Sæson 2008/09


Galleri
 

IMG_1791.jpg (124368 byte)
 
IMG_1829.jpg (119595 byte)
 
IMG_1838.jpg (145443 byte)
 
IMG_1908.jpg (116326 byte)
 
IMG_1960.jpg (140903 byte)
 
IMG_1965.jpg (99676 byte)
 
IMG_1998.jpg (137641 byte)
 
IMG_2078.jpg (109137 byte)
 
IMG_2123.jpg (157220 byte)
 
IMG_2131.jpg (172181 byte)
 
IMG_2176.jpg (126521 byte)
Alle fotos er
copyright Claus Birch,
og må kun bruges efter aftale.

Allerød FK - Elite 3000 Helsingør


Målmand Mads Hamberg i aktion med Jacob Wedell som backup. Allerød-angriberen Lau Thykén gjorde sit bedste for at filme et straffespark, men fik kun en advarsel ud af anstrengelserne. Foto: Claus Birch.
 
Matchfacts
Danmarksserien, pulje 1. 
Lørdag, d. 25. april 2009, kl. 15:30
Allerød FK - Elite 3000 Helsingør 1-2 (0-1)
0-1 Michael Gorm Nielsen (29)
0-2 Dennis Borup (74)
1-2 Jan Madsen (88)
 
 
Elite 3000 Man of the Match: Mads Hamberg
 
Elite 3000 Helsingør
Træner: Stefan Bidstrup
Mads Hamberg
Hulusi Dolar
Jacob Wedell 
Jeppe Christiansen Anfører  Udvisning (minuttal) 90+3
Ronni Andersen 
Jonas Rohrberg
Nelson Costa Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 45+3
Michael Gorm Nielsen 
Dennis Borup
Anders Henriksen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 82 
Kienn Jensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 75 Advarsel (minuttal) 66
Reserver:
Mikkel Vindahl Nielsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 45+3
Nicklas Jonassen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 75
Svande Bernstein  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 82 
 
Allerød FK
Træner: Brian Chrøis
Rasmus Wibroe Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 44
Dennis Lauridsen
Anders Sylvest Anfører  
Caspar Sejer (Målmand fra 44. min)
Michael Wibroe
Sebastian Wrona Advarsel (minuttal) 66
Rune Dalgaard Advarsel (minuttal) 35
Paw Jegindø Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 75
Morten Hansen
Nicolaj T. Nielsen
Lau Thykén Advarsel (minuttal) 12
Reserver:
Michael S. Rasmussen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 44
Jan Madsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 75
Magnus Lykke

1-2

Dato: Spillested:
25 .april 2009 Skovvang Stadion
Tilskuertal: Dommer:
274 Elvir Hadzidulbic

- Der røg den oprykning!
Allerød-træner Brian Chrøis havde den dystre mine på efter lørdagens topbrag på Skovvang Stadion. Ikke kun fordi hans hold igen havde leveret en middelmådig indsats, men først og fremmest på grund af det uheld der ramte den unge Allerød-målmand Rasmus Wibroe kort før pausen. Han faldt uheldigt ned, efter at have vippet et giftigt Helsingør-frispark over mål, beskadigede sine skulder og måtte direkte på skadestuen.
- Jeg har ikke hørt fra hospitalet endnu, men han har før døjet med den skulder, og jeg kan godt frygte for hans karriere. Det er sgu’ synd, for han er et stort talent, og uden ham er enhver oprykningsmulighed i hvertfald væk, sukkede en trist Brian Chrøis.
 
Uheldet betød at forsvarsspilleren Caspar Sejer måtte trække i målmandshandskerne, og det gjorde han sådan set udmærket. Han kunne ikke lastes for Helsingørs scoring efter pausen, hvor Dennis Borup sendte bolden i nettet fra kanten af feltet, med sit ellers sædvanligvis kolde venstreben. Og da gæsterne i forbløffende grad undlod at teste den urutinerede keeper, bestod spændingen helt til sidste fløjt.
 
Med sejren holdt Helsingør liv i håbet om at indhente de nordsjællandske naboer, og sundbyens spillere fik styrket selvtilliden yderligere af, i vished om at de var dagens klart bedste mandskab. Det var gæsterne der tog initiativet straks fra start, og efter kun fire minutter var Anders Henriksen tæt på at overliste Rasmus Wibroe. Det gjorde Jonas Rohrberg til gengæld efter tyve minutters spil, men måtte se sin scoring underkendt for offside.
 
Til gengæld fejlede målet ikke noget, da Helsingør omsider fik udbytte af anstrengelserne omkring den halve time. Et langt frispark passererede til Michael Gorm Nielsen ved fjerneste stolpe, og hans hovedstød kunne en strandet Wibroe kun følge med øjnene.
- Vi er bare ikke bedre. I hele første halvleg står vi og kigger fodbold, selvom vi havde aftalt at presse dem højt oppe på banen. De får lov at spille os rundt på banen, konstaterede en ærlig Brian Chrøis.
 
Selvom Helsingør også var bedst organiseret efter pausen, kom der alligevel masser af spænding i opgøret. Allerøds indskiftede Jan Madsen fik lov at reducere fra en spids vinkel i slutminutterne, og så kom der ellers kog i gryden. Hjemmeholdet kastede alle mand frem på banen, inklusive Caspar Sejer, der lod mål være mål. Da dommer Elvir Hadzidulbic samtidig havde besluttet sig for fem minutters overtid, var nerverne til at få øje på hos Helsingør-træner Stefan Bidstrup, der vred sig på sidelinien.
 
Dybt inde i overtiden måtte Helsingør-målmand Mads Hamberg rulle en feberredning ud af ærmet, og kort efter tabte en ellers velspillende Jeppe Christiansen hovedet. En hård tackling sendt Nicklas Jonassen i græsset, og så røg Helsingør-anføreren afsted på en spurt direkte mod Allerøds Morten Hansen. Sekunder senere lå Allerød-spilleren i græsset, og dommer Hadzidulbic trak rødt.
- Det var en svinsk tackling og det sagde jeg til Morten, der smed sig ned da jeg nåede hen til ham. Jeg er rystet over den udvisning, rasede Helsingørs-anfører.
 
Hans træner Stefan Bidstrup var ikke direkte uening, men mente nok at Jeppe Christiansen skulle have behersket sig lidt:
- Det er katastrofalt at vi får et rødt kort på den måde, med en så smal trup. Men vi kortslutter fuldstændigt i de sidste fem minutter, og selvom vi var det bedste hold i dag, så er der altså stadig en del børnesygdomme der skal kureres.
 
- Derfor er det heller ikke en sejr, der får os til at rende rundt med armene oppe. Jeg synes holdningen var god, og vi leverede en god fight, men strukturen ryger indimellem, og der er stadig en del der skal arbejdes på, mente Helsingør-træneren, hvis mandskab nu kun er tre point fra Allerød på andenpladsen.

 


 


 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.