Sæson 2009/10



  

Elite 3000 Helsingør - Lyngby Boldklub (II)


Jonas Rohrberg kom igen på tavlen da han nettede to gange i træningskampen mod Lyngby. Foto: Claus Birch
 
Matchfacts
Træningskamp
Lørdag, d. 20. februar 2010, kl. 16:00
Elite 3000 Helsingør - Lyngby Boldklub (DS) 3-2* (3-1)
1-0 Jonas Rohrberg (2)
1-1 Tino Valsø (13)
2-1 Jonas Rohrberg (30)
3-1 Kienn Jensen (42)
3-2 Mikkel Arentsen (55)
 
*Afbrudt efter 57 minutter på grund af snefald.

  
Elite 3000 Helsingør
Træner: Stefan Bidstrup og Henrik Backe
Mads Hamberg
Nicklas Jonassen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Jeppe Christiansen Anfører
Morten Juul Hansen
Ronni Andersen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Kienn Jensen
Jonas Kallehauge Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
David Rasmussen
Dennis Borup  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Jonas Rohrberg Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 52
Martin Junior Christensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 52
Reserver:
Michael Gorm Nielsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Casper Sørensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Svande Bernstein Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Andreas Svinggaard Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Jonas Hagmann Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46

3-2

Dato: Spillested:
20. februar 2010 Kunstgræs i Helsingør

 
Man kunne ærgre sig noget over, at lørdagens træningskamp mod Lyngby talenthold var blev fastlagt til kl. 16. Ved kampstart var der nemlig intet at udsætte på hverken banen eller vejret, men sådan blev det ikke ved med at være.
 
Godt et kvarter inde i anden halvleg, blev kampen nemlig fløjtet af, da sneen faldt så tæt at spillerne ikke kunne orientere sig, ligesom banen simpelthen blev for farlig for aktørerne.
 
Især ærgerligt for de fem spillere der blev skiftet ind i pausen, og således kun fik 12 minutter på banen denne lørdag.
 
Det startede ellers fremragende for Elite 3000, der kom foran efter kun to minutters spil. David Rasmussen stak en dyb aflevering til Jonas Rohrberg, der var løbet i position bag Lyngby-forsvaret, og scorede sikkert alene mod gæsternes keeper.
 
Det var dog på ingen måde et ueffent Lyngby-hold man var oppe i mod denne lørdag. Kort efter var der udlignet, da gæsterne tog chancen fra kanten af feltet, og scorede tæt op ad stolpen.
 
Selvom det på intet tidspunkt blev nogen stor kamp fra Elite 3000's side, nåede man dog at komme foran 3-1 inden pausen. Målet til 2-1 var næsten en tro kopi af det første mål, da David Rasmussen igen fandt Rohrberg igennem Lyngby-forsvaret.
 
Og godt ti minutter senere var der igen mål til Elite 3000, da Kienn Jensen scorede i en situation, hvor man ellers troede at gæsternes forsvar havde fået klaret situationen. Optakten var et kontraløb som ikke blev clearet godt nok, og Lyngby-forsvaret så ud til at være gået i vinterhi lige i dén situation.
 
I pausen kom fem friske mand på banen, men vejret gjorde betingelserne svære. Og Lyngbys reducering var da også direkte afledt af snefaldet. Morten Juul Hansen lod en bold passere i den tro at den nåede helt ind til Mads Hamberg, men sneen bremsede bolden så meget, at en Lyngby-spiller nåede imellem og fik scoret.
 
Meget mere blev det ikke til, før dommeren besluttede at nok var nok.
 
Elite 3000's assistenttræner Henrik Backe var tilfreds med resultatet, mod et Lyngby-hold der for en uge siden slog HIK med hele 5-1. Til gengæld var han ikke specielt tilfreds med spillet:
- Vi rammer ikke det rigtige niveau i dag, hvor jeg føler at kæderne ikke rigtig hang sammen. Afleveringer var for dårlige, og jeg synes vi var lidt vintertunge at se på, sagde Henrik Backe. 
 

 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.