1..2..3 og 4.. Åh nej, ikke nu igen
Elite 3000 lukkede igen fire mål i eget net og tabte helt
misvisende til HIK. Gæsternes træner undskyldte sejren over et
Helsingør-hold, der ellers havde leveret noget af sæsonens bedste
angrebsspil.
Af Claus Birch
- Jeg synes Helsingør spillede en fin kamp og i første halvleg er vi helt væk. Deres forreste folk kører os rundt og vi kæmper med vores organisation. Men vi havde det held vi skulle bruge og det var da maksimalt udbytte, konstaterede HIKs træner Dennis Foss efter den hæsblæsende forestilling i Helsingør.
Det tidligere Lyngby-ikon var da også mand for at stikke Elite 3000-træner Benny Gall næven efter kampen og sige undskyld for sejren, der kom i hus få sekunder før tillægstiden var udløbet. På det tidspunkt havde hjemmeholdet momentum i kampen og gæsterne halsede rundt i undertalsspil efter udvisningen af anfører Lasse Jensen.
Endnu engang gik det imidlertid galt i Elite 3000's forsvar, der lod den notorisk farlige Nick Christensen løbe mod mål og kun kunne se til med vantro, da han loppede bolden i nettet over den fremstormende Mads Hamberg. Hvordan
Elite 3000-træner Benny Gall modtog den kolddusch lader sig næppe beskrive, for træneren var allerede på det tidspunkt blevet bortvist fra bænken efter højlydte frustrationer.
Tilgengæld kunne ingen være i tvivl om, hvad træneren mente efter opgøret, hvor døren til
Elite 3000's omklædningsrum forblev lukket i godt en halv time. Selvom bølgerne gik højt, blev vasketøjet dog ikke hængt til offentlig skue, da Gall omsider tog imod pressen.
- Vi har haft en god samtale, hvor vi fik vendt hver en sten. Det er klart, at det ikke er tilfredsstillende, at vi nu har lukket 12 mål ind i 3 hjemmekampe, men hvad det blev sagt, forbliver bag de fire vægge. Der kom nogle sandheder på bordet, men I får mig ikke til at hænge nogle spillere ud her, lød det fra Benny Gall.
Bortset fra den stribe af personlige fejl, der igen kostede
Elite 3000 tre point, havde nordsjællænderne dog alt mulig grund til, at være tilfreds med opgøret. Front-duo’en med Casper Sørensen og Danny Andersen ligner en uhyre spændende konstellation og de to gav igennem hele kampen gæsterne mange urolige øjeblikke. Sundbyen diskede op med underholdende og chanceskabende spil og holdt i lange perioder gæsterne fra fadet.
Indsatsen skal ikke mindst vurderes på baggrund af, at Elite 3000 måtte se
bort fra midtbanens sædvanlige skraldemand Paw Bendixen på grund af
karantæne. Hans plads var overtaget af en fremrykket Morten Juul Hansen, der
dog kun holdt i 9 minutter. Da headede "Gummi" ind i baghovedet på
HIKs Jacob Josephsen og begge spillere måtte til tælling.
Værst gik det ud over Morten Juul Hansen, der måtte hjælpes fra banen med
blodet løbende ned over ansigtet. Han måtte erstattes af Peter Hartelius,
men det lagde ingen dæmper på de lyseblås angrebslyst.
Der blev produceret chancer på samlebånd og især Danny Andersen havde et
par rigtig gode muligheder. Det lykkedes dog ikke den hurtige 20'er at få
bolden i nettet før i halvlegens overtid, da han fra nært hold kunne skubbe
bolden over stregen. På det tidspunkt havde gæsterne bragt sig i front, da
de kynisk udnyttede en upræcis aflevering i hjemmeholdets forsvar.
Uafgjort
ved pausen var dog absolut til at leve med, men kort ind i anden halvleg kom
HIK igen foran, efter et fladt indlæg i boksen. Det tog dog ikke Elite 3000
længe før der var udlignet. Danny Andersen stak afsted fra sin oppasser og
serverede en sukkerbold til Casper Sørensen, der stensikkert sendte bolden i
nettet.
På det tidspunkt sad Elite 3000 helt og aldeles på opgøret, så det var
noget af en dukkert da HIK igen kom foran. Farlige Kim Christensen fik alt for
meget plads i det lille felt og sendte halvt liggende et frispark i nettet.
Målet tog dog ikke modet fra Elite 3000, der nåede at ramme stolpen inden
Peter Benjaminsen blev hægtet i feltet. Straffesparket tog han sig selv af og
udlignede stensikkert.
Da HIKs anfører Lasse Jensen kort efter blev udvist, lignede det en ren
overlevelseskamp for gæsterne. Den klarede de fremragende og mere til. Dybt
inde i overtiden fik Nick Christensen den plads han ikke skulle have og så
var det hjerteskærende nederlag en kendsgerning.
- Jeg synes, det var en fremragende kamp og spillerne kan ikke roses nok. De gjorde et kæmpe stykke arbejde og det var det bedste, vi har spillet længe. Men fodbold er et ubamhjertigt spil og i sidste ende får vi, som vi har fortjent, konstaterede Benny Gall.
Forskellen på de to hold var da også først og fremmest helsingoranernes vakkelvorne defensiv, sat overfor et HIK-hold med en sjælden set offensiv power i duoen Kim og Nick Christensen.
- De to laver nogle ting, som man ikke ser hver dag i 2. division. Uanset hvor skidt vi spiller, så må modstanderne altid forholde sig til dem og vi er aldrig helt væk i en kamp, sluttede Dennis Foss næsten undskyldende.
|
Kampfakta:
Elite 3000 Helsingør - HIK
3-4 (1-1). Tilskuere: 476
45.: 0-1 Martin Lund
45+3.: 1-1 Danny Andersen
51.: 1-2 Martin Lund
54.: 2-2 Casper Sørensen
58.: 2-3 Kim Christensen
78.: 3-3 Peter Benjaminsen (straffe)
90+3: 3-4 Nick Christensen
|
| Kamp:
2. Division Øst |
| Dato:
Søndag
d. 11. september 2011 |
| Kickoff:
13:00 |
| Stadion:
Helsingør Stadion |
| Dommer:
Martin Olsgaard |
|
|

Træner:
Benny Gall
87 |
| 1. |
Mads
Hamberg |
| 16.
|
Martin Junior Christensen
|
| 5.
|
Jeppe Christiansen
90+1
|
| 2. |
Nicholas
Thomsen |
| 3. |
Michael
Edvold Sørensen 57 |
| 10. |
Morten
Juul Hansen 15 |
| 8.
|
Peter Benjaminsen
|
| 22. |
Mads
Falck 68 |
| 4. |
David
Rasmussen |
| 20. |
Danny
Andersen 42 |
| 9. |
Casper
Sørensen 89 |
| Reserver: |
| 11. |
Dennis
Borup |
| 12. |
Daniel
Ruberg (Reservemålmand) |
| 14. |
Tue
Rømer |
| 15. |
Patrick
Pedersen 68 |
| 17. |
Peter
Hartelius 15
|
| 21. |
Kasper
Enghardt 57 |
| . |
|

Træner: Hasse Kuhn |
| 1. |
Kasper
Vilfort |
| 5.
|
Lasse Jensen
81
|
| 4.
|
Michael Hjelmbjerg
Christensen
|
| 19. |
Frederik
Korch
|
| 7. |
Patrick
Payberg |
| 12. |
Martin
Lund 72
|
| 6.
|
Christoffer Olczyk 46
|
| 21. |
Jacob
Josephsen 62
|
| 11. |
Carsten
Fredgaard |
| 9. |
Nick
Christensen |
| 25. |
Kim
Christensen |
| Reserver: |
| 2. |
Tino
Valsø |
| 3. |
Alexander
Søderquist 72 |
| 16. |
Morten
Foged 46 |
| 20. |
Kevin
Schmidt |
| 22. |
Morten
Hansen (Reservemålmand) |
| . |
|
| . |
|
|