Fornem generalprøve mod AB
Elite 3000 tog igen fusen på akademikerne og vandt 2-1 i lørdagens
testkamp. Et lige opgør mod 1. divisionsklubben blev afgjort af Casper
Sørensen, Morten Juul Hansen og en bundsolid defensiv.
Af Claus Birch
AB
fik ikke revanche for efterårets nederlag i pokalturneringen, da de lørdag
mødte Elite 3000 i træningsturneringen i Tingbjerg Idrætspark. Tværtimod
leverede helsingoranerne igen en overraskelse og besejrede 1. divisionsklubben
2-1. Dermed fik Benny Galls tropper det bedst mulige oplæg til den
forestående turneringspremiere, hvor Fremad Amager venter i en stemningsfyldt
Sundby Idrætspark på søndag.
I forhold til onsdagens kamp mod Brønshøj,
stillede Elite 3000 op med kun få ændringer. Stelian Trasborg startede på
fløjen i stedet for Danny Andersen, Paw Bendixen erstattede Peter Hartelius
på den offensive midtbane og forrest var Casper Sørensen i kamp fra start.
Det skulle vise sig at være en god beslutning, for det varede ikke mange
minutter, før sidste års topscorer havde bragt de lyseblå foran. Et
frispark udenfor feltet blev sparket af David Rasmussen, men afrettet af en
AB'er, således at bolden pludselig endte foran "Janker" tæt under
mål. Den chance lod han naturligvis ikke gå fra sig og bragte sikkert - men
overraskende - Elite 3000 foran.
Herefter
var den ganske pænt besøgte kamp ganske jævnbyrdig, måske med en svag
overvægt i spillet til AB. Set med lokale øjne, var det dog en fornøjelse
at konstatere, at Elite 3000 igen formåede at spille lige op med en
modstander, der til daglig befinder sig et lag højere oppe i hierakiet.
Først og fremmest leverede Benny Galls tropper en solid defensiv og det
skulle undre meget, om ikke de fem bageste får genvalg når det for alvor
går løs i næste weekend.
Ingen af holdene skabte de helt store chancer, men alligevel nåede AB at få
udlignet lige inden pausen. For en gangs skyld svigtede kommunikationen mellem
Martin Junior og Jeppe Christiansen, således at Casper Henningsen kunne
smutte imellem ud udplacere Mads Hamberg.
I pausen kom Danny Andersen på banen i
stedet for Stelian Trasborg, som den første af lørdagens kun 4 udskiftninger
og fik således lige så lang tid, til at overbevise træneren om sin
kandidatur til en startellever.
Igen lykkedes det Elite 3000 at chokere akademikerne med en lynscoring. Et
hjørnespark til bageste stolpe blev mødt af Morten Juul Hansen og han
headede med vanlig sikkerhed i nettet til 2-1.
I
modsætning til onsdagsopgøret mod Brønshøj, lykkedes det denne gang Elite
3000 at holde konceptet hele vejen. En flot kadeau til de unge der kom ind i
defensiven, Kasper Enghardt og Nicholas Thomsen.
Anden halvleg havde også AB'erne som de toneangivende, men først mod
slutningen kom de til alvorlige chancer. Således var heldet med Elite 3000,
da en helt fri Casper Offenberg sparkede i sidenettet og leverede opgørets
absolut største afbrænder.
Efter sejren var Benny Gall naturligvis tilfreds med sine spilleres indsats.
Han betegnede det således som et ekstra selvtillidsboost at have besejret AB
og understregede igen, at han var glad for at man i sommerens træningskampe
havde valgt at måle sig mod bedre hold.
På Elite 3000 holdet sprang defensiven især i øjnene og det var glædeligt
at se, at nye Michael Edvold Sørensen igen var påpasseligheden selv i de
godt 70 minutter han holdt. Offensivt var der også gode takter fra Mads
Falck, der kom frem til flere gode muligheder i løbet af kampen.
På AB-holdet var der et gensyn til Jonathan Nielsen, der kom på banen efter
en times spil. Den tidligere Elite 3000-spiller blev dog holdt i et solidt
greb af sin gamle klubkammerater.
I lørdagens anden kamp spillede Brønshøj 3-3 mod FC Vestsjælland.
|
Kampfakta:
AB - Elite 3000 Helsingør
1-2 (1-1). Tilskuere: 150
5.: 0-1 Casper Sørensen
43.: 1-1 Casper Henningsen
48.: 1-2 Morten Juul Hansen
|
| Kamp:
Træningskamp |
| Dato:
Lørdag
d. 30. juli 2011 |
| Kickoff:
15:00 |
| Stadion:
Tingbjerg
Idrætspark |
|
|

Træner:
Benny Gall |
| 1. |
Mads
Hamberg |
| 16.
|
Martin Junior Christensen
|
| 5.
|
Jeppe Christiansen
|
| 10. |
Morten
Juul Hansen |
| 3. |
Michael
Edvold Sørensen 69 |
| 19. |
Frederik
Frick |
| 4.
|
David Rasmussen 63
|
| 7. |
Stelian
Trasborg 46 |
| 6. |
Paw
Bendixen |
| 22. |
Mads
Falck |
| 9. |
Casper
Sørensen 70 |
| Reserver: |
| 2. |
Nicholas
Thomsen 63 |
| 12. |
Daniel
Ruberg |
| 13. |
Jonas
Rohrberg 70 |
| 20. |
Danny
Andersen 46 |
| 21. |
Kasper
Enghardt 69 |
| . |
|
|