Elite 3000 sejr uden glans

Det ultimative bundhold fra BGA strittede godt imod.
 
Af Claus Birch
  
Morten Juul Hansen headede Elite 3000 foran tidligt i kampen. Foto: Claus Birch.T
akket være en barmhjertig efterårssol, der sendte nogle af sine sidste varmende stråler ned over Glostrup Stadion, fik det fåtallige publikum trods alt noget at varme sig ved. 

På banen var der nemlig ikke meget stråleglas over de to mandskaber, hvor Elite 3000 var mindst dårlige og derfor fortjente de tre point.

Fusionsklubben Glostrup-Albertslund har haft noget nær den værst mulige efterårssæson, med kun ét point i 13 kampe. 

Senest har træner Philip Frikke-Schmidt så meddelt, at han stopper i klubben, når næste uges opgør mod Egedal er afviklet. 

Disse konditioner var dog svære at få øje på hos de bolchestribede, der kæmpede forbilledligt for et hæderligt resutat. 

Mads Hamberg får klaret akrobatisk i denne situation. Foto: Claus Birch.Ganske ofte slog evnerne ikke til hos de unge spillere, men indsatsen kunne der ikke sættes en finger på.

Det kunne der tilgengæld i Helsingør-lejren. Vurderet spiller for spiller, burde gæsterne befinde sig mindst en række over hjemmeholdet. Det så man dog kun i glimt og det irriterede da også træner Benny Gall.

- Nu er vi naturligvis glade for en sejr, ingen tvivl om det. Men kampen blev unødig spændende, fordi vi ikke gjorde ret meget af det, vi havde aftalt inden kampen. 
 
- De forsvarede sig kompakt og så skulle vi have skabt bredden. Det lykkedes kun i glimt og de gange vi satte spillet rigtigt op, så man også forskellen på holdene.
 
Morten Juul Hansen headede et hjørnespark i nettet tidligt i kampen, men herefter kneb det med at få udfordret Yusuf Butt i BGA-målet. 

Den tidligere Birkerød-keeper var årvågen da Danny Andersen, Patrick Pedersen og Mads Falck forsøgte sig, men Helsingør gjorde det også svært for sig selv, ved ikke at få løbet nok i dybden.

Paw Bendixen kom ind og fik sat sit sædvanlige aftryk på modstanderne. Foto: Claus Birch.Hvor let det kunne gøres, demonstrerede Danny Andersen imidlertid efter pausen. Indenfor ét minut spurtede han to gange fra centralforsvareren Thomas Gunnarsson og udplacerede sikkert hjemmeholdets keeper. 

Da burde opgøret naturligvis være afgjort, men det hele gik op i leg på lyseblå stue.

- Da vi kommer foran 3-0, ryger vi ned i et gear, hvor vi ikke skal være. Vi prøver at spille smart og hele tiden lave en afgørende aflevering. Her er vi ikke gode nok til at holde fast og bare gøre tingene færdig. 

- Man kan godt være tilfreds med 3-0, selvom der næsten er en halvleg tilbage, mente Benny Gall.

Den lettede fod på speederen var præcis hvad BGA skulle bruge og på to fine scoringer af Jetmir Aslani kom holdet tilbage i opgøret. 

Rigtig spændende blev det nu ikke. Elite 3000 strammede tøjlerne til sidst og kunne fortjent sætte punktum ved indhoppede Frederik Frick, hvis mål næsten var en kopi af Andersens to fuldtræffere.
 

 

Kampfakta:
BGA - Elite 3000 Helsingør
2-4 (0-1). Tilskuere: 189
  9.: 0-1 Morten Juul Hansen
46.: 0-2 Danny Andersen
47.: 0-3 Danny Andersen
57.: 1-3 Jetmir Aslani
68.: 2-3 Jetmir Aslani
87.: 2-4 Frederik Frick
   
Kamp: 2. Division Øst
Dato: Lørdag d. 5. november 2011
Kickoff: 13:00
Stadion: Glostrup Stadion
Dommer: Hans-Henrik Høite Hansen

 
Træner: Benny Gall
1.  Mads Hamberg
11.  Dennis Borup
5.  Jeppe Christiansen Anfører  
21.  Kasper Enghardt
3.  Michael Edvold Sørensen 
 10.  Morten Juul Hansen
 4.  David Rasmussen 
 8.  Peter Benjaminsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)54
22.  Mads Falck Udskiftning / Indskiftning (minuttal)80
 20.  Danny Andersen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)72
 15.  Patrick Pedersen
Reserver:
6.  Paw Bendixen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)54
7.  Stelian Trasborg Udskiftning / Indskiftning (minuttal)80
12.  Daniel Ruberg (Reservemålmand)
17.  Peter Hartelius
19.  Frederik Frick Udskiftning / Indskiftning (minuttal)72
.   
.    
 

 
Træner: Philip Frikke-Schmidt
1.  Yusuf Butt
9.  Tresor Alembene
4.  Mickey F. Nielsen
3.  Thomas Gunnarsson
 13.  Lasse Juul Jensen
 5.  Jetmir Aslani Advarsel (minuttal)66
 10.  Steven Green Anfører  
 8.  Jakob Vesterberg Udskiftning / Indskiftning (minuttal)68
7.  Bilal El-Ouaz
 2.  Andreas Ludvigsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)70
11.  Jamal Bhuyan Udskiftning / Indskiftning (minuttal)57
Reserver:
6.  Benjamin Kabongo Udskiftning / Indskiftning (minuttal)57
12.  Magnus Corfixen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)68
14.  Thomas Bak Meldgaard Udskiftning / Indskiftning (minuttal)70
17.  Torben Holmbeck (Reservemålmand)
.  
.  
   
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.