Clean sheet i første hjemmekamp 

HIF holdt målet rent for første gang i over et år
 
Af Claus Birch
  
Anfører Bong Kyon Cho holdt sammen på forsvaret.Efter fem mål i eget net i sæsonpremieren i Annisse, var der store forbedringer at spore, da HIF onsdag aften tog imod Gladsaxe-Hero.

De rødblusede holdt således målet rent og det er en præstation som det hårdprøvede mandskab fortjener rosende omtale for. Det er faktisk ikke sket siden den 4. juni 2011. Desværre lykkedes det heller ikke Kristian Larsen og Co. at score, men det uafgjorte resultat sender trods alt HIF på pointtavlen for første gang i sæsonen.

Det var ellers ikke chancerne det skortede på og to gange havde HIF'erne faktisk bolden i Gladsaxe-nettet. Desværre for træner Benno Larsen blev der fløjtet for offside i begge tilfælde.

Trods det målløse opgør var det en ganske seværdig kamp, hvor også Gladsaxe-Hero havde deres andel af spillet og nogle store chancer.

- Man kan se klare forbedringer i det spillemæssige, i forhold til sidste sæson. Hvis man kan fortsætte denne fremgang, ser det lovende ud og så kommer holdet ikke til at rode rundt nede i den kedelige ende af tabellen, siger holdleder Michael Axelsen.
 

Kampfakta:
Helsingør IF - Gladsaxe-Hero BK
0-0 (0-0). Tilskuere: 15
  
Kamp: Serie 3, pulje 1
Dato: Onsdag d. 22. august 2012
Kickoff: 18:30
Stadion: Helsingør Idrætspark
Dommer: Christian Sloth Petersen
Holdopstilling (4-4-2):
 
Træner:
Benno Larsen
 Anders Michelsen
 Paul Dascalu
 Bong Kyon Cho
 Søren Villadsen
 Philip Læborg
 Niels Heinesen
 Toke Buckland
 Simon Schack Law
 Peter Biemose
 Kristian Larsen
 Astriit Deliu
Reserver:
Arton Deliu
Tarek Heliehel
Ahmad Namrou (ikke benyttet)
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.