Forbandelse brudt: Sejr og rent bur

Mads Falck scorede et pragtmål da Elite 3000 omsider fik en hjemmesejr og holdt målet rent. Dermed kunne de lyseblå igen smile, trods det grå og våde efterårsvejr.....
 
Af Claus Birch
  
Michael Edvold og hans forsvarskollegaer leverede en koncentreret indsats mod Nordvest. Foto: Claus Birch.Trods det grå efterårsvejr og regnbygernes komme og gå'en, var der smil over hele linien, da dommer Paul Knudsen efter fem nervepirrende minutters tillægstid, kunne fløjte af på Helsingør Stadion.

På en trist og farveløs søndag, efter en halvkedelig kamp uden de store højdepunkter, vendte mundvigene således omsider opad i sundbyen. 
 
Et paradoks som træner Benny Gall var helt på det rene med. 

- Nogle gange er fodbold sort eller hvidt. Sidste søndag spillede vi et brag af en kamp, tabte 3-4 og folk gik triste hjem. I dag var det hele måske ikke lige kønt, men vi vinder 1-0 og folk går glade hjem, lød det fra træneren, der selv måtte overvære opgøret fra tribunen, efter sin bortvisning i sidste weekend.

Han havde Paw Bendixen tilbage på holdet i den defensive midtbanerolle og i det hele taget var det et Helsingørhold, der tænkte mere bagud end fremad. 

Mads Falck leverede et glimt af magi, da han afdriblede hele Nordvest-forsvaret og scorede sejrsmålet. Foto: Claus Birch Efter tre hjemmebanenederlag i træk og tolv mål i eget net, kunne man ikke fortænke de lyseblå i at levere en meget kontrolleret indsats. Det var uhyre småt med højdepunkter i kampen, hvor Danny Andersen havde de første tilløb til målchancer. 

Matchvinder blev dog midtbanespilleren Mads Falck, der leverede et glimt af magi få minutter inden pausen. Den tidligere BSV-spiller tog et træk ind i feltet og lykkedes med at drible sig fri af tre forsvarsspillere, inden han med overblik lagde bolden i nettet ved fjerneste stolpe. 
  
Opgørets ubestridte højdepunkt, men desværre også noget at det eneste, man så til den teknisk stærke spiller. For ofte blev han den lille i duellen med de fysisk stærkere sjællændere og ikke overraskende blev han ofret, da assistenttræner Christian Lønstrup satsede endnu mere på fysikken i anden halvleg.

Her kom gæsterne noget mere med i spillet, men Nordvest-træner Thomas Maale erkendte, at hans hold ikke havde været farlige nok.
 
- Jeg synes vi får vist noget aggresivitet i anden halvleg, hvor vi kommer noget bedre med. Ikke fordi vi ændrer noget taktisk i pausen, det var indstillingen oppe i hovederne, den var gal med. Men kampen understregede meget godt vores problem lige nu. Vi har ingen der kan lave mål, lød det fra Maale, der måtte undvære en skadesramt Toke Morsing.

... så må der jubles. Foto: Claus BirchDet var dog tæt på at Holbæk-holdet havde snuppet det ene point, da Ferdinand Bangsgaard drønede bolden på overliggeren et kvarter før tid. Det havde nu ikke været helt fortjent, overfor et hjemmehold der omsider kunne synge sejrssangen efter en hårdt kæmpet anden halvleg.
 
- De får lidt for meget spil i anden halvleg, men det er jo nærmest klassisk, når de tre points næsten er indenfor rækkevidde. Så spiller man ikke helt så frigjort, som man gerne ville have gjort. Måske satsede vi lidt for meget på at score til 2-0, i stedet for at holde en bedre balance. Bortset fra deres skud på overliggeren var jeg dog nogenlunde rolig, for vi havde næsten konstant fem mand bag bolden og de blev aldrig rigtig farlige, sagde Benny Gall.
 
Han kan nu begynder at kigge fremad til onsdagens pokalkamp mod Brøndby og nu må spillerne også begynde at snakke om opgøret mod de blå/gule.
- Jeg havde fortalt spillerne, at opgøret mod Nordvest var langt vigtigere. Og hvis jeg opdagede, at nogle havde mere fokus på Brøndby-kampen, så kom de slet ikke til at spille onsdag, lød det håndfast fra Elite 3000-træneren.
 
- Der venter os en sjov kamp, hvor vi kan spille uden det store pres. Det glæder vi os til, men igen må jeg fastslå, at kampen på lørdag mod Egedal er vigtigere for os.
 

Kampfakta:
Elite 3000 Helsingør - Nordvest FC
1-0 (1-0). Tilskuere: 395
43.: 1-0 Mads Falck
  
Kamp: 2. Division Øst
Dato: Søndag d. 18. september 2011
Kickoff: 13:00
Stadion: Helsingør  Stadion
Dommer: Paul Knudsen

 
Træner: Benny Gall
1.  Mads Hamberg
16.  Martin Junior Christensen
5.  Jeppe Christiansen Anfører  
10.  Morten Juul Hansen
3.  Michael Edvold Sørensen 
 6.  Paw Bendixen Advarsel (minuttal)73 Udskiftning / Indskiftning (minuttal)81 
 8.  Peter Benjaminsen Advarsel (minuttal)47
 22.  Mads Falck Udskiftning / Indskiftning (minuttal)70
4.  David Rasmussen 
 20.  Danny Andersen Advarsel (minuttal)90+5
 9.  Casper Sørensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)88 
Reserver:
2.  Nicholas Thomsen
11.  Dennis Borup Udskiftning / Indskiftning (minuttal)81 
12.  Daniel Ruberg (Reservemålmand)
15.  Patrick Pedersen 
17.  Peter Hartelius Udskiftning / Indskiftning (minuttal)70    
19.  Frederik Frick Udskiftning / Indskiftning (minuttal)88
21.  Kasper Enghardt
 

 
Træner: Thomas Maale
1.  Nicklas Dannevang
7.  Rasmus Lundberg  
6.  Andreas Holm
19.  Mads Bøjesen Anfører
 23.  Nicolai Iversen Advarsel (minuttal)75
 18.  Rasmus Tangvig
 88.  Mads Lundsteen Advarsel (minuttal)57 Udskiftning / Indskiftning (minuttal)83 
 17.  Ferdinand Bangsgaard
9.  Fazil Keskin Advarsel (minuttal)50
 22.  Kaan Metin
25.  Martin Koch Advarsel (minuttal)53 Udskiftning / Indskiftning (minuttal)58
Reserver:
3.  Alexander Dige Udskiftning / Indskiftning (minuttal)83 
14.  Niklas Jørgensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)58
16.  Kristian Larsen (Reservemålmand)
20.  Emil Hülz
.  
.  
.  
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.