Udsen satte tempoet i tennissejr

Elite 3000 besejrede sikkert B.1903 6-1 i årets første træningskamp, hvor den færøske landstræner Lars Olsen havde lagt vejen forbi. 
 
Af Claus Birch
  
Daniel Udsen gjorde et fint indtryk i hans første kamp. Foto: Claus BirchElite 3000 fik en fin start på 2012, da holdet lørdag eftermiddag hentede en sikker 6-1 sejr over B.1903 på Lyngbyvejens kunstgræsbane. 

Et resultat der var lige så sikkert som cifrene antyder, også selv de sidste scoringer først faldt i slutminutterne.

Benny Galls tropper stillede op uden en håndfuld skadede og forhindrede spillere. Således var Michael Edvold Sørensen og Frederik Frick kun i tilskuernes roller, ligesom Nicholas Thomsen, Martin Junior Christensen og Peter Hartelius var fraværende. Det gav en smal bænk, hvor der var fundet plads til Tue Rømer og 1.års ynglingespilleren Alexander Olsen. 

Det gav dog ingen problemer på banen, hvor Anders Holst fra Helsinge startede på højre back, Daniel Udsen på den offensive midtbane, tilbagevendte Jonas Kallehauge på højrekant og Jonathan Nielsen i en angrebsduo med Danny Andersen. 

En spændende opstilling, der da også var mere end rigeligt til at besejre Danmarksserieklubben (uden en skadet Patrick Pedersen).

Noget overraskende var David Rasmussen på banen fra start, men det havde dog sin uheldige forklaring. Kampens dommer udeblev og så måtte den nytiltrådte assistenttræner i gang med fløjten. 

Den pensionerede midtbanegeneral tog første halvleg, hvorefter hjemmeholdet tog sig fint af hvervet efter pausen.

Anders Holst var i aktion som højre back. Foto: Claus BirchMest interesse samlede sig naturligt om den færøske landsholdsspiller Daniel Udsen, der endda havde sin landstræner Lars Olsen som spion på sidelinien. Det kan kun have efterladt plusser i bogen, for Udsen satte tempo og fremdrift i spillet, hver gang han fik bolden. 

Med en midtbane bestående af Morten Juul Hansen, Jonas Kallehauge, Peter Benjaminsen og netop Udsen, var det da også op ad bakke og modvind for hjemmeholdet.

Danny Andersen loppede bolden i nettet efter knap tyve minutter, hvorefter den tidligere Lyngby-spiller Emil Spork fik udlignet efter lidt forvirring i Elite 3000-forsvaret. 

Tingene blev dog sat på plads allerede før pausen, hvor Jonathan Nielsen scorede på en friløber, inden Daniel Udsen spillede Jonas Kallehauge fri til en indersidescoring.

I anden halvleg havde gæsterne fine muligheder for at øge og det blev passende Daniel Udsen der scorede det fjerde, da han blev sendt afsted i venstre side. I slutminutterne stak Elite 3000 to gange dybt i hjemmeholdets centrale forsvar, hvor en skarp Jonathan Nielsen og Anders Holst ikke svigtede.

Jonathan "Lålå" Nielsen vendte tilbage som dobbelt målscorer. Foto: Claus BirchEn fin indsats af Elite 3000, der da også havde en tilfreds træner i Benny Gall:
- Om vi scorede 2, 4 eller 6 mål var sådan set ikke så afgørende. Vi skulle have nogle meter i benene og det fik vi. Vi er stadigvæk tidligt i opstarten og der er masser af tid til at få detaljerne på plads. Selvfølgelig er der nogle ting, der skal arbejdes med, men det var da godt at se, at 3'erne vel kun havde en enkelt chance mere, end den de scorede på, lød det fra Gall.

Næste opgave bliver opgøret mod Fredensborg den kommende weekend, hvor der nu bliver lejlighed til et gensyn med endnu en ex-Elite 3000 spiller hos "De Grønne". Således er Ronni Andersen startede op hos Danmarksserieklubben, der nu tæller over en håndfuld tidligere Helsingør-spillere.
 

 

Kampfakta:
B.1903 (DS) - Elite 3000 Helsingør
1-6 (1-3). Tilskuere: 20
18.: 0-1 Danny Andersen
29.: 1-1 Emil Spork
38.: 1-2 Jonathan Nielsen
41.: 1-3 Jonas Kallehauge
68.: 1-4 Daniel Udsen
89.: 1-5 Jonathan Nielsen
90.: 1-6 Anders Holst
  
Kamp: Træningskamp
Dato: Lørdag d. 28. januar 2012
Kickoff: 14:00
Stadion: Lyngbyvejen

 
Træner: Benny Gall
1.  Mads Hamberg
22.  Anders Holst
5.  Jeppe Christiansen Anfører  
6.  Paw Bendixen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46 Udskiftning / Indskiftning (minuttal)60
21.  Kasper Enghardt
 15.  Jonas Kallehauge Udskiftning / Indskiftning (minuttal)60
 10.  Morten Juul Hansen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46
 8.  Peter Benjaminsen
7.  Daniel Udsen
 20.  Danny Andersen
 11.  Jonathan Nielsen
Reserver:
12.  Daniel Ruberg
14.  Tue Rømer Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46
17.  Alexander Olsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46
.   
.  
.  
 

 
Træner: Bent Christensen
.   
.   
.   
.   
 .   
 .   
 .   
 .   
.   
 .   
.   
Reserver:
.   
.   
.   
.   
.   
.  
.  

 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.