Sæson 2009/10



 
 

 

B.1921 - Elite 3000 Helsingør


Morten Juul Hansen - alias "Gummi" blev dobbelt målscorer for de lyseblå. Arkivfoto: Claus Birch.
 
Matchfacts
Danmarksserien, kreds 1
Lørdag, d. 10. oktober 2009, kl. 15:30
EB.1921 - Elite 3000 Helsingør 1-3 (1-2)
0-1 Morten Juul Hansen (9)
1-1 Kristoffer Lenvig (20)
1-2 Morten Juul Hansen (39, straffe)
1-3 Casper Sørensen (70)

  
Elite 3000 Helsingør
Træner: Bjarne Jensen
Mads Hamberg
Jeppe Christiansen Anfører
Nelson Costa Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 56
Morten Juul Hansen
Ronni Andersen
KIenn Jensen
Jonas Kallehauge Advarsel (minuttal) 79 Advarsel (minuttal) 88 88
David Rasmussen
Dennis Borup Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 72
Michael Gorm Nielsen
Jonas Rohrberg Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 62  
Reserver:
Nicklas Jonassen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 56
Casper Sørensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 62  
Andreas Svinggaard Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 72
 
B.1921
Træner: Søren Frandsen
Thomas Knudsen
Mikkel Olsen Advarsel (minuttal) 75 Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 88
Mikis Sønderriis Advarsel (minuttal) 40
Kristoffer Lenvig Anfører  Advarsel (minuttal) 79
Rasmus Koch Nielsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 74
Daniel Bornemann Knudsen
Joachim Pedersen
Joachim Wagner
Jonas Buhn
Miki Kjeldsen Advarsel (minuttal) 43
Morten Kalum Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 71
Reserver:
Jonas Feifer Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 71
Jan Berner Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 74
Kenneth Stampe Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 88

1-3

Dato: Spillested:
10. oktober 2009 Øster Allé
Tilskuertal: Dommer:
60 Morten Christoffersen

 
Helt fortjent vandt Elite 3000 over bundholdet B1921, der dog gjorde en ganske god figur, og absolut ikke lignede et hold med kun én sejr i efterårets otte kampe.
 
Med holdet stillede også med sæsonens hidtil stærkeste opstilling. Midtbanespillerne Joachim Pedersen og Joachim Wagner var med fra Lolland Falster Alliancens 2. divisionshold og da Alliancens U19-hold havde friweekend, var der også forstærkning fra den kant, i skikkelse af Jan Berner og Kenneth Stampe.
 
De blåklædte Nykøbing-spillere leverede da også en af sæsonens bedste kampe, men det var altså ikke helt nok til at bryde Elite 3000's efterhånden utrolige sejrsstime.
 
Morten Juul Hansen scorede direkte på frispark efter kun ni minutters spil, begået mod David Rasmussen, der blev væltet omkuld 5-6 meter udenfor straffesparkfeltet.
 
Men hjemmeholdet kom stærkt tilbage og leverede en imponerende fighterindsats. Der var saft og kraft i tacklingerne, og Elite 3000 blev mødt højt oppe på banen. Det gav udbytte midt i halvlegen, hvor et hjørnespark havnede hos anfører Kristoffer Lenvig, der tæt under mål fik prikket bolden i nettet til udligning.
 
En første halvleg der bød på gode chancer til begge hold, endte dog med at de lyseblå - i dag iklædt orange - igen kom i spidsen. Igen var David Rasmussen med i opspillet, da han ramte bolden helt rigtigt med retning mod mål. Undervejs ramte han dog B1921-forsvareren Mikis Sønderriis, der efter dommerens opfattelse tog hånden til hjælp. En kendelse som hjemmeholdets spillere absolut ikke var enige med dommer Morten Christoffersen i. Det ændrede dog ikke på at Morten Juul Hansen vanen tro scorede stensikkert fra pletten, og gav falstringerne en spand koldt vand i hovedet.
 
I anden halvleg var der imidlertid ingen tvivl om styrkeforholdet, og Elite 3000 overtog initiativet og skabte flere gode chancer. B.1921 måtte flere gange love for en storspillende Thomas Knudsen i målet, og to annullerede Helsingør-mål fortalte også om et presset hjemmehold.
 
Det afgørende mål faldt tyve minutter før tid, da Kienn Jensen spillede godt frem i højre side, fik drejet bolden ind til indskiftede Casper Sørensen, der brugte sin krop godt, og sendte bolden under den fremstormende målmand.
 
Det var dog ikke slut med løjerne endnu. En meget hård tackling på Kienn Jensen skabte en del tumult, og advarsler til såvel Kristoffer Lenvig som Jonas Kallehauge. Det endte med at blive rigtig dyrt for sidstnævnte, der i slutminutterne fik endnu en advarsel for at protestere overfor linievogteren over en offside-annulleret scoring.
 
Dermed var efterårets første røde kort til Elite 3000 en kendsgerning, og assistenttræner Stefan Bidstrup blev også vist bort, da han løb ind på banen og gav sin mening til kende om dommer Morten Christoffersen. En herrer som de lyseblå utrolig nok er blevet pålagt i tre kampe i træk ???
 
Elite 3000-træner Bjarne Jensen var heller ikke begejstret for manden i sort, men sagde til Frederiksborg Amts Avis:
- Jeg gider ikke kommentere dommerens præstation.
 
Det er jo også en slags kommentar. Til gengæld roste han B1921-spillerne:
- Jeg var overrasket over, hvor gode B 1921 egentlig var. Det var et meget ungt, løbevilligt og aggressivt hold. De skabte ikke så meget selv, men de var dygtige til at slå vores positionsspil i stykker. Al respekt for det. Det var langt fra det dårligste hold vi har mødt, sagde Bjarne Jensen til avisen.
 
Også B.1921-træner Søren Frandsen kunne være tilfreds, selvom hans hold fortsat indtager rækkens sidsteplads:
- Vi møder et meget stærkt hold i dag, og på den baggrund er jeg tilfreds med spillernes indsats, sagde han til Folketidende, der noterer sig at B.1921 kunne se tilbage på opgøret mod storfavoritterne med oprejst pande.
 

 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.