Sæson 2009/10



 
Nicklas Jonassen overløber Emil Scheel og serverer bolden perfekt til Casper Sørensen.
 
Casper Sørensen behøver kun at sætte indersiden på den præcise aflevering.
 
Casper Sørensen har scoret til 2-0.
 
Dennis Borup drev gæk med Lyngby-backen Jakob Olsen.
 
Lyngby-målmand Nikolaj Bjerregaard redder for næsen af Jonas Kallehauge.
 
Jonas Schumacher kunne ikke følge med Ronni Andersen, der her serverer oplægget til Michael Gorm.
 
Og så kan Ronni og Gorm glæde sig over målet til 3-0.
 

For en gangs skyld er Lyngby-forsvaret på bolden før Dennis Borup.
 
Emil Scheel har sat sig på situationen...og David Rasmussen.
 
Jeppe Christiansen havde styr på Mikkel Arentzen.
 
Jonas Kallehauge i typisk command.
  
Alle fotos er copyright 
Claus Birch.

 

Lyngby Boldklub - Elite 3000 Helsingør


Regnen silede ned, men det generede ikke et veloplagt Elite 3000-hold, der her scorer til 2-0. Nicklas Jonassen (bagest) har serveret et perfekt oplæg til Casper Sørensen..... Foto: Claus Birch.
 
Matchfacts
Danmarksserien, kreds 1
Lørdag, d. 5. september 2009, kl. 13:30
Lyngby Boldklub - Elite 3000 Helsingør 1-6 (0-4)
0-1 Kienn Jensen (3)
0-2 Casper Sørensen (14)
0-3 Michael Gorm Nielsen (30)
0-4 Jonas Kallehauge (45)
0-5 Dennis Borup (54)
1-5 Jacob Egeris (60)
1-6 Kienn Jensen (83)

  
Elite 3000 Helsingør
Træner: Bjarne Jensen
1. Mads Hamberg
4. Nicklas Jonassen 
5. Jeppe Christiansen Anfører
14. Morten Juul Hansen
7. Ronni Andersen
15. Kienn Jensen
8. Jonas Kallehauge Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 65
6. David Rasmussen
11. Dennis Borup
10. Michael Gorm Nielsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 
9. Casper Sørensen Advarsel (minuttal) 62 Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 65
Reserver:
13. Jonas Rohrberg Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 
20. Morten Johansen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 65
3. Nelson Costa Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 65
 
Lyngby Boldklub
Træner: Jimmi Bertelsen
16. Nikolaj Bjerregaard
13. Jakob Olsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 
40. Jacob Egeris 
38. Jonas Schumacher Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 
45. Tino Valsø
25. Emil Scheel
24. Rasmus Marvits Anfører  
52. Morten Lund
26. Bjørn Johansen
34. Mikkel Arentzen
30. Allan Mohammed Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 
Reserver:
51. Nis Lundgaard Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 
50. Ryan Laursen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
27. Nicki Due-Rasmussen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46

1-6

Dato: Spillested:
5. september 2009 Lyngby Stadionanlæg
Tilskuertal: Dommer:
50 Brian Kjær

  
Var der nogle der havde frygtet at det hele gik op i FCK og manglende fokus på kampene i Danmarksserien, så leverede Bjarne Jensen og kompagni svaret i Lyngby. En helt igennem koncentreret og engageret indsats gjorde i første halvleg Lyngbys unge teknikere til statister i en fodboldopvisning, der i den grad levede op til de nye "hollandske" trøjer og Oranjes Totaalvoetball i 70'erne. 
 
Der stod 0-4 på måltavlen efter første halvleg, og så skal spillerne have tilgivelse for at de sidste 45 minutter blev en smule mere afdæmpede. På det tidspunkt var kampen forlængst afgjort, efter en åbning hvor Lyngby-spillerne blev taget på sengen.
 
Hjemmeholdets forsvar havde på intet tidspunkt styr på Elite 3000's hurtige kantspil, hvor Nicklas Jonassen og Kienn Jensen i højre, og Ronni Andersen og Dennis Borup i venstre boltrede sig efter behag. Bare 2:10 var der spillet før den unge keeper Nikolaj Bjerregaard måtte kapitulere første gang, da Kienn Jensen nåede først frem til et fladt frispark fra den tidligere Lyngby-spiller Morten Juul Hansen.
 
I tre kampe hidtil havde Lyngby blot indkasseret to mål. Det tog kun 14 minutter, så havde Oranje nået det samme. Nicklas Jonassen satte Lyngby-backen af, og spillede en perfekt bold ind i Casper Sørensens bane. Den tilbagevendte forward behøvede kun at sætte indersiden til.
 
I perioder lod Lyngby-folkene bolden spadsere fornuftigt rundt, men de kom ingen vegne, og modsat gik det rigtig stærkt. Nu var det venstrefløjen der kom på banen, da Ronni Andersen smuttede udenom Jonas Schumacher, og hans indlæg headede Michael Gorm behersket i nettet ved foden af stolpen. Endnu et hovedstød satte punktum for scoringerne i første halvleg, da Jonas Kallehauge helt umarkeret headede et hjørnespark i mål.
 
Lyngby skiftede forsvar i pausen
Lyngby-træner Jimmi Bertelsen tog konsekvensen af sit hullede forsvar i pausen, og sendte alle sine tre reserver på banen. Samtidig trak hjemmeholdet anfører Rasmus Marvits ned i det centrale forsvar - det skulle de nok have gjort fra start. 
  
Også Elite 3000 satte frisk blod ind, Jonas Rohrberg afløste Michael Gorm, der havde vejrtrækningsbesvær.
 
Et kvarter efter kom Nelson Costa og Morten Johansen også på banen, og især sidstnævnte udfordrede flere gange på venstrekanten. Det var dog Dennis Borup der fik fornøjelsen af at øge til 5-0, da han elegant skar ind fra fløjen og placerede bolden udenom Nikolaj Bjerregaard.
 
Lyngbys centralforsvarer Jacob Egeris fik et hjørnespark lige i maven, og så stod det 1-5, men Oranje satte punktum med et flot gennemspillet angreb hvor Jonas Rohrberg kvikt spillede Kienn Jensen fri til scoring.
 
Lyngby løb ind i en åben kniv
- Jeg havde nok forventet noget mere modstand. Lyngby er et godt hold, men det er også et udviklingshold der spiller uden så mange taktiske hensyn. Det er måske det værste man kan gøre mod os lige i øjeblikket. Det er som at løbe ind i en åben kniv, sagde Elite 3000-træner Bjarne Jensen efter kampen.
 
- Indimellem fanger man et hold i ubalance, og det var hvad vi gjorde ved Lyngby i dag. Vi får overtaget på midtbanen efter ti minutter, og så bliver de altså udspillet. Man må også sige, at deres backer så skidt ud i første halvleg, fastslog Bjarne Jensen efter den overraskende store sejr, der cementerede helsingoranernes førsteplads.
 
 


 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.