuere: 15
  3.: 1-0 Arton Deliu
12.: 1-1 Anders Paaske
17.: 2-1 Arton Deliu
34.: 2-2 Christoffer Støvring (straffe)
49.: 3-2 Arton Deliu
71.: 4-2 Kristian Larsen
74.: 5-2 Arton Deliu
79.: 5-3 Magnus Spaniel
  
Kamp: Serie 3, pulje 1
Dato: Lørdag d. 20. oktober 2012
Kickoff: 15:30
Stadion: Helsingør Idrætspark
Dommer: Torben Krog
Holdopstilling (4-5-1):
 
Træner:
Benno Larsen
Asi Yannick
Stefan Nielsen
Bong Kyon Cho
Søren Villadsen
Astriit Deliu
Nicklas Larsen
Toke Buckland
Mohammed Ali
Kristian Larsen
Peter Biemose
Arton Deliu
Reserver:
Andreas Andersen
Casper Nielsen
Armend Deliu
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.