Sæson 2009/10



    
Jonathan Nielsen lagde pres på FBs målmand Thomas Nielsen.
 
Jonathan Nielsen rykker fra FB-forsvaret.
 
Dennis Borup på venstre flanke.
 
Kienn Jensen i akrobatisk stil.

Jonathan Nielsen når højest og scorer til 5-1.
 
Kienn Jensen var som sædvanlig flittig.
 
Thomas Nielsen redder Christian Maglebys forsøg.
 
Sådan! Michael Gorm Nielsen har scoret til 6-2.
 
Christian Magleby scorer til 7-2 i sit comeback.
 
Så må der jubles - Magleby og Dennis Borup. 

 

Elite 3000 Helsingør - FB


U19-holdets Jonathan Nielsen rykker fra FB-forsvaret. Han ydede igen en flot indsats som centerforward og blev belønnet med to flotte scoringer. Foto: Claus Birch.
 
Matchfacts
Danmarksserien, kreds 1
Søndag, d. 9. maj 2010, kl. 13:00
Elite 3000 Helsingør - FB 7-2 (5-1)
1-0 Jonathan Nielsen (2)
2-0 David Rasmussen (12)
3-0 Kienn Jensen (21)
4-0 Michael Gorm Nielsen (23)
4-1 Søren Gram Madsen (33)
5-1 Jonathan Nielsen (42)
5-2 Brian Skov Henriksen (65, straffe)
6-2 Michael Gorm Nielsen (89)
7-2 Christian Magleby (90+3)
  

  
Elite 3000 Helsingør
Træner: Benny Gall
1. Mads Hamberg
16. Martin Junior Christensen
5. Jeppe Christiansen Anfører  
14. Morten Juul Hansen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
17. Andreas Svinggaard
15. Kienn Jensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 69  
6. David Rasmussen
8. Jonas Kallehauge
11. Dennis Borup 
10. Michael Gorm Nielsen 
18. Jonathan Nielsen
Reserver:
2. Svande Bernstein Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
21. Christian Magleby Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 69  
20. Peter Hartelius
 
FB
Træner: Jimmy Brinksby
1. Thomas Nielsen
2. Mike Hansen
4. Kaspar Christiansen
5. Oliver Lund Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 36 
3. Søren Gram Madsen
7. Rasmus Lucht Advarsel (minuttal) 77
10. Peter Bærenholdt Anfører
9. Patrick Boiken Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 58
6. Newroz Dogan Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 16
8. Erling El-Labban
11. Brian Skov Henriksen
Reserver:
14. Lasse Glenstrup Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 16 
13. Nabi Dogan Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 36
12. Rickie Winkel Rasmussen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 58

7-2

Dato: Spillested:
9. maj 2010 Helsingør Stadion
Tilskuertal: Dommer:
229 Benjamin Willaume-Jantzen
 

 
Det var et Elite 3000 mandskab i overdådigt spillehumør der i dag tog i mod FB, i en kamp der ihvertfald for gæsternes vedkommende havde stor betydning i oprykningskampen. Det var dog svært at se, ligesom de lyseblå's efterhånden lange skadesliste tilsyneladende ikke havde den store indflydelse på indsatsen.
 
Træner Benny Gall havde valgte at starte i præcis samme opstilling som sidste weekend, og der skulle kun gå godt ét minut før det gav bonus. U19-holdets Jonathan Nielsen stak afsted og loppede elegant bolden i mål over FB's keeper Thomas Nielsen, der fik første varsel om en meget lang søndag i Helsingør.
 
Målmanden vogter til daglig buret på Frederiksberg-klubbens 3. hold, men var blevet hasteindkaldt da den sædvanlige målmand Jakob Snebjørn Kristensen meldte fra med sygdom. Thomas Nielsen var vel ikke helt uden skyld i nederlagets størrelse, men man må også sige at han i flere situationer blev svigtet fælt af sit forsvar.
 
Det hurtige mål blev startsignal til en Elite 3000-offensiv af de mere alvorlige. Kun tre minuter senere sendte Jonathan Nielsen et nyt lop på overliggeren, og i det hele taget var gæsternes forsvar totalt uden organisation. David Rasmussen øgede fra kanten af feltet, mens Kienn Jensen sled sig igennem og scorede til 3-0. Højrekantspilleren stod også fadder til 4-0 målet øjeblikket efter, sat ind af Michael Gorm Nielsen.
 
Da var der spillet bare 23 minutter, og 4-0 var faktisk klart i underkanten. Heldigvis for FB satte de lyseblå tempoet en anelse ned, og det lykkedes faktisk gæsterne at få reduceret på et energisk mål af venstrebacken Søren Gram Madsen.
 
Men det var og blev en stakket frist, for lige inden pausen kom Jonathan Nielsen på tavlen igen, da han nåede højt til vejrs og headede bolden i nettet. Fortjent stående bifald til Elite 3000's spillere da de gik i omklædningsrummet.
 
Anden halvleg blev en lidt mere rolig affære. En småskadet Morten Juul Hansen blev taget ud, hvilket gav comeback til Svande Bernstein, der senest var på førsteholdet sidste forår. Midt i halvlegen valgte man også at spare Kienn Jensen, og give et endnu mere overraskende comeback til Christian Magleby. Han var egentlig stoppet i efteråret, men sagde ja til at tage en tjans som bænkevarmer på det skadesramte Elite 3000-hold.
- Vi ønsker ikke at svække U19-holdet og reserverne mere end vi allerede har gjort. Det er vigtigt at de kommer så højt op i systemet som muligt, så vi i fremtiden har dem på højere niveau, sagde træner Benny Gall om beslutningen om at hente 32-årige Magleby tilbage på bænken.
 
Det skal dog siges at Magleby - der senest spillede i august - ikke faldt igennem. Tværtimod. Han gjorde det fremragende på den offensive midtbane, og havde flere meget kvalificerede afslutninger mod Thomas Nielsen i FB-målet.
 
Det så dog længe ud til at gæsterne skulle vinde anden halvleg på det straffespark som Brian Skov Henriksen sikkert eksekverede. Men i de døende minutter fik Elite 3000 endelig udbytte af anstrengelserne. Først trak Michael Gorm Nielsen solo igennem og scorede til 6-2, og så lykkedes det minsandten også Christian Magleby at komme på måltavlen.
 
Det affødte dagens største jubelbrøl, mens der var stort smil på den aldrende SAS-liga stjerne, der således lige nåede at score for Elite 3000 også. Det må siges at være i ellevte time, mindst!
 
Trods storsejren var det dog ikke roser der blev uddelt i Elite 3000's omklædningsrum efter kampen. Benny Gall var meget lidt tilfreds med indsatsen i anden halvleg:
- I pausen aftalte vi at gøre arbejdet færdigt. Sidste weekend spillede vi kun én god halvleg mod B1903, og sådan skulle det ikke være i dag på hjemmebane. Selvom kampen reelt var afgjort ved 5-1, aftalte vi at udfordre os selv, blandt andet ved at holde tempoet.
 
- Det lykkedes slet ikke, og det var skuffende at vi var tæt på at tabe anden halvleg med 0-1. Det ændrer dog ikke på at vi arbejder videre med holdet, for der er masser af ting vi kan prøve af og eksperimentere med. Det handler ikke om at prøve spillerne af på uvante pladser, men først og fremmest om andre spil- og løbemønstre, tempo, dødbolde og lignende, sluttede Benny Gall.
 

 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.