HIF synker mod bunden

Afbud og udvisning var mere end HIF kunne overkomme i udekampen mod Værløse.
 
Af Claus Birch
  
Tue Rømer havde noget at se til i HIF-forsvaret. Foto: Claus BirchDer er ikke meget at have optimismen i for HIF i øjeblikket, så målet i første omgang vel må være, at undgå sidstepladsen. Den indehaves i øjeblikket af Kongevængets Boldklub fra Hillerød, der har tabt samtlige syv kampe. Fortsætter HIF som hidtil, skulle der dog ikke være noget til hinder for, at klubben kan indtage denne placering ved sæsonafslutningen.
 
Til opgøret i Værløse var der indløbet afbud fra midterforsvareren Bong Kyon Cho og HIF valgte derfor at spille med kun 3 mand bagude, da man ikke lige havde en oplagt afløser. Det gik ikke helt som håbet, da Værløse i den første halve time fik alt for meget spil på fløjene.
 
Herefter valgte HIF at vende tilbage til den velkendte 4-4-2 og det skabte lidt ro på holdet. Spillet blev flyttet op på hjemmeholdets banehalvdel og kort efter at Kevin Fejer havde brændt et straffespark for Værløse, fik Christian Larsen reduceret og bragt lidt spænding ind i kampen. Gæsterne tilspillede sig faktisk yderligere nogle store chancer, men skarpheden var ikke god denne lørdag.
 
I anden halvleg blev opgøret mere hårdt end velspillet og det udløste et direkte rødt kort til Ardian Deliu efter godt en times spil. Herefter havde HIF ikke meget at byde ind med og det endte med nogle store chancer og en sikker 4-2 sejr til Værløse.
 
 


 

 



 
 

Kampfakta:
Værløse Boldklub - Helsingør IF
4-2 (2-1). Tilskuere: 25
  2.: 1-0 Kenn Fejer
14.: 2-0 Marcus Martin
35.: 2-1 Christian Larsen
63.: 3-1 Kenn Fejer
76.: 3-2 Arton Deliu (straffespark)
87.: 4-2 Serder Kozugamcü
  
Kamp: Serie 3, pulje 2
Dato: Lørdag d. 1. oktober 2011
Kickoff: 15:00
Stadion: Værløse Stadion
Dommer: Sune Leth Andersen
Holdopstilling (3-5-2):
 
Træner:
Anthony Fritzdorf
 Daniel Ruberg
 Ardian Deliu Udvisning (minuttal)62
 Tue Rømer
Andreas Andersen
 Dennis Hansen 
 Morten Bindslev
 Peter Hartelius
 Christian Larsen
 Mustafa Shaya
 Frederik Frick
 Arton Deliu 
Reserver:
Ardi Deliu
Jimmi Andersen
  
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.