Sæson 2008/09


Galleri
 

Nelson Costa var tilbage i en central midtbanerolle
 
Michael Gorm var igen blandt de bedste
 
AB Tårnbys keeper Jonas Nielsen spillede en god kamp. I baggrunden Michael Gorm.
 
Kienn Jensen i vanlig flyvende stil.
 
Kienn har sendt bolden forbi Jonas Nielsen, men må se den blive sparket væk på stregen.
 
Så lykkedes det. Kienn Jensen reducerer til 1-2 i første halvlegs overtid.
 
Ronni Jensen havde det svært, men kom op på midtbanen i anden halvleg.
 
Der var flot besøg med godt 300 tilskuere.
 
Mads Hamberg var angriber de sidste fem minutter. Her header han på mål...
 
Gæsternes Christian Soelberg (halvt skjult) er uheldig og header i eget net.
 
Forløsning .... udligning af Gorm i overtiden.
 
Alle fotos er
copyright Claus Birch,
og må kun bruges efter aftale.

Elite 3000 Helsingør - AB Tårnby


Udligning i overtiden.... Michael Gorm (halvt liggende) har sparket bolden i nettet mens Svande Bernstein og Ronni Andersen jubler. AB Tårnbys spillere græmmer sig.... Foto: Claus Birch.
 
Matchfacts
Danmarksserien, pulje 1. 
Søndag, d. 10. maj 2009, kl. 13:00
Elite 3000 Helsingør - AB Tårnby 3-3 (1-2)
0-1 Morten Nielsen (6)
0-2 Sebastian Rasmussen (28)
1-2 Kienn Jensen (45+1)
1-3 Sebastian Rasmussen (82)
2-3 Christian Soelberg (84, selvmål)
3-3 Michael Gorm Nielsen (90+3)
 
 
Elite 3000 Man of the Match: Michael Gorm Nielsen
 
Elite 3000 Helsingør
Træner: Stefan Bidstrup
Mads Hamberg
Hulusi Dolar
Jacob Wedell 
Jeppe Christiansen Anfører
Ronni Andersen
Jonas Rohrberg Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 85
Nelson Costa
Michael Gorm Nielsen   
Dennis Borup Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 23
Anders Henriksen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 65 Advarsel (minuttal) 64
Kienn Jensen Advarsel (minuttal) 83
Reserver:
Svande Bernstein  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 23
Christian Tyron  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 65
Mikkel Vindahl Nielsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 85
 
AB Tårnby
Træner: Keld Espersen
Jonas Nielsen
Ismael Nielsen Anfører Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Caspar Wolffsen Advarsel (minuttal) 90+2
Christian Soelberg
Kevin Jørgensen Advarsel (minuttal) 68
Morten Nielsen
Michael Larsen
Philip Søkjær Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 52 Advarsel (minuttal) 49
Sarmad Kais Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 74 Advarsel (minuttal) 90+4
Sebastian Rasmussen
Daniel Jønsson
Reserver:
Dennis Nordenbøl Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Lasse Ljungberg  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 52
Samuel Sanyang Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 74

3-3

Dato: Spillested:
10. maj 2009 Helsingør Stadion
Tilskuertal: Dommer:
286 Henrik Pedersen

- Bolden blev sparket ind i feltet, og så var det jo bare om at række en størrelse 45 frem og sparke den i kassen.
Helsingørs midtbanespiller Michael Gorm Nielsen blev dagens helt i sundbyen, da han kastede sig frem i feltet, og tre minutter inde i overtiden afgjorde en højdramatisk kamp mellem Helsingør og AB Tårnby.
 
Dermed scorede Michael Gorm Nielsen ikke kun for femte kamp i træk, men sikrede også Helsingør et meget vigtigt point i topstriden. Ydermere holder det uafgjorte resultat også netop AB Tårnby fem point bagefter, og frustrationerne var til at få øje på hos gæsterne, der ellers havde Helsingør godt nede i sækken.
 
Efter en 2-1 føring til AB Tårnby ved pausen, formede anden halvleg sig som et konstant pres mod amagerkanernes mål. Men mens hjemmeholdet brændte alt på en velspillende Jonas Nielsen i målet, scorede forwarden Sebastian Rasmussen sit andet mål med bare 6 minutter tilbage. 
 
Dér burde kampen under normale omstændigheder være lukket og slukket, men Helsingør kastede alt frem i en sidste offensiv, inklusiv målmand Mads Hamberg der trak frem ved samtlige dødbolde. 
  
Det gav så megen forvirring at Christian Soelberg headede i eget net få minutter senere, og i overtiden var det så energibundet Michael Gorm Nielsen der fik Strandvejstribuen i ekstase.
 
- Den havde jeg ikke lige set komme, sagde Helsingør-træner Stefan Bidstrup ærligt efter kampen, og erkendte at det så meget sort ud da AB Tårnby scorede til 3-1.
  
- Nu er vi jo ikke for fine til at satse hele butikken, og i dag lykkedes det, i modsætning til Birkerød-kampen, konstaterede Bidstrup med et skævt smil, med tanke på at hans hold i sidste weekend tabte et point netop i overtiden.
 
I sidste ende var uafgjort også et meget retfærdigt facit af den underholdende kamp, hvor gæsterne spillede noget mere direkte. Vanen tro startede Helsingør som lyn og torden, men AB Tårnby-målmanden blev hurtigt spillet varm, og så scorede gæsterne første gang de var over midterlinien. Et indlæg fra højre side sejlede ind over alt og alle, og endte med at ramme indersiden af trekantsammenføjningen og springe i mål. 
  
Helsingør-keeper Mads Hamberg så ikke helt sagesløs ud i situationen, men kunne tilgengæld ikke stille meget op, da amagerkanerne scorede fladt til 2-0 efter en halv time. Og med to meget flotte redninger senere i kampen, fik han effektivt lagt afstand til den uheldige start.
 
Helsingør havde fået fire mand klar til kampen, men de var tydeligvis ikke alle i kampform. Mens anfører Jeppe Christiansen og arbejdsomme Nelson Costa på midtbanen gjorde det fortrinligt, så var Ronni Andersen en skygge af sig selv, og Dennis Borup holdt kun 23 minutter. Det handicappede fløjene noget, og centralt var Helsingør sårbare når AB Tårnby angreb. Det centrale forsvar bakkede for meget, og det gav gæsterne plads til at spille bolden rundt.
 
- Selvom vi nu har reddet et point i dag, så ved jeg jo godt at vi ikke spillede specielt godt. Vi har mange gode boldspillere, men når vi skal ud og slås kommer vi til kort. Vi har to bittesmå angribere, mens de andre hold har en kampvogn oppe foran, som de bare kan losse bolden op til, lød det fra Stefan Bidstrup, der ikke mener at hans hold lige nu har noget at gøre i 2. division.
 
- Lad os være ærlige og slå fast, at vi ligger godt til. Men det er altså mere de andre klubbers svagheder end det er vores styrke. Vi smider nogle dumme point, og der er også masser at snakke om efter i dag, sluttede Bidstrup.



 

 


 


 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.