Kattens leg med musen
Elite 3000 kæmpede så længe
kræfterne holdt, men måtte helt fortjent se sig klart besejret af Brøndby
med 4-0, der holdt legestue i den sidste halve time.
Af Claus Birch
Der
var ikke så meget at komme efter, da Elite 3000 onsdag aften måtte lade
livet i DBU Pokalen. Et Brøndby-mandskab ved fuld styrke tog livet af de
lyseblå med en professionel indsats, hvor en pokaloverraskelse aldrig var
inden for rækkevidde.
Det skulle da lige være i de første
minutter, hvor hjemmeholdet chokstartede med et mål af Casper Sørensen efter
blot 20 sekunders spil. Jublen blev dog kort, da scoringen blev annulleret for
offside og sidenhen var det kun gæsterne der havde grund til at juble.
Måske tabte de lyseblå hovedet en smule efter scoringen, for der blev
angrebet med alle mand. Det er ikke smart når modstanderne råder over en
type som Dennis Rommedahl, der blev sendt afsted på en kontra og fandt
landsholdskollegaen Michael Krohn-Dehli helt fri foran mål.
Da var der spillet blot tre minutter og den
følgende periode måtte Elite 3000 love for en velspillende Mads Hamberg
mellem stængerne.
Gæsterne
fik dog ikke øget på deres mange chancer og i stedet kom Elite 3000 mere med
i kampen. Med en boldfast midtbane og en god portion optimisme fikman skabt
flere chancer, hvoraf den største tilfaldt Peter Benjaminsen.
Også Casper Sørensen og Mads Falck havde
tilløb til noget godt og men en god portion lyseblå blod i årene, kunne man
i pausen godt bilde sig selv ind, at der var en minimal chance for det
umulige.
Den punkterede Brøndby imidlertid tidligt i anden halvleg, igen efter oplæg
fra Dennis Rommedahl. Den hjemvendte landsholdsspiller spillede i det hele
taget en glimrende kamp og gjorde livet surt for Elite 3000's venstre back
Michael Edvold Sørensen:
- At spille overfor Rommedahl var en noget speciel
oplevelse og jeg følte mig godt rundtosset i starten. Hvis jeg gik frem mod
ham, spillede i bag mig og hvis jeg trak mig lidt, så løb han fra mig så
let som ingenting. Men man skal jo lige huske på, at han forsøger at
kvalificere Danmark til EM, mens jeg prøver at holde Helsingør i 2. division,
lød det fra Edvold, hvis FCK-fortid iøvrigt sikrede ham en pibekoncert fra
Brøndby-langsiden, hver gang han havde
bolden.
Den
hurtige scoring tog i den grad luften ud af Elite 3000, hvor de fleste af
spillerne var tappet for kræfter efter en times spil. Derefter var det
kattens leg med musen, men de lyseblå slap nogenlunde uden sportslige
skrammer og et hæderligt 0-4 nederlag.
- Der er ikke
så meget at sige til resultatet, men jeg er lidt ked af deres første to mål.
Dem kommer de simpelthen for let til. Når det er sagt, så synes jeg vi
gjorde en god figur, så længe vi havde kræfterne. Vi turde tage kampen op
med dem og bød dem op til dans så længe vi magtede det. Da de kommer på
0-3 bliver vi meget trætte og det er den store forskel på den fysiske form
mellem de to hold. Så de sidste 20 minutter er der jo megaforskel på de to
hold, lød det fra Benny Gall, der samtidig varslede ændringer til lørdag.
ikke fordi han var utilfreds med spillernes indsats, men simpelthen fordi han
frygtede, at flere vill være for trætte til at starte mod SC Egedal.
En af
de der udgik med lungerne hængende ud af halsen var midtbaneoprydderen Paw
Bendixen, der imidlertid havde fået sig en oplevelse for livet.
-
Det var simpelthen bare fedt. Jeg havde mange dueller med Krohn-Dehli og gik
til ham, som jeg plejer at gøre. Det
var han nu ikke helt tilfreds med. Jeg ved ikke om han havde forestillet sig,
at han kunne spare benene til weekenden. Den største forskel var naturligvis
tempoet og så var de alle sammen lige et par centimeter større over
skuldrene, sagde han om mødet med favoritklubben.
|
Kampfakta:
Elite 3000 Helsingør - Brøndby IF (Superliga)
0-4 (0-1). Tilskuere:
1.796
3.: 0-1 Michael Krohn-Dehli
49.: 0-2 Brent McGrath
75.: 0-3 Brent McGrath
78.: 0-4 Michael Krohn-Dehli
|
| Kamp:
DBU Pokalen 3. runde |
| Dato:
Onsdag
d. 21. september 2011 |
| Kickoff:
18:00 |
| Stadion:
Helsingør Stadion |
| Dommer:
Kenn Hansen |
|
|

Træner:
Benny Gall
|
| 1. |
Mads
Hamberg |
| 16.
|
Martin Junior Christensen
|
| 5.
|
Jeppe Christiansen
|
| 10. |
Morten
Juul Hansen |
| 3. |
Michael
Edvold Sørensen |
| 6. |
Paw
Bendixen 72 |
| 8.
|
Peter Benjaminsen
|
| 22. |
Mads
Falck 76 |
| 4. |
David
Rasmussen 53 |
| 20. |
Danny
Andersen 73 |
| 9. |
Casper
Sørensen |
| Reserver: |
| 2. |
Nicholas
Thomsen |
| 11. |
Dennis
Borup 53 |
| 12. |
Daniel
Ruberg (Reservemålmand) |
| 15. |
Patrick
Pedersen |
| 17. |
Peter
Hartelius 72
|
| 19. |
Frederik
Frick 76 |
| 21. |
Kasper
Enghardt |

Træner: Henrik Jensen |
| 1. |
Michael
Tørnes |
| 8.
|
Mikael Nilsson 79
|
| 7.
|
Clarence Goodson
|
| 19. |
Daniel
Stenderup
|
| 5. |
Jan
Frederiksen |
| 11. |
Dennis
Rommedahl
|
| 6.
|
Oluwafemi Ajilore 60
|
| 15. |
Mikkel
Thygesen
|
| 23. |
Michael
Krohn- Dehli |
| 10. |
Martin
Bernburg 60 |
| 32. |
Brent
McGrath |
| Reserver: |
| 2. |
Anders
Randrup |
| 17. |
Jens
Larsen 79 |
| 21. |
Thomas
Rasmussen |
| 27. |
Jan
Kristiansen 60 |
| 33. |
Dario
Dumic |
| 38. |
Osama
Akharraz 60 |
| 40. |
Michael
Falkesgaard (Reservemålmand) |
|