Sæson 2008/09


Intet galleri fra denne kamp
- det regnede!

Boldklubben Frem - Elite 3000 Helsingør


Hulusi Dolar - her i en tidligere kamp - var påpasselig i defensiven og var ofte med i det opbyggende spil. Arkivfoto: Claus Birch.
 
Matchfacts
Danmarksserien, pulje 1. 
Lørdag, d. 16. maj 2009, kl. 13:00
Boldklubben Frem (II) - Elite 3000 Helsingør 1-1 (1-0)
1-0 Martin Jørgensen (43)
1-1 Kienn Jensen, straffespark-ripost (81)
 
 
Elite 3000 Man of the Match: Hulusi Dolar
 
Elite 3000 Helsingør
Træner: Stefan Bidstrup
Mads Hamberg
Hulusi Dolar
Jacob Wedell 
Jeppe Christiansen Anfører
Christian Tyron Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 66
Svande Bernstein
Michael Gorm Nielsen
Christian Magleby Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 54
Ronni Andersen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 50
Kienn Jensen Advarsel (minuttal) 37
Jonas Rohrberg
Reserver:
Enes Ünsün Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 50 Advarsel (minuttal) 57
Nelson Costa Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 54
Anders Henriksen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 66
 
Boldklubben Frem
Træner: Ole Rasmussen
Jakob Køhler Hansen
Metin Hassan
Thomas Brix Hansen
Tue Clausen Anfører
Martin Skov Advarsel (minuttal) 59 Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 77 
Søren Krogh Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 85
Mikael Simonsen
Theis Sørensen
Nicolaj Mikkelsen
Patrik Wozniacki
Martin Jørgensen
Reserver:
Kenneth Thorsson Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 77
Tamer Özcan Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 85
Eric Bodjo

1-1

Dato: Spillested:
16 .maj 2009 Valby Idrætspark, i et fjernt hjørne
Tilskuertal: Dommer:
60 Ruben J. Christensen

 
Der var ikke meget at glæde sig over, da Elite 3000 i den tidlige lørdagskamp spillede 1-1 i Valby mod Frem's divisionsreserver. Det skulle da lige være at det trods alt lykkedes at få bolden i nettet, i en kamp hvor de lyseblå skabte meget lidt i offensiven.
 
Regnen silede stille ned i samtlige 90 minutter, og på den fjernt beliggende træningsbane, var det svært at fornemme den gejst der burde være på dette sene tidspunkt af sæsonen. De to hold kæmpede om point i hver sin ende af tabellen, men det blev ikke en kamp der vil blive husket ret længe.
 
Hjemmeholdet havde de tre førsteholdsspillere Nicolaj Mikkelsen, Søren Krogh og Mikael Simonsen på midtbanen med Patrik Wozniacki liggende i front. Det var da også Frem der først fik greb om kampen, og Theis Sørensen var tæt på at overliste Mads Hamberg med en listig afslutning på trekantsammenføjningen efter bare 8 minutter. Også Wozniacki var tæt på efter en halv time, mens Jonas Rohrberg og Kienn Jensen havde de største chancer for Elite 3000.
 
Defensivt stod de lyseblå fint, men jo længere man kom frem ad banen, jo større blev problemerne. Frem's midtbane og forsvar fik i perioder spoleret alt hvad der hed organiseret angrebsspil for Elite 3000, og det virkede tilfældigt hvad gæsterne fik skabt af chancer. Så var der mere idé i Frem's offensiv, og det gav pote kort før pausen.
 
Wozniacki stak bolden igennem Elite 3000's centrale forsvar til Martin Jørgensen, der frækt tog et træk udenom Hamberg, og køligt sendte bolden i mål til en fortjent føring.
 
Efter pausen sendte Stefan Bidstrup sine tre reserver på banen indenfor det første kvarter, og det hjalp en smule. Chancer var der dog meget få af, og først omkring den halve time så Elite 3000 farlige ud. En fodparade af hjemmeholdets gode målmand Jakob Køhler Hansen forhindrede dog indskiftede Anders Henriksen i at komme på scoringstavlen.
 
Det gjorde KIenn Jensen i stedet, omend det krævede en god portion held. Der var ikke noget galt med det straffespark som Frem's Thomas Brix Hansen begik mod Jonas Rohrberg, men Kienn var ikke uheldig med sit første forsøg fra 11-meter pletten i Elite 3000 trøjen. Han placerede bolden midt i målet, men Frem-keeperen fik reddet med fødderne. Dog kun således at bolden sprang retur til Kienn, der heldigvis bevarede hovedet koldt og sendte bolden i nettet i andet forsøg.
 
- Jeg skyldte vist også et par stykker, sagde KIenn efter kampen, der indrømmede at heldet var med ham. Målmanden var så lang, at jeg satsede på at han sprang til en af siderne, men det gjorde han så ikke, konstaterede KIenn om sin særprægede scoring.
 
Målet satte i den grad turbo på Elite 3000, der de sidste ni minutter spillede bragende flot fodbold. Hvorfor f..... skal der gå så lang tid ?????
 
Få minutter senere var Anders Henriksen således ved at afgøre forestillingen, da han sendte en pragtfuld helflugter afsted fra distancen. Igen var Frem-keeperen dog vågen og fik bolden slået til hjørnespark.
 
Alt i alt var 1-1 nok ikke helt skævt, omend begge hold med rette kan hævde at de havde chancerne til en afgørelse. Men kønt var det ikke, og der var ikke meget i Elite 3000's indsats der gav næring til eventuelle oprykningstanker. Det var Stefan Bidstrup da også den første til at indrømme bagefter:
 
- Der er ingen der lige giver de sidste 5 %, og der er intet overraskende i vores spil. På den baggrund kan vi ikke være utilfredse med resultatet, i en meget lige kamp. Vi er ikke så gode som vi måske selv gik og troede, fastslog Bidstrup.
 
- Ikke engang et straffespark kan vi finde ud af at score på, uden at skulle bruge to forsøg, lød det lettere ironisk fra cheftræneren, der mener det er op til den enkelte at finde lidt mere vildskab og vilje.
 
Det var svært at være uenig..... 
 


 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.